DK ENG DE 4 Stjerner Den grønne nøgle Handicapmærket SITEMAP Kontakt

OPLEVELSER OG ATTRAKTIONER I RIBE OG VED VADEHAVET


Tryk på de understregede ord for nærmere information

 

Aktuelt: Kig i Kultunaut Ribe på www.visitribe.dk

 

I 2010: Program for  Ribes 1300 års jubilæum

 

I Ribe by


Ribe Domkirke

Domkirken er som attraktion en æstetisk oplevelse. Med udsmykninger af cobra-kunstneren Carl Henning Pedersen forener kirken nyt og gammelt, kristent og verdsligt. Derfor har Ribe Domkirke også fået topplacering i den franske Michelin Guide over seværdigheder. Adgang til kirken når der ikke er kirkelige handlinger. Sommerkoncerter. Rundvisninger i juli/aug. Gudstjeneste i Ribe Domkirke hver søndag kl. 10.00.

Læs om og se billeder fra Ribe Domkirke her: Ribe Domkirke

Borgertårnet ved Ribe Domkirke

Tag de 248 trin op i Borgertårnet ved Ribe Domkirke og nyd den flotte udsigt ud over Ribes tage, marsken og vadehavet. Adgang til kirken og tårnet kun såfremt der ikke er kirkelige handlinger.

Ribe by

Ribes middelalderlige bycentrum er en attraktion i sig selv. Ribe er Danmarks ældste by og samtidig Danmarks bedst bevarede middelalderby. Her er gamle huse, domkirke og kloster. Her er toppede brosten og smalle slipper - her er en hel fantastisk atmosfære og stemning. Her kan du læse og udskrive en    Historisk gåtur i Ribe 

 




Ribe Middelalderby. Toppede brosten, bindingsværk, smalle gader og idyl


Ribe Domkirke og Dronning Dagmar

Ribes Vikinger. Museum for vikingetid og middelalder.

Oplevelseshaller, hvor man kan sætte sig i et vikingeskib, eller se middelalderbyen blive bygget. Film: Ribes Vikinger, faste og skiftende udstillinger. På ingen museer i Danmark findes så mange fund fra vikingetiden som på museet Ribes Vikinger. Fund der er udgravet i vikingebyen Ribe, hvor museet nu ligger.  Lukket mandag. Guidede ture til grupper kan bestilles.  Rundvisninger, events, udstillinger i løbet af året. 
Grav i den arkæologiske sandkasse. Desuden børneaktiviteter i skolernes ferier og Ghost Walk for hele familien hver onsdag aften juli/august. Se de mange vikingebilleder fra Ribe her: Vikingebilleder

Særudstillingen "Kristine og Rolf" på Ribes Vikinger hele 2010. 
Leg og lær om middelalderen. Vej varer hos købmanden, se Rolfs falk og de fine sko hos skomageren. Oplev gabestok og afhuggede hoveder. Udstillingen beskriver, hvordan det var at være barn i middelalderen.

Ribe 1300 år. Ribes Vikinger viser særudstillingen "Hvorfor Ribe?" fra juni og introducerer en ny vikingefilm sidst i marts.

Ribe VikingeCenter

Levendegørelse af Ribe i vikingetiden.  Markedspladsen år 720, Ribe by år 825 og storgård år 980. Arbejdende bønder og håndværkere. Der er falkoneropvisning og bueskydningsopvisning hver dag. Mange aktiviteter, man selv kan prøve, f.eks. bueskydning, dyvelfremstilling, at male mel, bage brød og lege vikingelege. Se, hør, føl, smag og prøv vikingetiden. Mange arrangementer og events i løbet af sommeren. 

Åbent 1. maj - 22. okt. 2010. Kæmpe jubilæumsprogram i 2010: Læs her. NB! I maj, juni, september og oktober er der lukket lørdag og søndag. Guidede ture til grupper kan bestilles. Se de mange vikingebilleder fra Ribe her: Vikingebilleder

Ribe Vikingemarked. I jubilæumsåret 2010 vil vikingemarkedet vare i hele 9 dage fra 1. maj til og med søndag 9. maj. Ellers ligger vikingemarkedet den første weekend i maj hvert år.

