Temaferie på Danhostel Ribe Vandrehjem 2012
Tag på temaferie i Ribe 3 dage/2 overnatninger på Danhostel Ribe.
Tid til store oplevelser, afslapning, god mad og shopping i dejlige omgivelser
Du vælger selv dit tema. Se inspiration herunder.
Forslag til emne:
- NATIONALPARK VADEHAVET - HØJ HIMMEL OG STORE VIDDER
- I VIKINGERNES VERDEN
- MÆRK HISTORIENS VINGESUS I DANMARKS ÆLDSTE BY
- KUNST - FASCINATION, INSPIRATION OG PROVOKATION
- SPORT - HØJT, LANGT OG VEDVARENDE
- PETERS JUL I RIBE (se under: Jul i Ribe)
En temaferie på Danhostel Ribe består af:
- 2 x overnatning på A+ Værelse med eget bad/toilet
- 2 x Stor morgenbuffet
- På 2. dagen en 3-retters menu på én af Ribes gode restauranter. Vælg mellem
- Restaurant Sælhunden
- Hotel Dagmar
- Vægterkælderen
- Gratis Ribepas og gratis trådløst netværk
- Fri entré til Borgertårnet i Ribe Domkirke
- Fri entré til yderligere 2 attraktioner. Vælg mellem
- Museet Ribes Vikinger (Åbent hele året. Lukket mand. i lavsæson)
- Ribe Kunstmuseum (Åbent hele året. Lukket mandag undtagen juli og august)
- Vadehavscentret (Åbent 15/2 - 31/10)
- Ribe VikingeCenter (Åbent 30/4 - 19/10)
Sengelinned kan medbringes eller lejes. Danhostel Rabatkort kan købes eller medbringes. Se under: priser
 | Priser 2012 2 pers. i dobbeltværelse | 10. jan. - 30. apr. 19. okt. - 16. dec. | 1. maj - 30 juni 1. sept. - 18. okt. | | Pris per pers. | 1095 kr | 1145 kr | | Ekstra barn | 439 kr | 489 kr | | Ekstra voksen | 659 kr | 721 kr | | Tillæg ved kun 1 voksen | 460 kr | 460 kr |
|
 |  |

 Vadehavet - Mandø Ebbevej |
TEMAFERIER:
NATIONALPARK VADEHAVET
- HØJ HIMMEL OG STORE VIDDER
Oplev den enestående natur i Danmarks største nationalpark og overnat på Danhostel Ribe. Vi ligger MIDT i den danske del af nationalparken nord/syd.
- Træd direkte ud i Nationalpark Vadehavet fra vandrehjemmet. Hovedengen er nemlig en del af nationalparken, nogle gange er den dog oversvømmet helt op til vores vold, og så må du "nøjes med havudsigt".
- Stå på diget ved Vadehavet, hvor horisonten er lav og himlen høj. Lad dig forundre over naturen og betage af de store vider. Se tidevandet trække kystlinjen frem og tilbage og fuglene indtage det store "spisebord" med uanede mængder af lækkerier: alger, krebs, muslinger, hesterejer, dyndsnegle, sandorm, etc.
- List ud på havbunden og mærk mudder, sand og strøm liste sig op mellem tæerne
- I forår og efterår kan du opleve de store fugletræk med gæs, svaner, stære (sort sol) og mange andre fugle
- Se på stormflodssøjlen hvor højt vandet stod i Ribes gader under de store stormfloder
- Se det voldsomme stormflods-multimedieshow på Vadehavscentret og det smukke billeddigt "Jordens Hjerte" med fotos af Vadehavet fotograferet fra luften af fotograf Jan Kofod Winther og dejlig sang af Annisette fra Savage Rose.
- Tag på østerstur, sort sol tur, tidevandstur, gåsetur, Mandøtur, sæltur mm. med Vadehavscentrets dygtige naturguides
- Tag med traktorbus til den mindste vadehavsø, Mandø, med noget af Danmarks mest uspolerede natur
Se mange flere forslag her: Vadehavet
I VIKINGERNES VERDEN
Danmarks Vikingetid skal naturligvis opleves i Ribe, Danmarks ældste by.
- På Museet Ribes Vikinger kan du se de ægte fund fra vikingetiden, sætte dig op i et vikingeskib og lade børnene prøve en ringbrynje eller få hovedet i gabestokken. Hver dag vises en film om vikingernes liv og der er desuden skiftene udstillinger og aktiviteter.
Museet er åbent hele året på nær mandage i vinterhalvåret og enkelte helligdage - På Ribe VikingeCenter er Ribe genopbygget, som den "næsten" har set ud i Vikingetiden. Her kan du være med blandt de "levende vikinger", hvor landmanden passer sine dyr og afgrøder, hvor vikinge-håndværkeren smeder eller laver perler, hvor vikingekvinden laver mad osv.
Åbent 30. april til 19. okt. 2012. NB! En meget stor del af perioden er der lukket lørdag/søndag.
Se billeder af vikinger i Ribe her: Vikinger i Ribe
MÆRK HISTORIENS VINGESUS I DANMARKS ÆLDSTE BY
Ribe er Danmarks ældste by og desuden Danmarks bedst bevarede middelalderby. Her oser historien ud af hver mursten og hver af de smalle gyder. Tag dig tid til at gå på opdagelse i Ribes smukke gamle bydel og du vil ikke kunne undgå at tabe dit hjerte til byen. Nyd øjeblikket, de gamle bindingsværkshuse, gadelamper, toppede brosten og de smukt dekorerede døre og facader.
Sæt dig på én af byens mange bænke og lyt til vandløbenes rislen og brusen eller sæt dig i klostergården ved Sct. Catharinae Kirke og Kloster og lad roen sænke sig. Nyd de smukke udsmykninger i Ribe Domkirke og den flotte udsigt over byen og vadehavet fra domkirkens top. Besøg Vikingemuséet, Ribe VikingeCenter, Ribes gamle Rådhus osv.
Gå aftentur med Vægteren, eller gå din egen historiske tur rundt i Ribe efter denne vejledning: Gåtur i middelalderens Ribe
 |  |

