Historisk gåtur i Ribe. Ca. 2 timer.
 |
 Ribe. Historisk gåtur. |
Kom tæt på Ribes historie
En gåtur i Danmarks ældste by er som en gåtur i Danmarks og Ribes historie. Ribes historie går helt tilbage til før vikingetiden ca. år 700 (Nordisk vikingetid ca. 800 - 1100).
| |
 Ribes seværdigheder står i kø i Ribes centrum |
Denne tur koncentrer sig dog om Ribe i middelalderen, reformationen og renæssancen - især årene 1100 – 1700.
Ribe er den bedst bevarede middelalderby i Danmark, så der er nok at opleve. Denne tur rummer kun en del af oplevelserne. Turen starter ved Danhostel Ribe.
Hjælp:
Klik på billederne, så bliver de større.
Tryk på linkene undervejs (understregede ord), hvis du vil vide mere om emnet.
God fornøjelse og god tur!
| |
 Hovedengen og Ribe Å ved Danhostel Ribe |
1.
Danhostel Ribe ligger ved Hovedengen, som nu er en del af Nationalpark Vadehavet. Hovedengen fik sit navn, fordi man i middelalderen og senere satte fangede sørøveres afhuggede hoveder på stage på denne eng. Her ved byens indsejling, virkede de som skræk og advarsel for andre. Læs hele historien her: Sørøvere ved Danhostel Ribe
| |
|
2.
I går over broen og kommer til byens gågade, som også var byens hovedgade helt tilbage fra 1200-tallet. Gå til højre ad gågaden og ned ad anden vej til højre, Fiskergade, som er en af Ribes gamle smukke gader.
I kommer forbi nogle meget smalle gader, der hedder slipper. Dem er der rigtig mange af i byen. I middelalderen var der ingen tagrender, i stedet løb vandet fra tagene og ned i slippen.
| |
|
På flere gadehjørner til slipperne står en sten, der beskyttede husmuren mod ødelæggelser, når de hestetrukne køretøjer med jernbeslåede hjul drejede om hjørnet. Se bl.a. sådan en sten på hjørnet ved Fiskergade nr. 5. Dette hus er fra ca. 1540. Det var engang kro og har også en sten ved indgangsdøren, som hjælp til krogæster, der havde kigget for dybt i bægeret. Fra stenen kunne de lettere ”vælte” op på deres hest, når de skulle hjem fra kroen.
Læg mærke til at huset ingen tagrender har.
| |
 Grønnegade 12 |
3.
I fortsætter nu op i Grønnegade og går lidt tilbage ad gaden til nr. 12. Dette er Ribes andet ældste bindingsværkshus, et gavlhus fra ca. 1530 (Facaden er dog fra ca.1800).
Grønnegade fik navn efter købmænd fra Groningen i Holland. Ribe var førhen Danmarks port mod vest. Her - eller i Kolding - skulle kvæg og andre varer fortoldes, inden de blev udskibet eller ført videre over landjord til eksport. Derfor var byen meget international og tiltrak købmænd og handelsfolk fra mange lande.
Grønnegade var én af byens vigtigste, da den førte fra kongens slot Riberhus til Ribe Domkirke.
| |
 Dronning Dagmar på Riberhus Slotsbanke |
4.
Vend om igen. Nu går turen til enden af Grønnegade og ud til Riberhus Slotsbanke. Hvor tidligere slottets vindebro lå, fører nu en lav jorddæmning over voldgraven. Riberhus Slot er væk, men på slotsbanken står en statue af Dronning Dagmar. Hun var gift med kong Valdemar Sejr og døde på Riberhus i 1212, kun 7 år efter hun var kommet til Danmark. Dronning Dagmar nåede i sin korte levetid at blive meget afholdt af danskerne, og der blev skrevet flere folkeviser om hende og kong Valdemar. Den mest kendte ”Dronning Dagmar ligger i Ribe syg” spilles af Domkirkens klokkespil hver dag kl. 12 og 15. Smykket Dagmarkorset er opkaldt efter Dronning Dagmar.
