Ribe Domkirke
Ribe Domkirke - Danmarks mest seværdige kirke
2011. Kristelig Dagblads læsere har kåret Ribe Domkirke som Danmarks mest seværdige. Læs artiklen: Ribe Domkirke - Danmarks mest seværdige
 | ||
 Ribe Domkirke og Skibbroen set fra Danhostel Ribe | |  Carl Henning Pedersen i Ribe Domkirke |
Ribe Domkirkes historie fra Ansgar til 3-stjernet Michelin-attraktion
Omkring år 826 kom den katolske munk Ansgar til Danmark. Han skulle forsøge at kristne danskerne, der endnu troede på de nordiske guder Thor og Odin.
Dengang - i den tidlige vikingetid – havde Ribe allerede været en international handelsby i over 100 år, og udenlandske købmænd var kommet sejlende til byen for at sælge bl.a. glas, smykkesten og keramik på markedspladsen. Derfor var det naturligt, at der også kom missionærer til byen, og at Ribe blev den by, hvor den første kristne kirke i det nuværende Danmark blev bygget. Ca. 855 fik Ansgar en grund i Ribe af den danske kong Horik.
I 2011 og 2012 graver arkæologerne efter Ansgars kirke
Arkæologerne leder i 2011 og en del af 2012 efter denne første kirke i Danmark ved Ribe Domkirke. Her har de allerede fundet begravelser, der ser ud til at være Danmarks ældste kristne begravelser. (De døde blev begravet, så de kiggede mod øst, når de stod op fra de døde, og de medbragte ingen gravsgaver).
Biskop Leofdag myrdes af vikinger
Fr 850 til 948 har ingen skrevet om de kristne i Ribe, men i 948 omtaltes den første biskop i Ribe, Leofdag. Om ham siges det, at han blev myrdet af vikingerne (de vantro) under en prædiken, hvor han forsøgte at flygte over åen.
Sidst i 900-årene blev vikingebyen Ribe befæstet af voldgrav og jordvold - sikkert af Harald Blåtand. Omkring år 1000 havde biskoppen af Ribe hele Jylland under sig. Der er ingen tvivl om, at Ribe var en betydningsfuld by og Danmarks port mod vest. I 1100-tallet fastslås byens betydning med de vigtige byggerier Ribe Domkirke og slottet Riberhus.
Ribe Domkirke bygges.
Byggeriet af Ribe Domkirke begyndte ca. 1150 på en lille bakke hævet over resten af byen. I omkring hundrede år blev der bygget på kirken, som stod færdig ca. 1250.
Ribe Domkirke - byens flotte vartegn - strækker sig stadig højt op over resten af byens tage, og man kan se den mange kilometer væk i det flade marsklandskab; men faktisk ligger domkirken ikke længere på en bakke, men i et hul midt på Ribes torv, langt under de omkringliggende huse. Middelalderens affald, fx aske fra ildstederne, nedrevne huse og kreaturmøg har hævet jordens overflade. Måske er dele af affaldet igennem tiderne blevet liggende, fordi man ville hæve byen for at sikre den bedre mod stormfloder. Ved den store stormflod i 1634 stod vandet højt i Domkirken.
| |
|
Se stormflodsmærket fra 1634 på søjlen bag prædikestolen.
Det meste af byggematerialet og inspiration til kirkens arkitektur blev hentet sydpå hos romanske kirker på Rhinegnen.
Omkring Ribe var der ikke mange sten, og den oprindelige romanske kirke blev bygget af sten sejlet hertil fra Tyskland. Murene var af den lyse vulkanske tufsten og rødgule sandsten blev brugt til udsmykning af kirkens mure.
Til de bærende dele – som sokler og piller og afstivning ved døre og vinduer blev der dog brugt dansk granit.
Ribe Domkirke blev påbegyndt i romansk stil, men i Valdemar Sejrs tid (1202 – 41), inden byggeriet var færdigt, begyndte gotikkens inspiration at gøre sig gældende. De flade trælofter, der skjulte det øverste af kirken, blev fjernet og i korsarme og midtskib blev der lavet hvælv med vinduer.
Når man står i Ribe Domkirke ser man forneden de romanske rundbuer i byggeriet, men kigger man op, så er de øverste vinduer bygget med gotiske spidsbuer, der lader lyset komme ind i kirken.
