Mandø

Mandø ligger midt i det danske Nationalpark Vadehavet mellem de andre to beboede Vadehavsøer Fanø og Rømø. Mandø er den mindste af disse 3 øer.

Mandøs vigtigste seværdighed er naturen, så klæd jer på til at opholde jer der. På denne side kan læses om øen, dens natur og nogle af de oplevelser, du kan glæde dig til på øen.

 

Låningsvejen og Mandø Ebbevej

Man kan hverken køre eller sejle til Mandø på normal vis, men 2 af Danmarks mærkeligste "veje", nemlig Låningsvejen og Mandø Ebbevej, går fra Vester Vedsted ved Ribe til Mandø. Begge veje bliver overskyllet af vand ved højvande to gange i døgnet.

Indtil 1976 var Mandø Ebbevej øens eneste forbindelse til fastlandet. Den ligger direkte på havbunden og er markeret med riskoste.
Ebbevejen må normalt kun benyttes af de to traktorbusser Mandøbussen og Mandø Traktorbus, som transporterer post, skoleelever og turister til og fra øen. Mandøbussen og Mandø Traktorbus må også indrette sig efter tidevandet.
I april/maj 2011 overvejede Trafikstyrelsen at lukke Ebbevejen helt for trafik under Mandøboernes protest, i stedet har de nu skærpet indretningen af busserne, selv om det hverken var på Ebbevejen, på Låningsvejen eller med nogen af de to busser, der skete en ulykke sidste år, men derimod med Koresandbussen (Se længere nede). I alle de over 50 år, hvor Mandøbusserne har kørt på Ebbevejen, har der aldrig været nogen ulykker med de to busser. Turen med traktorbusserne over Vadehavet tager ca. 3/4 time og er en fantastisk naturoplevelse, som man ikke skal snyde sig selv for. Her kan du se  Mandøbussens holdeplads og køreplan. 

 

I 1977 blev Låningsvejen lagt lidt nord for Ebbevejen. Den er 6 km lang og anlagt på en meget lav dæmning bygget af sten og grus. Den er altså lidt højere end Ebbevejen og derfor som regel tør når der er ebbe (lavvande). Låning er et område mellem to slikgårde - og Låningsvejen er netop anlagt mellem to rækker slikgårde, der er lavet til indvinding af jord.
Låningsvejen er offentlig, men benyt den kun, hvis du kender tidevandet og ved, hvornår der er lavvande.
Kør aldrig selv til Mandø uden først at have undersøgt tidevand, vind og vejr. I kan finde en højvandskalender på siden om Vadehavet. I kan også spørge på Vadehavscentret i Vester Vedsted
Det anbefales at køre med traktorbusserne.

Både Ebbevejen og Låningsvejen ender på nordsiden af øen Gl. Mandø, her kører man over diget og over en rist i vejen (færist), der skal forhindre fårene på forlandet i at gå ind på øen.

Fugle på Mandø
- Bramgæs, men også andre gæs, vadehavsfugle og engfugle
Mandø er et af Danmarks mest fuglerige områder og har længe været fugle- beskyttelsesområde. Store mængder fugle benytter året rundt området som raste-, fouragerings- eller yngleområde.
Mandø er også udpeget af miljøministeriet til et af Danmarks vigtigste områder for ynglende engfugle, da Mandø er et af de få steder i Danmark, hvor nogle af markerne endnu ikke er ødelagt for engfuglene på grund af for intensiv drift.

Hele sommerhalvåret ses  ynglende engfugle og vadehavsfugle - endda flere som er truede og/eller sjældne andre steder. Det drejer sig f.eks. om gule vipstjerter, stor kobbersneppe, ryle og brushane.

Strandskaden ses ofte på Mandø og på vaden.
Det er heller ikke usædvanligt at se f.eks. fiskehejre, klyde, gravand, rødben, stor kobbersneppe, hjejle, måge og vibe

Specielt i forår og efterår er det muligt at se de store fugletræk. F.eks. af forskellige gæs og svaner. 

 

Bramgæssene har de senere år været et fantastisk flot syn for turisten, men samtidig noget af en prøvelse for landmændene på øen, da de har spist så voldsomt af øens græs, at dette ikke har kunnet nå at vokse ud igen, inden får og køer skal på græs i foråret. Landmændene har derfor måttet købe foder på fastlandet.

Hvor man før regnede med ca. 30.000 overvintrende bramgæs i Vadehavet, drejer det sig nu om ca. 145.000 - og mange af disse på Mandø. 
Ikke kun er der kommet flere bramgæs, men de bliver også nogle år længere for måske at fange en god østenvind til deres videre tur til Sibirien for at yngle.
Der er også andre gæs som grågæs, knortegæs, kortnæbbet gås, canadagæs på Mandø, men det er bramgåsen, der er et problem for landmændene. Kun grågåsen bliver på øen året rundt. 
Normalt fouragerer bramgæssene primært på græs, men i stigende grad også på vintersæd, især i de koldere perioder. Landmændene på Mandø har derfor opgivet at så vintersæd.
Bramgåsen hører under den strengeste fuglebeskyttelse og må derfor ikke skydes. Bramgæssene kommer til Mandø omkring 1. marts og flyver videre 15. - 25. maj i forårstrækket. I efterårstrækket er gæssene tilbage igen midt i september og forsvinder igen, når vinteren sætter ind. I januar 2010 er der bevilget et tilskud til de berørte landmænd på kr. 600 per hektar under MJV ordningen (miljøvenlig jordbrugsordning).  Ingen af de berørte landmænd  havde sommeren 2010 søgt om tilskudet, da de ikke kan leve med de medfølgende betingelser, nemlig at de først må sætte får og kreaturer på græs 1. juli og først begynde at slå hø 15. juli. Situationen er derfor stadig uløst.