Læs mere her: Dronning Dagmar
| |
|
5.
Gå tilbage ad Skibbroen, som er Ribes havn. Se Stormflodssøjlen med markeringer af stormfloder, der har oversvømmet Ribe gennem tiderne. Den øverste ring – 6,10 meter over normal vandstand - viser den stormflod, som i 1634 druknede flere tusinde mennesker. Denne stormflod kaldes den store menneskedrukning. Selv i Ribe Domkirke stod vandet højt.
Under orkanen i 1999 måtte Mandø evakueres, og i Ribe undgik vi kun med lidt held ikke at blive oversvømmet. Orkanen indtraf nemlig ved lavvande, men var den kommet ved højvande, havde vi haft vandet i Ribes gader.
Ribe Diget blev bygget i 1912, og selv om der har været store stormfloder siden, har vi ikke haft vand i Ribes gader på grund af oversvømmelser. Læs mere om stormfloder i Ribe her.
Skibbroen nr. 19 har opsat et bræt med markeringer af flere af stormfloderne.
| |
 Skibbroen og Johanne Dan |
Vind og vejrforhold betød meget for de store okseeksporter ud fra Ribe i middelalderen. Disse transporter kunne kun foregå på visse tider af året, når vejrforholdene var de rette. Derfor sejlede der som regel et stort antal skibe ud på den samme dag i foråret.
Længere henne ad Skibbroen ligger everten Johanne Dan. En evert er et fladbundet skib, som er specielt egnet til sejlads i vadehavet. Skibet kan ved lavvande stå på bunden uden at vælte, og så kan det losses og lastes. Ved højvande kan det sejle videre. Havnen og åen er nu sandet til og benyttes kun af lystfartøjer.
| |
 Overdammen 1 og Tingslippe |
6
Gå tilbage til hovedgaden (Overdammen) og drej til højre. Lige før torvet kommer I til en smal slippe kaldet Tingslippe, den førte tidligere ind til Ribes tingsted og Rådhus, som førhen lå Grønnegade 2. Her foregik rettergangen ved Riber Ret under åben himmel.
| |
 Laugskilt |
Det næste hus er Weis’ Stue fra 1600. Det er Danmarks ældste beværtning. Det der har været hotel fra 1704, og den eksisterende skænkestue er indrettet i 1734. Over døren hænger et af Ribes mange laugskilte. Dette forestiller selvfølgelig en klase vindruer.
| |
 Porsborg og Hotel Dag- mar pyntet til Peters Jul |
7.
Gå forbi hotel Dagmar, der blev bygget kort efter den store bybrand i 1580. Her boede den ene af Ribes dengang to borgmestre. Ved siden af ligger det store stenhus Porsborg (nu turistkontor), der blev bygget i 1590, af okseeksportør og byens rigeste mand Peder Baggesen. Han døde selv inden han flyttede ind og det blev svigersønnen Mads Andersen Pors, som gav navn til huset.
| |
|
8.
I kommer nu hen til Det gamle Rådhus (1496) på hjørnet af Sønderportsgade og von Støckens Plads. Huset var i begyndelsen handelshus, senere blev det beboelse. Digteren Anders Bording (1619-77) blev født her. Han udgav den første danske avis i 1666 i København. Avisen blev skrevet på vers.
I 1709 var det tidligere rådhus i Grønnegade blevet for dårligt og denne ejendommen blev købt af byen til rådhus. Efter Ribe blev lagt sammen med Esbjerg og Bramming kommuner i 2007, er de fleste kommunale funktioner flyttet. På døren kan I se Ribes byvåben indtil 2007 - Domkirken og 3 kongeløver. Blandt inventaret er en komplet række portrætter af Ribes lens- og amtmænd fra 1600-årene til i dag. Herinde var også byens gældsfængsel, som nu er indrettet som et lille museum, der fortæller om Riber Ret. Museet indeholder bl.a. bødlens sværd og vægterens morgenstjerne.
