
Vi udlejer 30 nye citybikes - samt enkelte tandemer, børnecykler, efterløbere og en Christianiacykel.
Når du lejer cykel på Danhostel Ribe, får du samtidig et gratis cykelkort med lokale cykelruter.
NB! NB! Medbring selv cykelhjelm.
|
Priser 2013 Danske kroner |
1 cykel |
1 voksen og 1 barn |
1 tandem |
| 1 dag | 80 | 140 | 160 |
| 2 dage | 140 | 250 | 300 |
| 3 dage | 195 | 340 | 420 |
| 1 uge | 340 | 600 | 720 |
Grupper (min. 10 personer): 1 dag kr. 65,-
Skoler, der overnatter på Danhostel Ribe (min. 10 personer): 1 dag kr. 60,-
Barnestol pr. dag kr. 20,-
Du får 15 kr. i rabat ved fremvisning af gyldigt RibePas eller Danhostelkort (vandrerkort).
Du får et gratis RibePas, når du bliver indkvarteret på Danhostel Ribe. Dette gælder ikke for grupper og skoler, der i forvejen får rabat.
En cykeltur er en dejlig måde at opleve Nationalpark Vadehavet: Vinden, vejret, årstidernes skiften, lyset, roen, fuglene...både hvis du er alene, hvis I er flere - og selvfølgelig også for et brudepar:-)
På billedet til højre ses ♥ nygifte Zhenia fra Rusland og Stefan fra Tyskland ♥ med brudebuket og én af vores cykler.
For dem, der ønsker en længere cykeltur, kan man overveje at cykle hele eller dele af Nordsø Cykelruten (North Sea Cycle Route), som i Danmark stort set følger den nationale Cykelrute 1 langs Vestkysten fra Tønder til Skagen.
Download og afprøv cykelturen fra Ribe og ind i Nationalpark Vadehavet her: Cykeltur i Nationalpark Vadehavet
Eller læs mere om cykelture i området under: Cycling Denmark

Danhostel Ribe er godkendt af Cycling Denmark som cykelvenligt overnatningssted
Du er velkommen til at medbringe din egen cykel. Danhostel Ribe er godkendt af VisitDenmark som et cykelvenligt overnatningssted.
Cycling Denmark er et af Visit Denmarks kvalitetsmærker.
Det betyder at cyklister er velkomne hos os og bl.a. kan få låst deres cykel inde og låne værktøj til reparationer.
Læs mere om Cycling Denmark: Cycling Denmark

På cykel mellem Ribe og Vadehavet
© Danhostel Ribe Vandrerhjem. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til siden og Danhostel Ribe