DK ENG DE 4 Stjerner Den grønne nøgle Handicapmærket SITEMAP Kontakt

Cykelture fra Ribe


Medbring din egen cykel eller lej den på Danhostel Ribe: Cykeludlejning.

Danhostel Ribe er godkendt som overnatningssted med VisitDenmarks kvalitetsmærke Cycling Denmark.

 

Cykeltur

Prøv en cykeltur fra Ribe til Kammerslusen, følg Ribediget og den kommende Nationalpark Vadehavet til Mandø Ebbevej og Vadehavscentret. Fortsæt gennem Ribemarsken tilbage til Ribe. Alle kan være med, for området omkring Ribe er meget fladt. På denne korte cykeltur vil du både cykle på Margueritruten og på North Sea Cykle Route. I alt ca. 25 km.

 

North Sea Cycle Route

North Sea Cykle Route følger i Danmark den nationale cykelrute 1 langs vestkysten fra landegrænsen ved Tyskland i syd langs Vesterhavet  til Skagen i nord, i alt 570 km., men i øvrigt går ruten langs Nordsøkysten i landene Danmark, Sverrig, Norge, Skotland, England, Holland og Tyskland.

 

 

Cycling Back to Happiness - Adventure on the North Sea Cycle Route


Nordsø cykelruten fortalt med humør og skæve historier

 



Bernie Friend

Journalisten Bernie Friend tabte fuldstændig sit hjerte til Danmark - og specielt til Ribe, hvor han boede på Danhostel Ribe - på sin 6000 km lange tur rundt om Nordsøen. Han var taget af sted på den lange tur i håb om at overvinde sorgen over at miste sin mor og et andet tæt knyttet familiemedlem i løbet at få måneder på grund af den samme kræftsygdom. 

”Cycling Back to Happiness – adventures on the North Sea Cycle Route” er en spændende, sjov, provokerende og rørende rejsebog. En rejseskildring fra cykelturen gennem Holland, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Ca. halvdelen af Nordsøruten er beskrevet i dette første bind. Bernies humør svinger selvfølgelig med vejret, hvem han møder, hvor meget han savner sin nygifte hustru og hvilke spændende oplevelser han støder ind i på sin vej, men i Danmark begynder Bernies humør for alvor at vende og bogen indeholder hele 10 kapitler om oplevelser på den danske Nordsørute langs hele Jyllands vestkyst til Skagens Gren og ned til Grenå.  Læs hvordan Bernie kæmper med sine indre dæmoner samtidig med at han bevæger sig længere og længere frem på sin cykeltur og fortæller om hvem og hvad han møder på sin vej, om hovedløse sørøvere og hekse brændt på bål i Ribe. Hvordan det går, da han lægger arm med fiskerne i Hirtshals, om oplevelsen af at stå med fødderne i vandet på hver sin side af Skagens gren, bliver æresmedlem i Hadsund FC osv

 

Bernie Friend brugte sin lange cykeltur til at samle penge ind til Cancer Research UK