Ribes retsregler fra middelalderen havde ry for at være strenge, og kendes fra disse ”kællingens” bevingede ord, da hun så sin søn hænge i Varde galge: ”Tak Gud, min søn, at du ikke kom for Riber Ret".
| |
 Ribes stork |
9.
På rådhusets tag er Ribes storkerede. Hvis I kommer på den rette årstid, kan I være heldige at se storken ruge æg ud eller fodre unger i reden.
Der har været storke i Danmark i over 500 år - i Ribe så mange, at den blev kaldt storkenes by. Desværre har storken kun været på lynvisit de sidste år i Ribe, den har ikke slået sig ned i reden. Hvis den kommer igen vil den blive budt velkommen med stor glæde af ripenserne og Ribe Storkelaug, der så vil uddele chokoladefrøer og kildevand for at fejre dens ankomst.
| |
 |
10.
Gå lidt hen ad Sønderportsgade. På hjørnet af Bispegade lå det hus, hvor skrædder Laurids Spliid boede. En tavle mindes hans kone Maren Spliid (Splids), der blev anklaget for hekseri og brændt på Galgebakken 9. nov. 1641.
| |
|
11.
I går nu ned mod Domkirkens sydside og vil opdage, at kirken ligger langt under gadeplan. I sin tid blev den bygget på en lille indlandsklit et par meter over gadeplan. På grund af århundredes ophobning af byggemateriale og affald har omgivelserne hævet sig. Måske er noget af ophobning lavet bevidst p.g.a. stormflodsfaren. Jo højere byen lå, des mindre risiko for oversvømmelse.
Ribe Domkirke er den eneste 5-skibede kirke i Danmark. Den blev påbegyndt ca. 1150 og stod færdig ca. 1250. Mindst 2 danske konger er begravet her, nemlig Erik Emune († 1137) og Christoffer 1 († 1259).
Prøv at lytte til kirkens smukke klokkespil. Det spiller hver dag kl. 12 og 15 melodien om Dronning Dagmar (Lyt her). Kl. 8 og 18 spiller det Brorsons salme: Den yndigste rose er fundet.
Og snyd ikke jer selv for en tur ind i kirken og op i Borgertårnet. Læs mere om Ribe Domkirke på denne link: Ribe Domkirke
| |
|
12.
Udenfor kirken ser I mod sydøst Kathoveddøren - et misvisende navn, da dørbeslaget viser et løvehoved omgivet af 4 øgler. Dørbeslaget er et af Danmarks ældste bronzebeslag. Det siges, at hvis forfulgte forbrydere nåede at gribe fat i dette håndtag var de ”fredhellige”, og deres forfølgere kunne intet gøre dem. Døren var tidligere kirkens hovedindgang. Omkring døren er der 4 søjler, hvoraf 2 hviler på løvefigurer, der overfalder mennesker. Måske kampen mellem lysets og mørkets magter.
Trekantrelieffet over Kathoveddøren er Ribes største middelalderlige kunstværk opsat i 1200-tallet - måske af Kong Valdemar Sejr. Han og Dronning Dagmar var tæt knyttet til Ribe.
| |
 Trekantrelief fra 1200-tallet |
Relieffet viser måske Kong Valdemar Sejr, som rækker et kors til Jomfru Maria. Ved kongens side ses hans anden dronning, Bengerd, og nedenunder kongens hoved ses Dronning Dagmars hoved.
I en anden fortolkning er kongen på billedet Valdemars søn Kong Christoffer I, der blev begravet i Ribe Domkirke. Han havde været i en voldsom konflikt med kirken, men bad om tilgivelse ved sit dødsleje – og fik den, så han kunne få en kongelig begravelse og kirkens velsignelse.
| |
|
13.
Ved hovedindgangen til domkirken står en statue af Hans Tausen (1494 - 1561). Han var biskop i Ribe kort efter reformationen og betragtes som den danske reformations hovedskikkelse.
| |
 Den gamle latinskole |
14
Gå op af trappen til Skolegade. Den hedder sådan, fordi den gamle latinskole lå her fra først i 1500-årene (på hjørnet af Skolegade og Grydergade). Skolen var dengang kendt i hele Danmark og havde mange elever. Skolen fungerede indtil 1856.