Allerede få år efter at kirken var færdig viste problemerne sig. De nye hvælvinge lagde et alt for stor tryk på de romanske mure, som begyndte at give sig. Hvis man står i sideskibene og kigger hen langs de romanske rundbuede hvælvinge, så kan man se, hvor skæve søjlerne er blevet af trykket. Inden man nåede at gøre noget ved dette problem, skete der noget forfærdeligt.
| |
|
Julemorgen 1283 lige efter morgenmessen styrtede det nordre trappetårn ned i kirken og dræbte mange mennesker.
I stedet for at genopbygge et lignende tårn, byggede man nu det store røde borgertårn i røde teglsten og gotisk spidsbuestil.
Kirken brugte de to nederste etager af tårnet til kapeller, mens Ribe by og dens borgere brugte det øverste til byens stormklokker og et vagttårn, hvorfra man kunne holde øje med ildebrande, fjender og oversvømmelser fra stormfloder, som kom ind over engene fra vest. Byens arkiv og skatkammer blev også indrettet i tårnet.
Husk at gå en tur op i Borgertårnet. Det er 50 meter højt, og der er 248 trin. Herfra kan man i klart vejr se i en radius af 30-35 km. Dvs. vadehavsøerne Rømø, Mandø og Fanø, samt Esbjerg by.
Kirkens liv i middelalderen.
I middelalderen var kirken meget rig på både jordbesiddelser, sølv og andre rigdomme. Det var almindeligt at give gaver til kirkerne, til gengæld holdt præsterne mindegudstjenester for giveren, når denne var død.
Mange rige mennesker ville gerne betale meget for at blive begravet inde i kirken, så deres sjæle kunne deltage i præsternes daglige messer og bønner, og i 12-1300-tallet blev kirkegulvet dækket med gravsten. I Ribe Domkirke er der også begravet to konger, Erik Emune †1137 og Christoffer den Første †1259.
Havde man råd kunne man give kirken et alter eller et helt kapel. Efterhånden blev der placeret 50 altre forskellige steder i Ribe Domkirke, og hver dag blev der holdt mere end 40 gudstjenester (messer).
| |
|
De lange og højtidelige ceremonier og gudstjenester i den katolske tid fandt sted uanset om menigheden var til stede. Ofte kom folk dog i kirken og bad en bøn, skriftede eller tændte et vokslys ved et alter, alt imens gudstjenesten skred frem.
Mellem 1200 og 1350 blev der bygget så mange små kapeller på begge sider af de to sideskibe på nord- og sydsiden, at de til sidst voksede sammen og blev til 2 nye sideskibe (nu yderste sideskibe). Disse kapeller blev bygget i spidsbuet gotisk stil og af røde teglsten.
I 1402 blev murene mellem kapellerne revet ned og på den måde blev Ribe Domkirke til den eneste 5-skibede kirke i Danmark. Man kan dog stadig se kapellet med det flotte gravminde over rigsadmiral og lensmand på Riberhus, Albert Skeel † 1639 og hans hustru. Parret ses knælende, udhugget i fuld figur foran midtfeltet af epitafiet (mindetavlen).
| |
|
Der var knyttet mange præster/kannikker til kirken. Ofte blev der holdt messer flere steder i kirken på én gang. Ved de store og flotte messer sad kannikkerne i de 21 træstole på begge sider af hovedalteret.
Øverst i hierarkiet stod selvfølgelig biskoppen, som både havde stor magt og var meget rig.
Den sidste katolske biskop Ivar Munk bestemte selv sin store flotte gravsten, som man kan se på væggen i det ydre sideskib mod nord, hvorpå han kan ses med ringe på alle fingre. Det siges om ham, at han var biskop i 13 år, inden han overhovedet holdt en gudstjeneste. Han fik det meste af sin tid til at gå med at holde regnskaber med sine egne og kirkens ejendomme.
| |
|
Reformationen 1536
Efter reformationen i 1536 blev de katolske biskopper afsat og præstestaben betydeligt reduceret. Kongen overtog kirkens rigdomme.
Hans Tausen (Tavsen) var den anden lutherske biskop i Ribe fra 1541 til 1561. Han betragtes som den danske reformations hovedskikkelse. Dele af hans bispegård – Hans Tausens hus – kan stadig ses overfor Ribe Domkirke og ved indgangen til Domkirken står der en statue af ham.
