Vadehavet lige nu
Vadehavscentrets østersture: Se længere nede på siden
Vadehavet - Danmarks største nationalpark
 | |
 Se video fra indvielsen på Hovedengen ved Danhostel Ribe d. 16. okt. Klik på billedet |
Nationalpark Vadehavet blev indviet på Hovedengen ved Danhostel Ribe, lige ude foran vores vinduer....se videoen og hør Rod Sinclairs nationalpark sang "Grydeklar" her:
Gå direkte ud i nationalparken fra os - den er en del af vores grund
....og vi ligger nu LIGE MIDT I DANMARKS NYE NATIONALPARK fra Blåvandshuk og Ho Bugt i nord til den tyske grænse i syd.
Bliv klogere på Vadehav, Vadehavet og hvad du kan opleve i Vadehavet
| |
 |
Nationalpark Vadehavet er Danmarks største, vådeste og fladeste nationalpark.
I Nationalpark Vadehavet er himlen høj og udsynet vidt. Her er fred og ro for sjælen, men også voldsomme naturkræfter, der strides, og skaber respekt.
Men uanset hvilken årstid, du vælger at besøge vadehavet, vil der ALTID være et HAV af naturoplevelser.
1. Hvad er vadehav og marsk?
2. Hvad er Nationalpark Vadehavet?
3. Nationalpark Vadehavet i Danmark
4. Oplevelser og ture i Vadehavet
5. Dyr, fugle og planter i Vadehavet
6. Tidevand – flod og ebbe
7. Ribemarsken og Ribe Å
8. Landindvinding
1. Hvad er vadehav og marsk?
Vadehav og marsk skabes af tidevand. (Forklaring længere nede)
Et vadehav er et lavvandet farvand i nærheden af en kyst, hvor tidevandet 2 gange i døgnet ved højvande (flod) dækker området med iltrig og næringsfyldt havvand, og 2 gange i døgnet ved lavvande (ebbe) lægger området tørt igen, så et fantastisk og overdådigt spisekammer blotlægges for bl.a. de mange fugle. Et tørlagt område kaldes en vade. Af det danske vadehav forbliver ca. 1/3 vanddækket ved lavvande, mens de resterende 2/3 ”tørlægges”.
Når tidevandet på et tidspunkt har bragt så mange aflejringer ind, at området ikke længere overskylles ved almindelig højvande og de første hårdføre planter er begyndt at indfinde sig – ja så er marsken begyndt at dannes. Marsk er altså et næringsrigt bevokset område bag vaderne.
| |
 Klyde med unge i Vadehavet |
2. Hvad er Nationalpark Vadehavet?
- Vadehavet er et af verdens 10 vigtigste vådområder og
derfor internationalt set et enestående naturområde
- Nationalpark Vadehavet er den ca. 600 km kyststrækning
fra Blåvandshuk og Ho Bugt i Danmark (nord) til Den
Helden i Holland. Hele strækningen er nationalpark
- Det samlede Vadehavsområde i Danmark, Tyskland og
Holland dækker et areal på 13.500 km²
- I Vadehavet giver de daglige tidevandsskifte grobund for
et myldrende liv på vaden - noget af det så småt, at man knap kan se det med det
blotte øje. På hver eneste m² lever op til 100.000 rejer, orme, snegle og muslinger,
etc., som giver føde til de mange fugle, fisk og sæler
- Vadehavet er et af verdens største spisekamre for trækfugle, da det ligger centralt på
vadefuglenes trækruter mellem sommerens ynglepladser mod nord og vinterens
opholdssteder mod syd. 10 - 12 millioner trækfugle passerer hvert år Vadehavet i
trækperioderne. 1/5 af alle vadefuglearter i verden spiser sig mætte her. Andre fugle
laver deres vinterkvarter i Vadehavet og fra april til juli er det ynglefugle, der
befolker Vadehavet.
| |
 Danhostel Ribe Vandrehjem med "havudsigt" |
- Nationalpark Vadehavet er også et kulturområde, hvor
mennesker i et unikt samspil mellem natur og kultur har
levet af og med naturen i århundreder. På grund af
frodigheden er de blevet boende på trods af de
voldsomme stormfloder, der er skyllet ind over området.
Mennesket har indrettet sig efter naturen, bygget diger
og bygget huse på højt liggende områder, men må
alligevel stadig leve med truslen om stormfloder. På dette
link kan du læse om stormfloder i Ribe og i Ribemarsken,
du kan også læse om, hvorfor der nogle gange er
”havudsigt” fra Danhostel Ribe: stormfloder.
| |
 Fiskehejre ved Låningsvejen til Mandø |
3. Nationalpark Vadehavet i Danmark
I oktober 2010 bliver den danske del af Vadehavet nationalpark, herunder vadehavsøerne Fanø, Mandø, Rømø og Skallingen. Varde Ådal, Ribe-marsken og Margrethe Kog og Ydre Koge i Tønder-marsken kommer også med i nationalparken.