Det var i øvrigt i denne bygning, at Jakob A. Riis voksede op. Han levede som journalist i USA omkring 1900-tallet og blev kendt på grund af sit arbejde for at gøre leveforholdene i New York bedre for de fattige, ved at synliggøre slummen for den øvrige befolkning gennem artikler og fotografier. Præsident Roosevelt kaldte ham "Amerikas nyttigste borger". På huset hænger der både en mindetavle for ham og for flere kendte mennesker, der gik på skolen fra 1500 til 1856. I har måske allerede lagt mærke til det, men Ribe er fyldt med mindetavler for kendte bysbørn.
| |
|
15.
Gå til venstre af Skolegade mod Sønderportsgade igen. I kommer på venstre side forbi et rødt hus. Det hedder Hans Tausens Hus og er den sidste rest af den gamle bispegård.
På højre side kommer I forbi Liljebjerget, hvor Anders Sørensen Vedel (1542 - 1616) boede. Han oversatte Saxos Danmarks Krønike og udgav den første trykte samling af folkeviser i Danmark og i hele verden. Folkevisesamlingen var et ønske fra dronning Sophie af Mecklenburg, gift med Frederik d. 2. og bogen kom til at indeholde omkring 100 folkeviser, bl.a. folkevisen om Dronning Dagmar. Bogen blev meget populær i befolkningen og gjorde folkevisen til nationallitteratur.
| |
|
16
I kommer nu til Sønderportsgade. Gaden var en af Ribes hovedfærdselsårer gennem middelalderen. Den rummer flere af Ribes fineste bindingsværks- bygninger, bl.a. en hel række huse fra tiden omkring år 1600 ved hjørnet af Puggaardsgade. Én af dem, Puggårdsgade nr. 2, rummer flere spændende gamle historier.
Helt oppe ved tagskæget på hjørnet sidder en trisse. Denne trisse blev førhen brugt af vægteren, når han hver aften skulle tænde byens gadebelysning. Han brugte trissen til at hejse den tændte tranlampe op på hushjørnet. Se også på husets knægte, de specielle ribemønstrede, som blev brugt omkring år 1600 efter den store bybrand. (Se senere) På dette hus' knægte er der indgraveret et kors. Det var en måde husets beboere forsøgte at beskytte sig mod hekse.
| |
|
17
Lidt længere nede ad Puggårdsgade kommer I på venstre hånd forbi Tårnborg, som blev bygget af adelsmanden Oluf Munk i 1540´erne. Navnet fik det på grund af trappetårnet. Da salmedigteren Brorson var biskop i Ribe, boede han her. De to små fine bindingsværkshuse ved siden af Taarnborg er bygget næsten samtidig. De kaldes boder og er Ribes første rækkehuse. Boderne blev beboet af småborgere og arbejdsmænd, som lejede husene af rigmænd.
| |
 |
18.
Længere nede på højre side af gaden ligger Puggård. Det er Danmarks ældste fungerende skole. Den blev grundlagt 1145 som klosterskole og fik navn efter en stiftelse for fattige "puge", dvs. skoleelever. Over døren står der Litteris et Artibus - hvilket er latin og betyder: For videnskaben og kunsten. I dag er det Ribes gymnasium. Den ældste del af bygningen er det takkede stenhus til venstre fra ca. 1500.
I er nu kommet forbi de 3 velbevarede stenhuse, der er tilbage fra middelalderen i Ribe - nemlig: Det gamle rådhus, Tårnborg og Puggård
| |
 Ribes mindste hus |
19.
I fortsætter til venstre ad Gravsgade, til venstre ad Hundegade og kommer til højre til Klostergade. På højre side ligger Sct. Catharinae Kirke og Kloster og på venstre en række mindre huse kaldet Sjæleboderne. De blev bygget til fattige mennesker. Nr. 26 er Ribes mindste hus og fra 1500-tallet, det er samtidig det eneste af disse huse, der har undgået større forandringer. Det er 26,5 m² og i 1930 boede der en familie på 9 personer.
