HALSHUGGEDE SØRØVERE PÅ HOVEDENGEN I RIBE

Danhostel Ribe ligger på Hovedengen ned til Ribe Å. I dag er engen fredet og nogle gange er den oversvømmet, så vandet går helt op til volden ved Danhostel Ribe. På de tidspunkter har vi ”havudsigt”. Når vandet trækker sig tilbage er der dejlig storkemad til storken og så spankulerer den rundt uden for vores vinduer. Men historien om, hvordan Hovedengen fik sit navn er ikke så idyllisk.

I middelalderen foregik flere henrettelser af forbrydere i Ribe ved halshugning, hvor bødlens sværd var udstyret med blylodder, for at gøre slaget ekstra tungt. Bødlens svær kan ses på museet på ”Det gamle Rådhus” i Ribe. Se billeder derfra under Riber Ret

I 1500-tallet var sørøveri i Nordsøen en stor plage, og helt tilbage i Valdemar den Stores tid (1131-82) havde det været skik at halshugge sørøvere og opsætte deres afhuggede hoveder på stager ved havnenes indløb til skræk og advarsel for ligesindede og til glæde for de fredelige købmænd. Sådan var det også i Ribe. På Hovedengen blev sørøvernes hoveder sat på stage til skue for alle, der kom til byen af søvejen. Hovedengen kaldtes på det tidspunkt for Todes eller Tuodes Eng. Siden blev det i folkemunde til Hovedengen.

 

Sørøveren Morten Thode

Hoved på stage

Sørøveren Morten Thode og hans mænd blev halshugget den 6. feb. 1555, hvorefter deres hoveder blev sat på stager på Hovedengen ved indsejlingen til Ribe Havn.

Først var de blevet arresteret, men åbenbart løsladt igen af mangel på beviser, men senere blev de arresteret igen og denne gang halshugget.

Mens de havde været løsladt havde ribeborgeren Peder Hvid købt et skib af Morten Thode, men dette skib havde lensmanden konfiskeret. Da Peder Hvid imidlertid havde købt skibet, mens Morten Thode havde været løsladt med ”skib og gods”, klagede han til kongen, som gav lensmanden besked om at udlevere skibet til Peder Hvid.

Hele denne sag kendes fra kongebrevet til lensmanden på Riberhus.

 

Vi advarer – nogle af vores gæster mener at have set Morten Thode gå hvileløst rundt ved midnatstid og lede efter sit hoved på Danhostel Ribe! Hvis dette er tilfældet er han dog med tiden blevet ganske fredelig, da han ikke har gjort nogen fortræd.

 

 

Hans Jessen Søhane og sørøveren Alexander Hock

I 1573 vandt ribeborgeren Hans Jessen stor anseelse og hædersnavnet ”Søhane” for at have fanget nogle sørøvere.

 

Efter hans eget og andres vidneudsagn foregik det sådan:

I 1567 havde sørøvere kapret Hans Jessens skib og røvet hans øxne (kvæg), og 6 år senere blev han igen overfaldet. Denne gang var han i 1573 på vej med sit skib fra Holland til Hamborg, da han den 10. august blev overfaldet af sørøvere. Da han selv kun havde 3 mand ombord, kunne han ikke gøre noget, og skibet blev besat af 9 sørøvere under anførsel af en Alexander Hock.

Sørøveren satte nu kursen mod England. Hans Jessen forsøgte ganske vist at bestikke ham med 100 Rdl. til at gå ind i Holland, men det lykkedes ikke.

Senere på dagen sad sørøverne under dæk og drak sig fulde i skibets vin. Om aftenen kom anføreren sammen med 3 sørøvere op på dækket og ville kaste Hans Jessen og hans mænd overbord, som det var normalt for sørøvere at gøre ved mandskabet på kaprede skibe. Sådan gik det dog ikke, for det lykkedes de ubevæbnede danskere at overmande de 4 sørøvere og samtidig få lukket lugen i dækket, så de øvrige sørøvere ikke kunne komme deres kammerater til hjælp. Derfor var det de 4 sørøvere selv, der endte i vandet. Det havde dog været en hård kamp, for en af danskerne blev dræbt og Hans Jessen og en anden såret.

Efter hjemkomsten blev de resterende sørøvere, 1 skotte og 4 nederlændere, forhørt i den berygtede Riber ret. De mente, at deres kaptajn havde drevet sørøveri på egen hånd, og før de havde kapret Hans Jessens skib havde de taget en 4-5 andre fartøjer, som dog var blevet taget fra dem igen af en fransk fribytter.

Alexander Hocks mænd blev alle halshuggede, dog i 2 omgange, da det i første omgang lykkedes 2 af dem at flygte.

 

Sørøverhovederne blev sat på stage på Hovedengen

 

Hans Jessen fik tildelt 9000 Rdl af kongen for sit store heltemod. I 1578 blev han på grund af sin store anseelse rådmand og borgerskabet forsøgte også at få ham til borgmester, hvilket ikke lykkedes.

 

I Ribe Domkirke findes et maleri fra et epitafium 1608 over rådmand Hans Jessen Søhane og Karine Nielsdatter. De knæler sammen med deres søn, Niels, der var den eneste af deres børn, der blev voksen. Bag dem knæler 5 tidligt døde børn (3 piger og 2 drenge).

Sønnen Niels var gift med Karen, datter af rådmand And. Sørensen Klyn. Det var en af hendes brødre, der ”på skammeligste vis” sårede den 72 årige Hans Jessen Søhane, så han døde dagen efter d. 12.dec. 1604.

Maleriet ses i sideskibet til venstre umiddelbart efter man kommer ind i kirken.

 

© Danhostel Ribe Vandrehjem. Historien kan frit benyttes af vore gæster og af andre med tydelig kildeangivelse og link til Danhostel Ribe - al anden brug: Spørg.

Kilder:

J.Kinch: Ribe bys historie og beskrivelse, bind II