I Ribe gik det temmelig langsomt med at gennemføre reformationen, da byens 12 kirker og 4 klostre var betydelige indtægtskilder for byen. Både prædiken og sang foregik stadig på latin i de næste hundrede år. Det tog også lang tid, før de katolske altre og helgenfigurerne forsvandt.
| |
|
Der er endnu enkelte minder tilbage fra den katolske tid, f.eks. den store træfigur af Sct. Jørgen og dragen i nordre sideskib (ca. 1475)og to kalkmalerier på piller i midtskibet nederst i kirken, det ene forestillende Jomfru Maria med Jesus-barnet og det andet apostlene Bartolomæus og Andreas (ca. 1530).
Efter reformationen stoppede messer og bønner og ripenserne kom i stedet i kirken til gudstjenesterne. En gudstjeneste kunne vare 3-5 timer, og det blev derfor almindeligt at købe en siddeplads i kirken. Jo længere oppe mod alteret man havde en plads, jo finere var det og derfor kunne det ske at kirkegængerne kom op at slås om retten til de øverste stole. Lensherren på Riberhus Slot var selvfølgelig selvskrevet til den øverste stol.
Sidst i 1500-tallet blev den flotte prædikestol sat op i midtskibet, så præsten herfra kunne holde sin prædiken for menigheden. Prædikestolen kostede 100 daler og er der endnu.
I stedet for altre og kapeller blev der nu hængt mindetavler (epitafier) op i kirken. Renæssancens epitafier var næsten alle af træ med malede portrætter i flot udskårne rammer. Se f.eks. Hans Jessen Søhanes epitafium, hvor han er afbilledet sammen med sin kone, voksne søn og fem afdøde børn fra 1608. Billedet forestiller i øvrigt Jesus, der lader de små børn komme til sig. Læs om Hans Jessen Søhane under: Sørøvere ved Danhostel Ribe.
I midten af 1600-tallet begyndte man at lave epitafier i kalksten med overdådige barokke former, se f.eks. et fra ca. 1650 over Mette Christensdatter og hendes første og anden ægtemand. De var begge slotsskrivere på Riberhus.
| |
|
I 15-1600-tallet forfaldt kirken. Dele af det store tårn faldt ned, og da det blev opført igen var det 12 m. lavere og uden spir. I stedet havde det en platform, som vi ser det i dag. Økonomien var elendig på grund af svenskekrigene, pest i landet, den voldsomme stormflod og en voldsom brandbeskatning af befolkningen til finansiering af landets krige.
Omkring år 1600 blev der indsat 8 kanoner i næstøverste etage i Borgertårnet, og da svenskerne erobrede Riberhus under Svenskekrigen i 1644, skød danskerne imod dem oppe fra tårnet.
Kirken forfaldt så meget, at klokkeren i 1719 valgte at flytte fra sin bolig for foden af det store tårn, fordi sten og murbrokker jævnligt faldt ned.
Ribe Domkirke i dag.
Siden Ribe Domkirke blev bygget, har den været udsat for mange katastrofer - både brande, nedstyrtninger og stormfloder. Gennem århundreder er der bygget til, bygget om og revet ned. Noget er beskrevet i denne artikel - andet ikke.
Fra 1864 – 1920 da den dansk/tyske grænse ellers gik ved Kongeåen nord for Ribe, kom den ved Ribe til at gå nogle kilometer syd for byen. Bismarck havde under fredsforhandlingerne i 1864 kæmpet for, at Danmark beholdt Ribe og Ribe Domkirke, som var et stort dansk nationalt symbol.
Mens der var tysk herredømme i Sønderjylland blev Ribe Domkirke gennemgribende restaureret i 22 år. Bl.a. blev det lille Mariatårn (ved statuen af Hans Tausen) bygget igen, som man forestillede sig, det havde set ud.
Ved restaureringen blev kirken nærmest gravet ud, da affaldet havde hævet sig helt op over dens sokkel. Byens markedsplads var placeret rundt om kirken og skrånede ind mod den, så regnvandet løb ind i kirken. Gennem en lang årrække kan man i kirkens regnskaber se, at man om vinteren betalte folk for at hugge isen op og bære den ud.
I 1904 sluttede restaureringen med en genindvielse, der var så stor, at den mindede om en national fest.
Vores tid har også sat sine spor i den gamle Domkirke. Det mest markante spor er nok Carl Henning Pedersens udsmykninger.
I dag er Ribe Domkirke både en fungerende sognekirke og en af Danmarks største attraktioner. Både Ribe Domkirke og Ribe by fået 2-stjerner i Michelin-guiden for attraktioner i Danmark (3 stjerner er det meste man kan få).
| |
 Ribe Domkirke og Carl Henning Pedersens udsmykninger |
Carl Henning Pedersen.
