Sort sol
Sort Sol Go´nat
Forår og efterår samles hundredtusindvis af stære i marsken omkring Ribe, Skærbæk og Tønder. Så kan man se det fascinerende naturfænomen Sort Sol.
De store flokke stære danner fantastiske formationer i luften, inden de ved solnedgang lander i et område med tagrør. Nogle aftner ”danser” stærene mere end andre – laver hurtige retningsændringer og flyver frem og tilbage i lang tid inden de bestemmer sig for overnatningspladsen. Det skyldes, at der er rovfugle i nærheden. Rovfuglene forsøger at angribe stærene fra oven og stærene laver undvigelsesmanøvrer for at holde rovfuglene under sig. Aftner uden rovfugle laver stærene ingen ”opvisning”, men dykker direkte ned i rørene.
Flere stære sætter sig på det samme tagrør - de øverste i fare for at blive taget af en rovfugl og de nederste måske med fødderne i vand. Længe efter at stærene har sat sig i rørene, er der en vældig kvidren. En kvidren så høj, at den kan jage både andre fugle og firbenede rovdyr væk.
Sort Sol Go´morgen
Kan man komme tidligt ud af sengen kan man få en hel fantastisk oplevelse af Sort Sol om morgenen. Ca.1 time før solopgang begynder stærene at synge, og ca. ½ time før solopgang letter de fra tagrørene på én gang. Nu skal de ud at finde føde. Stærene finder stankelbens- og gåsebillelarver i de fugtige græsmarker, men spiser også bær og frø.
Hvornår er der Sort Sol?
Stærenes forårstræk ligger fra februar til midt i april, og efterårstrækket begynder i august og kan vare helt til december.
De største sort sol oplevelser vil som regel ligge i slutningen af marts/begyndelsen af april og i september/begyndelsen af oktober. I de sidste år har der dog stadig været flot Sort Sol til omkring 1. nov. i Ribe
Her kan du se flotte uddrag af Vadehavscentrets film: Sort sol over Ribe.
Hvor er der Sort Sol? Sort Sol på egen hånd.
De bedste steder at se Sort Sol i Danmark er ved Ribe, Skærbæk og Tønder.
I og omkring Ribe er stærenes overnatningssted som regel et af følgende steder langs Ribe Å:
Ingen kan forudsige præcist, hvor stærene går ned til overnatning, da overnatningsstedet jævnligt bliver flyttet. Dels fordi stærene forsøger at snyde rovfuglene, og dels fordi tagrørene knækker på grund af den store belastning.
Sort sol ture i Ribe i foråret (påskeferien) 2010
27. marts
18. 00. Sort Sol tur med guide fra Vadehavscentret.
1. april
19.00. Sort Sol tur med guide fra Vadehavscentret.
Tilmelding ikke nødvendig til turene. Oplysning på tlf. 75446161, eller www.vadehavscentret.dk . Mødested: P-pladsen v. Hundegade 41, 6760 Ribe, v. Frem mineralvandsfabrik/Vittenbergskolen. Vi kører i egne biler, går max 2 km. Varighed: ca. 2-2,5 time. Pris: kr. 50,- pr. person. Centrets naturvejledere har dagene op til turen fulgt stærene, så vi ved, hvor sandsynligheden er størst for at se stærene. Stærenes dans bestemmes af antallet af rovfugle og vejret. Husk varmt tøj evt. et tæppe samt godt fodtøj. Deltagerne skal kunne gå 2 km.
27. marts foregår der meget andet i Ribe og på Danhostel Ribe holder vi Sluk lyset Danmark med gratis historisk rundvisning med Ribes vægter. Se her: tilbud
Aftenen kan derefter f.eks. afsluttes på hyggelig vis med at se x-factor finalen sammen med andre gæster i Danhostels fjernsynsstue
Da Sort Sol perioden i foråret er kort og derfor svær at sætte datoer på, arrangerer naturvejlederne ved Vadehavscentret ved Ribe kun få offentlige ture i forvejen i foråret.
Det betyder dog ikke at Sort Sol oplevelsen er mindre end om efteråret. Ofte er der flere stære på én gang, fordi perioden er kortere.
Sort Sol ture i Ribe
Det kan anbefales at tage med på guidede Sort Sol ture, men man kan naturligvis også vælge en tur på egen hånd. Det er under alle omstændigheder en god idé at sætte et par dage af, for dette er naturen - og den er ikke til at dressere. Den ene aften kan der være den flotteste Sort Sol - og den næste aften går stærene direkte ned i sivene, fordi ingen rovfugle truer dem. Der er mange andre naturoplevelser i området og husk at besøge Vadehavscentret ved Ribe.
Hvis du ikke tager med på en arrangeret Sort Sol tur, så forhør dig om, hvor du ser Sort Sol under størst hensyntagen til stærene og de lokale beboere - lad være med at forstyrre fuglene eller fotografere med blitz.
Man kan også se sort sol ved Tønder og ved Skærbæk omkring Rømødæmningen. I Sønderjylland arrangerer Natur Safari Sort Sol ture i Tøndermarsken og ved Rømødæmningen. Naturvejlederne på Naturcenter Tønnisgård på Rømø arrangerer også Sort Sol ture.
![]() |
Sort Sol postkort
Danhostel Ribe har udgivet en serie flotte portkort med motiver fra Vadehavet og Ribe. Et af motiverne et dette Sort Sol postkort fotograferet fra fugletårnet i Ribe.
Køb postkortene på Danhostel Ribe og se alle motiverne på denne hjemmeside: Vadehavskort
Andre tips og forslag til naturelskeren
Læs her, hvad du mere kan opleve: Vadehavet og se billeder fra Vadehavet her: Vadehavet, billeder . Lej evt. en cykel på Danhostel Ribe Vandrehjem: Cykeludlejning.
Det er Vadehavscentrets dygtige naturvejledere der arrangerer Sort Sol i Ribe.
Fortsæt over broen til Sct. Catharinae Kirke og Kloster. Drej til højre, gå over åen og drej til højre ned langs åen i Vedels Anlæg. Om sommeren er det et almindeligt sted at slikke sol for Ribes ungdom. Gå under jernbanebroen. Du skal dukke dig. Så er du inde i Ribelunds park med smukke naturstier og mange dyr at se på. Der er kronvildt, kænguruer, heste, æsler og geder, som kan klappes og fodres med spaghetti, som kan købes på Ribelunds gartneri på hverdage. Gå derefter op i fugletårnet og nyd det flotte syn ud over Ribe Østerå og Ribemarsken. Hele dette område er fuglebeskyttelsesområde og vildtreservat. Vi håber det også bliver udnævnt til Nationalpark Vadehavet - for det fortjener det. Nyd skønheden, roen og om aftenen den smukke solnedgang over Ribe Domkirke og Ribe Å.
© Danhostel Ribe Vandrerhjem. Denne side kan frit benyttes af vore gæster - og af andre med tydelig kildeangivelse og link til Danhostel Ribe - al anden brug: Spørg.