Før I kommer til Sct. Catharinae Torv går I på den sidste rest af Badstuegade, den var indtil midt i 1200-tallet hovedfærdselsåren ind til Ribe. Den førte ned til åen på den anden side af det nuværende torv, hvor vadestedet over til vikingebyen lå. I 1363 sørgede borgmester Anders Bondesen for, at der blev lavet en badstue helt nede ved åen, så kunne Ribes borgere få gratis bad 2 gange om året. Badstuen lukkede igen i 1600-tallet, da mange begyndte at frygte smittefaren.
| |
 Ribe Kloster - Sct Catharinae |
20.
I er nu ved Sct. Catharinae kirke og kloster, der blev grundlagt i 1228 af tiggermunkene dominikanerne, i Danmark kaldet Sortebrødrene. Sammen med Domkirken de eneste bygninger, der er bevaret af alle Ribes middelalderlige kirker, klostre, kapeller og hospitaler. Den nuværende kirke er fra 1400-årene og den tredje på stedet. Efter reformationen i 1536 blev kirken sognekirke, mens klosterfløjene tjente som hospital.
Sct. Catharinae Kirke og Kloster er opkaldt efter den hellige Sct. Catharinae, som der står en statue af midt på Sct. Catharinae Plads. I højre hånd har hun et sværd, i venstre et hjul. Sct. Catharinae var Sortebrødrenes skytshelgen. Hun blev i år 307 e. Kr. pint på et hjul og derefter halshugget for sin tros skyld.
| |
|
21.
I går ad Sortebrødregade og ned i Kølholt Slippe. Her hænger der en brandhage og en stige til hjælp ved ildslukning. Det blev opsat efter den store brand i 1580, hvor det meste af Ribe brændte. 11 gader med 213 gårde og huse blev lagt i aske. På grund af de tæt byggede huse med bindingsværk, stråtage og åbne ildsteder var ildebrande en af de største farer i middelalderen.
En af vægterens vigtigste opgaver var at holde øje med ild og forhindre ildebrande.
Slippen ender direkte nede ved åen. Her var førhen en plankebro over. Det var byens vaske- og toiletbro. Siden mod strømmen brugtes til tøjvask – den anden side til toilet.
| |
 Guiden fortæller om Ebbe Mogensens Gavlhus |
22.
På hjørnet af Sortebrødregade og gågaden, Overdammen, ligger Ebbe Mogensens Gavlhus, der blev bygget lige efter den store brand i 1580. Næsten alle bindingsværkshuse i Ribe er opført kort efter bybranden i 1580, og Ribe er den by i Danmark, hvor der er bevaret flest huse fra 15- og 1600-tallet.
Det er som sagt et gavlhus. I byens hovedgade var byggegrunde dyrere end andre steder i byen, da gaden blev anlagt i 1200-tallet. Sådan er det stadig. For at spare byggede man kun gavlen ud til hovedgaden - og resten af huset bagved. Langs hovedgaden lå købmændenes gavlhuse og gårde, sådan som de stadig kan ses på dette hus og i nr 1 og 8 samt Mellemdammen 16 og 18.
Da det ikke var så fint "kun" at have et gavlhus, er de fleste gavle sidenhen blevet fjernet, så husene ligner langhuse. Det gælder også dette hus. Gavlen ud mod byens hovedgade er fuldstændig ændret, mens huset står næsten uændret indvendig og langs de 16 fag udvendig ad Sortebrødregade. Kig på bindingsværket her. Træet i bindingsværket blev bundet sammen af trænagler. Det var denne trækonstruktion, der bar huset, og derefter blev hullerne så fyldt ud, f.eks. ved først at fylde flettede
| |
|
grene ind og derefter lerkline eller pudse – eller lægge mursten ind. De rigeste bygherrer fik lavet forskellige mønstre i murstenene. På 1. sal er huset bredere. Man har ladet gulvbjælken rage ud over de stående bjælker for at beskytte dem mod nedsivende fugt, så de ikke rådner. Man satte også en trætrekant op, for at beskytte mod fugt og holde taget. Den kaldtes en knægt. Der er forskellige mønstre på disse knægte. Mønsteret her blev specielt brugt i Ribe efter branden i 1580 og hedder derfor en Ribeknægt.
| |
 Nederdammen 31 |
23.