Den nyeste større ændring af Ribe Domkirke begyndte i 1982 med COBRA - kunstneren Carl Henning Pedersens dekoration af apsis (rundingen bag alteret). Apsis er nu fyldt med hans farvestrålende kalkmalerier, mosaikker og glasmosaikker. Fantasifigurer, mennesker, heste, stjerner og skibe udfylder rummet og dagens lys gennem glasmosaikkerne ændrer hele tiden den smukke oplevelse.
Michelin Guiden for attraktioner.
I 2011 blev Ribe Domkirke - blandt 14 attraktioner i Danmark - belønnet med 3 stjerner i Michelin Guiden for attraktioner.
3 stjerner er det meste, der tildeles.
Udenfor kirken
På kirkens nordre side havde slagterne deres stadepladser under markederne. Man kan derfor ved nordsiden se mærkerne på hjørnesten og stenpille efter slagternes slibninger af deres knive. Det var samtidig et sted, hvor bonden sleb sin le og krigeren sit sværd i middelalderen for at få styrke. Helt fra 1191 tog korsbrødrene fra Johanitternes kloster i Korsbrødregade på korstog fra Ribe for at kæmpe for kristendommen i den tids hellig krig.
| |
|
Salmedigteren Brorson var biskop i Ribe fra 1741 til 1764. Der står en statue af ham på kirkens søndre side og hans salme ”Den yndigste rose” kan høres fra Borgertårnets klokkespil hver dag kl. 8 og 18. Tårnborg i Puggårdsgade, som var Brorsons hjem, danner nu ramme om en række arrangementer omkring Brorson, se her: Tårnborg
Kathoveddøren mod syd har fået et misvisende navn, da dørbeslaget viser et løvehoved omgivet af 4 øgler. Dørbeslaget er et af Danmarks ældste bronzebeslag. Det siges, at hvis forfulgte forbrydere nåede at gribe fat i ringen i dette håndtag var de ”fredhellige”, og deres forfølgere kunne intet gøre dem. Døren var tidligere kirkens mandsindgang. Omkring døren er der 4 søjler, hvoraf 2 hviler på løvefigurer, der overfalder mennesker. Måske kampen mellem lysets og mørkets magter.
| |
|
Relieffet over Kathoveddøren af Jesu korsnedtagelse er et af hovedværkerne i Europas romanske granitskulptur. Det viser Josef af Arimsathæa og Nikodemus i færd med at udtrække naglerne og løfte den døde Kristus ned. Maria har grebet sønnens hånd, og til højre står Johannes sørgende. Forneden læses: ”Kongen dør, hun græder, den kære sørger, den brødebetyngede beder”.
Trekantrelieffet derover er Ribes største middelalderlige kunstværk opsat i 1200-tallet. Det kunne være af Kong Valdemar Sejr(†1241). Han og dronning Dagmar var tæt knyttet til Ribe og Ribe Domkirkes klokkespil spiller hver dag kl. 12 og 15 melodien om Dronning Dagmar (lyt her).
Billedet viser måske Kong Valdemar Sejr, som rækker et kors til Jomfru Maria. Ved kongens side ses hans anden dronning, Bengerd, og nedenunder kongens hoved ses dronning Dagmars hoved. I en anden fortolkning er kongen på billedet Valdemars søn kong Christoffer I, der blev begravet i Ribe Domkirke. Han havde været i en voldsom konflikt med kirken, men bad om tilgivelse ved sit dødsleje – og fik den, så han kunne få en kongelig begravelse og kirkens velsignelse.
Læs også om Ribe Domkirke, Kathoveddøren og Trekantrelieffet under:
Historisk gåtur fra Danhostel Ribe
Gudstjenester, koncerter, åbningstider mm kan ses på
Ribe Domkirkes egen hjemmeside.
Kilder:
Ebbe Nyborg: Ribe Domkirke - Vor Frue Kirke
Søren Mulvad: Ribe Domkirke, Skoleudgave
Vilh. Lorenzen: De gamle danske domkirker
Ribe Turistbureau: Carl Henning Pedersen i Ribe Domkirke
Stig Jensen: Ribes Vikinger
Artikel af Torben Bramming i Ribe Domkirkes kirkeblad nr 1, 2005.
Kirkeværge Knud Jensen og guide Richard Kværnø
© Danhostel Ribe Vandrehjem. Tekt må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til siden og Danhostel Ribe.