Ribe Kunstmuseum 

Guldalder, Realisme og Skagensmalerne. Da Ribe Kunstmuseum er et af landets ældste, har det en enestående samling af  dansk kunst fra de sidste 200 år.
Museet gør et stort arbejde for at gøre kunsten nærværende for børn. Guidede ture til grupper kan bestilles. Særudstillinger, events, rundvisninger mm. i løbet af året.
NB! Museet er lukket på grund af restaureringer. Forventet genopåbning sidst i 2010. 
Midlertidige særudstillinger på Quedens Gaard, Sortebrødregade 1. 
5. marts – 5. april 2010: Tiden i Ribe (1965-2009). Fotografier og tekster af Torkil Funder.
9. april – 16. maj 2010: Lis Andersen og Ole Videbæk.
21. maj – 24. oktober 2010: Kunstens Ribe

Sct. Catharinae Kirke og Kloster 

blev grundlagt i 1228 af tiggermunkene dominikanerne - i Danmark også kaldt Sortebrødre. Ombygget flere gange. Den nuværende bygning er fra omkring år 1400. Sct. Catharinae Kloster er Danmarks bedst bevarede middelalderkloster.
Der er adgang til kirken og klostergården, når der ikke er kirkelige handlinger. Det koster et mindre beløb at komme i klostergården. Rundvisninger, kirkekoncerter mm. i løbet af året.

Ribes Vægter

Følg Ribes vægter rundt i gaderne, mens han synger ripenserne til ro og fortæller om byens spændende historie. Turen begynder på Torvet, og det er gratis at gå med. Vægteren fortæller på dansk og engelsk.

Her kan du læse historien om Ribes Vægter . Vægteren i Ribe går:
Vinterferien uge 7. Kl. 20.00 på hverdage
1. maj - 15. september. Kl. 22.00 hver dag
1.juni - 31. august - går vægteren desuden kl. 20.00  hver dag
Efterårsferien uge 42 Kl. 20.00 på hverdage
NB! Desuden vil Ribes vægter gå en tur d. 27. marts 2010 i anledning af Earth Hour og Ribe Byjubilæum. Denne tur er specielt arrangeret af Danhostel Ribe og Gammelt Præg (Ribe Bybevaring) og starter fra Danhostel Ribe

Tag med guide rundt i Ribe

Offentlige byvandringer. Ca. 1½ time. Kl. 11.30 fra Ribe Turistbureau. Turen inkluderer et besøg i Ribe Domkirke. Guiden fortæller på dansk og tysk. Gratis billed-jagt materiale til børn. Billetter købes på Ribe Turistbureau.
Guidede ture til grupper kan bestilles.

Skolernes vinterferie. Uge 7. Hverdage.
Juli og August. Hverdage.
Skolernes efterårsferie. Uge 42. Hverdage.

Det gamle rådhus.  

En del af rådhuset var engang Ribes gældsfængsel. Det er nu et museum med en udstilling om Ribes lov og ret gennem tiderne. Her kan man se  bøddelens sværd, tommelskruer, vægterens morgenstjerne, rådmandskrus, laugskilte og meget andet. Se omtale under: ""Historisk gåtur" og under Riber Ret.
På det gamle Rådhus foregår de borgerlige vielser i Ribe hele året, dog i noget smukkere omgivelser end gældsfængslet. Her kommer folk fra nær og fjerne for at blive viet i de smukke og historiske omgivelser.
Selve museet er åbent:

15 maj - 31 maj. Man - fre. Kl. 13-15

01 juni - 31 aug. Hver dag. Kl 13 - 15

01 sept - 15. sept. Man. - fre. Kl. 13-15. 

Dronning Dagmar og Riberhus Slotsbanke.

Gå en tur på den smukke slotsbanke med voldgrav omkring. Her lå i middelalderen en af kongens foretrukne slotte og hertil knytter sig historien om Dronning Dagmar, som den smukke statue minder os om, og som var én af Danmarks mest elskede dronninger gennem tiden. Tryk på linket hvis du vil læse historien om Dronning Dagmar og høre Ribe Domkirkes klokker spille folkevisen om Dronning Dagmar.