Vadehavet i Tyskland og Holland har allerede været Nationalparker i flere år.
Danhostel Ribe ligger LIGE MIDT I DANMARKS NYE NATIONALPARK fra Ho Bugt i nord til den tyske grænse i syd.
Nationalpark Vadehavet i Danmark udgør ca. 1.350 km². De 900 km² er vadehav og de resterende 450km² er inddiget marsk, forland (mellem vadehav og dige), højsander, vandfyldte render og søterritoriet ud til 3 sømil vest for vadehavsøerne.
Inden nationalparken blev dannet, havde det været diskuteret ivrigt. Politikkerne i Vadehavskommunerne turde i første omgang ikke inddrage marskområderne bl.a. Ribemarsken i Nationalpark Vadehavet, på grund af protester blandt landmænd, fiskere og jægere. Hvor tyskerne og hollænderne har tænkt, at de fik øget bosætning og turisme, frygtede danskerne for flere restriktioner.
Vadehavet i Tyskland og Holland blev i 2009 anerkendt som Verdens Naturarv, og fulgte dermed FN organisationen UNESCOs indstilling. Indtil videre er diskussionen om Verdens Naturarv blevet skrinlagt i Danmark på grund af lignende protester som i diskussionen omkring nationalparker.
4. Oplevelser og ture i Vadehavet ved Ribe - året rundt
NB! Når du færdes ved Vadehavet, så tag hensyn til fugle, dyr - specielt i ynglesæsonen. Hold dig til afmærkede stier og de slikgårde, der grænser op til Mandø Ebbevej. Slikgårdene ved Låningsvejen må du ikke gå i (se forklaring under punkt 8: Landindvinding).
Undlad at tage med på sælture, der kommer for tæt på sælerene i ynglesæsonen og østersture i perioder med varmt havvand, hvor der er risiko for alger og ondt i maven.
Pas også på dig selv. Gå kun ud på selve vaden, når der er lavvande (ebbe). Se tidevandstabellen på Danhostel Ribes opslagstavle, på linket til DMI’s tidevandskalender her på siden eller besøg først VadehavsCentret ved Ribe og forhør dig der.
| |
 Stormflodsudstilling på Vadehavscentret |
Vadehavscentret, Vester Vedsted, Ribe (10 km).
Besøg VadehavsCentret med udstilling om Vadehavet og multimedieshow om stormfloder, så er du godt klædt på til et besøg i Nationalpark Vadehavet - uanset alder.
Her kan du bygge dit eget dige, og pludselig forstå forskellen på flod og ebbe. Her får du en uforglemmelig oplevelse af naturens kræfter under en stomflod, når vandstanden stiger til 4 m. over det normale - og bedre forstå konsekvenserne for os, der bor i området. Læs mere om Stormfloder og diger ved Ribe: Stormfloder i Ribe
Du kan også sætte dig og med øjne og ører nyde det flotte "Billeddigt Vadehavet" fotograferet af Jan Kofoed Winther fra fly og med musikkompositioner af Anisette fra Savage Rose.
Eller se hele Vadhavscentrets Sort Sol film. Du kan se uddrag af filmen: her
Bagefter kan du f.eks. leje en aktivitetsvogn med fiskeredskaber, kikkert og aktivitetsmappe på VadehavsCentret og begive dig ud i Vadehavet for at ”lege og lære” ved Mandø Ebbevej.
|
Cykeltur:
Marsk, Kammerslusen, Ribe Dige, Vadehavet, Vadehavscentret. Ca. 25 km.
Vadehavet er en enestående naturoplevelse året rundt. I det flade marsklandskab og fra Ribediget ved Vester Vedsted og Kammerslusen rækker udsynet til Ribe, men også til Esbjerg og alle de danske vadehavsøer Fanø, Mandø og Rømø. Herunder kan du læse om nogle af de oplevelser, du kan få på en cykeltur i Ribemarsken og ved Vadehavet.
Hvis du ikke selv har cykel med, kan du leje den på vandrehjemmet: Cykeludlejning.
| |
 Sort Sol over Ribe |
Fugletræk og Sort Sol
Oplev fugletrækket i forår og efterår. Vadehavet og marsken er et af verdens vigtigste spisekamre for trækfugle. Her samles fuglene i tusindvis for at finde føde, før de flyver videre mod nord eller syd. Her kan ses tusindvis af gæs, svaner, ænder og mange andre store og små fugle. Flere fuglearter overvintrer desuden i Vadehavet, ligesom flere også yngler i området.
I forår og efterår kan du opleve stærenes træk Sort Sol. Vadehavscentret ved Ribe arrangerer ture.