 Ribe Kunstmuseum - Lokalet med Skagensmalerier |
KUNST - FASCINATION, INSPIRATION OG PROVOKATION
Bliv inspireret af de mange kunstnere og kunsthåndværkere, som tiltrækkes af Vadehavet og Ribes specielle atmosfære. Lade dig fortrylle af Guldaldermalernes unikke værker på det smukt nyrenoverede Ribe Kunstmuseum og Carl Henning Pedersens fantastiske mosaikker og kalkmalerier i Ribe Domkirke - find tid til at fordybes i kunstens verden.
Danhostel Ribe er udsmykket med fotoudstillingen "Mit Ribe og Vadehav" af Gudrun Rishede. Ca. 60 store fotos på lærred.
Andre forslag:
- Frello udstillingen i Varde
- Robert Jacobsen udsmykning af Hjerting Kirke ved Esbjerg
- De 4 skulpturer "Mennesket ved Havet" lavet af skulptøren Svend Wiig, der ved Sædding Strand hilser gæster velkommen til Esbjerg fra søsiden
- Emil Nolde i Seebüll, Nordtyskland
- Kunstrunden Sydvestjylland i påsken 2012: 73 kunstnere, 7 gallerier og 4 museer byder gæster og turister indenfor i påsken. Kom tæt på de mennesker, der skaber værkerne og se de steder, hvor værkerne bliver til.
Gudrun Rishede deltager med fotoudstillingen "Mit Ribe og Vadehav" på Danhostel Ribe.
Fredag den 6. april - lørdag den 7. april og søndag den 8. april.
Alle dage kl. 11-17
 |  |

 - Eller hvad med en sportsbryllupsrejse i Danmarks mest atmosfærefyldte og romantiske by? |
SPORT - HØJT, LANGT OG VEDVARENDE
- Hvem kommer først op i Ribe Domkirkes tårn. Der er 248 trin og belønningen er den flotteste udsigt over Ribes røde tage og Nationalpark Vadehavet. På en klar dag kan man se helt til Esbjerg og Fanø
- Lej en cykel hos os, få et gratis cykelkort og oplev en 25 km tur ud gennem Ribemarsken til Vadehavet. Nyd roen og fuglenes sang
- Turneringer i bordfodbold og bordtennis. Vi har begge dele til gratis benyttelse på Danhostel Ribe
- Så langt øjet rækker. Glem aldrig hvad et dige er. En tur på Ribe dige fra Mandø Ebbevej til Kammerslusen og tilbage igen
- Hvis hallen ikke er udlejet, vil der på nogle tidspunkter være muligt at lave badminton/boldspils turneringer, men vil man være helt sikker må man selv leje hallen.
- En af landets bedste klatrevægge findes i Ribehallen ved Danhostel Ribe. Der er udfordringer til alle sværhedsgrader. Kan kun benyttes med instruktør. Forespørg.
- Ribe Svømmebad og Fittness Center findes ved Ribe Fritidscenter
- Killer Pool hver torsdag aften kl. 22 på Peppers
- Rundt om Ribe Domkirke. D. 28. april. Halvmarathon - DAF opmålt, 10 km., 5 km., 2,5 km. eller Pilgrimsvandring med afsluttende gospelkoncert
I temaferien "SPORT - HØJT, LANGT OG VEDVARENDE" er der - i stedet for fri entré til yderligere 2 attraktioner - inkluderet 1 x entré til Ribe Svømmebad og cykelleje i 2 dage. Denne temaferie skal bestilles ved henvendelse (ikke på onlinebooking), så vi kan sørge for cykler, specielt er det vigtigt at gøre opmærksom på om der er børn med i gruppen og hvor store de er i forh. til cykelstørrelse
Tilbage til "Forsiden"