I er nu tilbage i gågaden, Ribes hovedgade. Ribes og Danmarks ældste bindingsværkshus kan ses i Nederdammen 31. Et 16 fag bindingsværks-gavlhus i egetræ og 2 etager (bindingsværket kan kun ses i selve porten). Huset er - ud fra årringsmønsteret i tømmeret - dateret til 1489. På en af bjælkerne i huset sidde der en messingplade med teksten IV 1487. Fra 1490 til 1535 ejede borgmester Peter Thomsen huset.
| |
 Ribe Nørreport |
24.
På Nederdammen ved Postgården ligger der en sten i fortovet, hvor Ribe Nørreport lå. På stenen er der et billede af porten, og der står "Her lå indtil 1843 Ribe Nørreport. Indenfor gjaldt Riberret".
Ribe var omgivet af store voldanlæg med byporte, så det kunne kontrolleres, hvem der kom ind i byen. Der skulle også betales told, så mange af de lokale smuglere smuttede igennem kroen (nuværende Det lille Ølhus), hvor de kunne nøjes med at købe en punch for at slippe igennem.
Den byport, der lå her, blev opført ca. 1280 og markerede skellet mellem den ældste bydel (vikingebyen) på den nordlige åbred og den nye bydel omkring Domkirken.
Nørreport var bygget af tegl og havde gotiske spidsbuer. (Se billede) På porten sad en jernhånd, som nu kan ses på Det gamle Rådhus. Jernhånden var symbol på at her fra gjaldt byens ret. Porten blev fjernet, fordi der ikke længere var brug for den, og fordi et læs hø ikke længere kunne komme igennem, da hele vejens overflade havde hævet sig efter århundreders påfyldninger af affald og sand. De sorte sten i vejbelægningen på begge sider af gaden viser, hvor præcist porten stod.
| |
|
25.
Ribes gågade hedder Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen. Den blev dannet som dæmning over Ribe Å i 1200-tallet og blev allerede på det tidspunkt byens hovedgade, hvor købmændene foretrak at lægge deres huse.
Dæmningen deler åens strøm i 3 smalle, brusende løb med stærkt fald. Vandkraften blev brugt til at drive byens vandmøller.
For enden af Nederdammen ved Sct. Nicolaigade er der endnu et enkelt vandhjul tilbage fra byens vandmøller. Møllen hedder Ydermøllen og er fra 1526, da Kong Frederik den Første gav Ribeborger Christen Nielsen Kræmer tilladelse til at anlægge en mølle uden for Nørreport i Ribe. Til gengæld slap kongen for at betale 50 Gylden tilbage, som han havde lånt af Christen Nielsen Kræmer. Møllen malede mel indtil ca. 1960.
Når I går over dette vandløb, står I på nordsiden af åen. I er nu gået fra "Ribes middelalder" og er kommet til "Ribes vikingetid". Kigger I op ad Sct. Nicolaigade kan I se, at gaden ligger på en bakke. Bakken er kulturlag fra vikingetiden. Her lå vikingernes markedsplads og den første by i Danmark, vikingernes Ribe - men det er en anden historie.
Guidede ture i Ribe:
"Kors I Knægte" er et byløb i Reformationstidens Ribe, som turister og skoler udenfor Esbjerg Kommune kan leje GPS’ere til på Ribe Turistbureau.
© Gudrun Rishede. Turen kan udskrives og benyttes til gåtur i Ribe - Teksten må dog ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til siden og Danhostel Ribe.