  

Øens oprindelse og stormfloder
Størstedelen af Mandø består af lave marskenge, og kun helt mod vest ligger en klitrække, der skærmer for den hårde vestenvind. Her ligger Mandø by, den eneste på den ca. 10 km² store ø.

Oprindelig bestod Mandø af flere øer. De to største Gl. Mandø og Ny Mandø var adskilt ad en ca. 1 km bred tidevandsrende, kaldet Store Rende. Men den tilslikning, der er foregået, har forvandlet renden til en smal grøft midt på øen, og Mandø er nu én ø. Den oprindelige bebyggelse lå på den nordlige del af øen, men ved stormfloder i 1500 og 1600 tallet, druknede næsten alle øens beboere. 7, der tilfældigvis var på marked på fastlandet, genopbyggede byen, men på den sydlige del, hvor den ligger nu.
Mange stormfloder har i tidens løb ramt Mandø. I 1981 stod næsten hele Mandø under vand – 200 får og 18 kreaturer druknede, men heldigvis ingen mennesker.
Diget blev forstærket efter stormen og øen er nu beskyttet af hav- og bydige. Siden er der kun opstået mindre huller i diget. Under orkanen og stormfloden i dec. 1999 var situationen dog meget kritisk.

Her kan du læse om Stormfloder i Vadehavet

 

Befolkning
Der er ca. 31 indbyggere på øen (2011). De fleste af øens beboere er pensionister.  De få, der har landbrug, har andet arbejde ved siden af: vedligeholdelse af faskiner, kirketjener, hjemmehjælper ell. lign. Øen slås som så mange andre småøer med befolkningsflugt. Der er kun 6 børn på øen. Skolen er lukket og børnene går i skole på fastlandet. De unge forlader øen, da der er for få erhvervsmuligheder. Derfor forsøger Mandøboerne bl.a. at opbygge turismen for at skaffe kapital og befolkningstilvækst til øen. Selv om turismen er lille i forhold til naboøerne, Rømø og Fanø, er den alligevel med til at sørge for det økonomiske grundlag for øens eneste forretning, Brugsen.
Et nyt tiltag er forsøg på markedsføring af lokale produkter. Det drejer sig om bl.a. vadehavslam, men også kveller (salturt), der indsamles kommercielt og sælges som fint saltdrys på restauranter. Tidligere har man I området brugt kvelleren som grøntsag, tilberedt på samme måde som spinat. 
 

Seværdigheder

Mandø Mølle
I den nordlige del af Mandø by ligger den gamle mølle, som kan dateres tilbage til 1832. Møllen har netop afsluttet en større restaurering efter en stor lokal indsamling.  

 

Koresand - Sælsafari
Koresand er en 20 km2 stor sandbanke, højsand, der ligger sydvest for Mandø. En højsand er et område, der som regel ikke er oversvømmet ved højvande.
På en tur til Koresand kommer man tæt på sælområder. På turen kan man finde rav, bade og se sæler. Fra maj. Booking: Tlf. 61665675.
Al kørsel til Koresand blev indstillet i 2010 på grund af en alvorlig ulykke . Efter skærpede krav til indretningen af traktorbusserne, der kører i Vadehavet, har myndighederne nu givet bevillingen til kørslen til firmaet "Mandø Kro & Traktorbus".

 

Kirken

Kirken er fra 1727. Den er lille og beskeden med en udsmykning, der fortæller om stormfloders hærgen med nød og fattigdom til følge.
Altertavlen er en kopi af Joachim Skovgårds maleri: Jesus med røveren i Paradis. Originalen hænger nu på Den Hirschsprungske Samling i København, da den ikke kunne tåle det barske klima.
Rensdyrtakkerne på den ene sidevæg er fundet på en højsand vest for øen. De er omkring 10.000 år gamle og vidner om en tid med et andet klima, hvor der var fastland, og Vesterhavet var tørt 2-300 km ud fra kysten.
Tre gamle træfigurer på bagvæggen stammer måske fra kirken, der lå på Gl. Mandø. Det er i hvert fald konstateret, at de har ligget i saltvand.

Der er to døre i kirken. De bruges alt efter, hvorfra vinden blæser.
Skibsmodellerne i loftet er et minde om, at mange af øens beboere tidligere var søfolk.

På kirkens loft står der altid en kiste klar – man vil være sikre på at kunne begrave den døde – også selv om der er højvande i flere dage, og man ikke kan få bragt en kiste til øen.

 

Mandøhuset
Mandøhuset er et gammelt skipperhjem fra 1831. Her er alkover, fine kakler på stuevæggen med hollandske motiver, en ovn med støbte bibelske motiver, væv og mange små og store ting, som fortæller om Mandøboernes historie.

 

Naturudstillingen, Mandø Centret
En lille udstilling der fortæller om øens historie, natur, stormfloder, diger, fugleliv m.m. En god og enkel forklaring om tidevand.   Det er gratis at se udstillingen på Mandø Centret, så vis hensyn og køb evt. lidt i caféen. Denne udstilling kan dog ikke erstatte et besøg på Vadehavscentret, som man ikke skal snyde sig selv for.

 

Kilder:

Mandøboerne selv, Vadehavscentret ved Ribe og Miljøcenter Ribe

JydskeVestkysten 6. marts 2009: Miljøminister lover handling - igen og Gæs truer landmænd - kontrol er nødvendig og Titusindvis af gæs hærger landmænds marker

JydskeVestkysten 31. marts 2009: Naturfarce truer fugle

JydskeVestkysten 28. jan. 2010.Mandø får nye penge for at tåle grådige gæs

 

© Danhostel Ribe Vandrerhjem. Tekst må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til siden og Danhostel Ribe.