Ribes stork. Ribes storkerede

kan ses på taget af Det gamle Rådhus. Storken har dog kun været på gennemrejse de sidste år. Når den kommer, bliver den modtaget med kildevand og chokoladefrøer af Ribe Storkelaug.

Skibbroen, Stormflodssøjle og everten Johanne Dan.

Se under: "Gåtur i middelalderens Ribe" og "Stormfloder i Ribe".

Den Gamle Toldbod 

Der vil i 2010 (fra ca. 1. juni) være en udstilling i Den Gamle Toldbod (i gågaden lige overfor Skibbroen). Denne udstilling vil beskrive historien om evertsejlads og desuden Ribes opståen og storhedstid som knudepunkt for handelen mellem Skandinavien og omverdenen p.g.a. af de i vikingetid og middelalder lukrative forhold for skibsfart på en rolig kyst i læ for voldsomme bølger bag vadehavsøerne. Den vil også beskrive, hvordan behovet for dybere tilsejlings- og havneforhold, var medvirkende til Ribes tilbagegang, da den internationale skibsfart begyndte at sejle nord om Skagen i 1200’tallet med skibe, der stak dybere og alene af den grund havde svært ved at komme ind til Ribe. Der er gratis adgang til udstillingen.

Sort sol og fugletårn på Ribelund.

Naturområde, dyrepark, picnicområde og legeplads. Gratis adgang. Sort sol kan ses i forår og efterår. Nogle gange kan det ses herfra og andre gange fra marsken omkring Ribe.

Fotoudstilling. Mit Ribe og Vadehav. 50 store fotos på lærred 

på Danhostel Ribe. Her kan også købes Vadehavskort, postkort fra Ribe og Vadehavet.  Begge dele er fotograferet af Gudrun Rishede. (Hele serien forhandles hos Danhostel Ribe og hos Ribe Turistbureau og i udvalg andre steder)

How the Other Half Lives.

Jacob A. Riis' New York fotografier fra ca. 1890. Ribe Byferie.

Ribelunds Musesum 

Tankevækkende lille museum om det tidligere liv på Ribelund. Museet fortæller om sovesale, fikseringsbælter og hvad beboerne lavede og er åbent hver torsdag fra kl. 10.00 - 16.00. Kan herudover besigtiges af grupper efter aftale.

Specielle Ribe souveniers

Ribe Bryghus. Ribes eget lille bryghus, der brygger øl efter engelsk ale-traditioner, har åbent for salg og snak med brygmestrene hver lørdag hele året kl. 10-14, og når der arbejdes i bryggeriet.

 

Parmos frugter og nødder i portvin kan købes i hans lille købmandsbutik i gågaden, hvor der dufter dejligt af kryderier, kaffe mm.

 

Danhostel Ribes egne souvenirs er vores egne postkort: Vadehavskort og vores gode økologiske hjemmelavede müesli, der kan købes som lille vareprøve med opskrift.

 

Nationalpark Vadehavet og Vesterhavet:


Nationalpark Vadehavet

Læs om de mange oplevelser ved Vadehavet under: Vadehavet 

Vadehavscentret

          Husk et besøg i Vadehavscentret i Vester Vedsted, hvis du vil forstå  Vadehavet
          bedre. Bl.a. multimedieshow om stormfloder. Forstå tidevandet og forskellen på
          flod og ebbe. Se fotograf Jan Kofoed Winther fotos og lyt til Anisette fra Savage
          Rose' ledsagende musik. Byg dit eget dige og meget andet. For alle aldre. Læs
          også mere om Vadehavscentret på Vadehavet

Vesterhavet - Rømø

Ca. ½ times bilkørsel fra Ribe ligger Danmarks og Nordens bredeste badestand ved Lakolk på Rømø.

 

 

Aktiv ferie


Cykeludlejning i Ribe

Danhostel Ribe Vandrehjem. Tlf (+45) 75420620.

Prøv en cykeltur fra Ribe til Kammerslusen, følg Ribediget langs Vadehavet til Mandø Ebbevej og Vadehavscentret. Fortsæt gennem Ribemarsken tilbage til Ribe. Alle kan være med, for området omkring Ribe er meget fladt. I alt ca. 25 km.

Klatrevæg i Ribehallen

ved Danhostel Ribe Vandrehjem. èn af Danmarks bedste klatrevægge, afvikler bl.a. Danmarksmesterskab i 2010. Kan kun benyttes med instruktør. Forespørg på Danhostel Ribe.

Svømmehal 

Ribe Svømmebad. Ribe Svømmebad tilbyder også wellness behandlinger - bl.a. massage, mudderbehandlinger og peeling. Ribe Svømmebad åbner igen sidst i januar 2010

Golf

Ribe Golfklub. Snepsgaardevej 14, 8 km sydøst for Ribe

Bowling  

Ribe Bowling. Flotte golfbaner. Ideel som familieaktivitet. Desuden forskellige arrangementer som cowboyfest og piratfest.

Minigolf 

12 huller på kunstgræs ved Ribe Bowling. Der spilles med rigtige golfbolde og puttere. Der er også en minigolfbane ved Storkesøen

Fitness 

Ribe Fritidscenter og City Fitness (Ved siden af  vandrerhjemmet)

Kanoudlejning.

Ribe Byferie. Tlf. (+45) 7988 7988. Fra maj til november

Put and take

Storkesøen

Fiskemuligheder

I flere åer

 

Caféer, værtshuse mm med arrangementer


Café Quedens. Café, koncerter, frokost-jazz, fortælleaften, strikkecafé mm
Stenbohus. Værtshus og musiksted
Peppers. Café og diskotek
Café Valdemar. Café, bar, live musik og Ribes badestrand 
Fru Mathies. Værtshus, live folkemusik 
Strygejernet. Værtshus. Backgammon torsdag

 

Andre attraktioner og oplevelser


Legoland, Billund (60 km)

Koldinghus , Kolding (54 km)

Trapholt

Kolding - Museum for kunst, kunsthåndværk, design og møbeldesign. (54 km)

Hjemsted Oldtidspark 

Danmarks jernalder (22 km)

Noldemuséet, Seebüll i Tyskland

Otto Frello på Varde Museum, Kirkepladsen 1, Varde (39 km)

Kongernes Jelling 

Museum, Gravhøje og runesten (70 km)

Gram Lergrav

Grav selv efter fossiler i leret, der engang var havbund På Gram Slot er det muligt at se hvalskeletter og enestående fossiler fra Gram Teglværks lergrav. (20 km)

Wellings landsbymuseum, Lintrup

Schakenborg Slot, Møgeltønder

Møgeltønder med Nordeuropas smukkeste landsbygade

Tyskland (54 km)

Løveparken Givskud (80 km)
Krydderurtehaven i Plougstrup.

Krydderurter og medicinplanter og klosterhave, baseret på den tyske abbedisse Hildegard af Bingens bog: Physica.

Gratis rundvisninger i haven den første søndag i maj, juni, august og september kl. 11.. Ved rundvisningerne fortælles der om de planter, der er aktuelle lige nu i haven og drivhuset. Varighed ca. 1 time. (16 km).

 

Kongeåen - Danmarks gamle grænse

Hygum Hjemstavnsgård i Rødding

er "en levende landsby" - et lille frilandsmuseum, der udelukkende drives af frivillige. Levendegørelse af landsbylivet mellem 1850 og 1950. Åbent: Børne- og historisk dyrskue 16. og 17. maj, højsæson fra d. 24. juni til 31. august 2009 - Mandag lukket. . Landsbyen i arbejde og fest 9.-12. juli, Høstdage 20.-23. august, pløjedage 26. og 27. sept., efterårsferien 11. - 18.. okt., onsdag d. 14. okt. kartoffeldag, "Ind under jul" 21. og 22. nov. (9 km)

Safari Zoo Park i Lintrup (16 km)

Husdyrauktion og kræmmermarked i Brørup hver fredag.

Nordeuropas største (23 km)

Bramming Kræmmermarked. Hver lørdag og søndag. (15 km)