På Vadehavscentret kan du få mere at vide om fuglene i Vadehavet og se den flotte Sort Sol film, som naturvejlederne har optaget ved Ribe. Læs om Sort sol i Sønderjylland og ved Vadehavet og om Sort Sol ture med naturvejledere her: Sort Sol.
| |
 Mandø |
Vadehavsøen Mandø
Mandø er den mindste af de danske vadehavsøer, og da det også er den mest uforstyrrede er der her det flotteste fugleliv.
En tur over havbunden til den lille vadehavsø Mandø er en fantastisk naturoplevelse. To af Danmarks mærkeligste veje, nemlig Låningsvejen og Mandø Ebbevej, går fra Vester Vedsted til Mandø. Begge veje bliver overskyllet af vand ved højvande to gange i døgnet. Låningsvejen er offentlig og kan benyttes, hvis man kender tidevandet og ved, hvornår der er lavvande. Ebbevejen må kun benyttes af Mandøbussen og Vadehavssafari, som transporterer post, skoleelever og turister til og fra øen. I april/maj 2011 stillede Trafikstyrelsen skærpede krav til indretningen af traktorbusserne, der kører til Mandø ad Ebbevjen. (Det var hverken på Ebbevejen eller med nogen af de to busser, der skete en ulykke sidste år)
Læs mere om Mandø
| |
 Mandøbussen på Mandø Ebbevej |
Mandøbussen og Mandø Traktorbus
kører over vadehavets bund til vadehavsøen Mandø. Turen tager ca 45 min. Mandøbussen og Mandø Traktorbus må også indrette sig efter tidevandet.
| |
 Sæler i Vadehavet. (Billede udlånt af Vadehavscentret) |
Sælture - Sælsafari
Vadehavet har Danmarks største samlede bestand af spættet sæl – ca. 3000 stk., som bl.a. kan opleves omkring Mandø og Langli Sand. Spættet sæl lever først og fremmest af fisk. I de senere år er der også set flere gråsæler i Vadehavet. Gråsælen er Danmarks største rovdyr. Hannen kan blive op til 2,2 m. og veje op til 300 kg.
Naturvejlederne ved Vadehavscentret i Ribe arrangerer sælture (sælsafarier) til fods i Vadehavet ved Mandø fra først i juli til sidst i oktober.
Sæler på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Her kan du komme helt tæt på sælerne i Sælariet og se dem blive fodret hver dag.
| |
 Østerstur i Vadehavet med naturvejleder. (Udlånt af Vadehavscentret) |
Østers i Vadehavet
Stillehavsøstersen har i løbet af de sidste år har bredt sig meget hurtigt i Vadehavet, og der er fare for, at de udkonkurrerer de andre muslinger i Vadehavet, så fødekæden vil blive brudt, og der vil mangle mad til strandskader, edderfugle og sølvmåger. Stillehavsøsters har kun lækresultne mennesker som naturlige fjender, da fuglene ikke kan åbne deres tykke skal. Stillehavsøsters bliver ofte dobbelt så store som blåmuslinger, og der er allerede tonsvis af dem i Vadehavet.
Egentlig burde disse østers slet ikke kunne formere sig på vores breddegrader, da de kræver en vandtemperatur på 20 grader for at gyde. Måske er det endnu et resultat af den globale opvarmning, vi ser her.
I øjeblikket diskuteres muligheden af kommerciel udnyttelse af disse østers i Vadehavet.
Østers og muslinger samles fra oktober til og med april, da de kun bør spises i de kølige måneder, hvor der ikke er den samme fare for alger, som når havvandet er varmt. Brug retningslinjen, at hvis der er et "r" i måneden, så må de spises (undtagen september). Der er 3 km. ud til Østersbankerne ved Vester Vedsted, så gå ikke selv ud for at samle, det er for farligt. Tag med naturvejlederen.
Vadehavscentrets østersture fra oktober til midt i april
Tag med Vadehavscentret på østersture fra efterår til forår. Saml dine egne østers, der er masser af dem, og de smager oven i købet godt.
Du skal dog have en god fysik og være i almindelig god kondition for at gå de ca. 6 km. på havbund og i vand. Turen er ikke for børn. På bankerne er der østers overalt. Det er en enestående oplevelse og fuglene, vinden, tidevandet og det enestående landskab gør den endnu bedre.
Tilmelding på tlf. 7544 6161. Medbring selv waders, eller lej dem for kr. 50,- oplys støvlestr. og tlf. nr. (hvis der må aflyses pga. for høj vandstand). 4 - 5 timer. Pris kr. 175,-. Medbring desuden tykke sokker, en rygsæk til evt. at hjembringe østers i, da der offest går hul i bæreposer, hvorefter østersene skærer hul i wadersene. Handsker er også en god idé, da østers er meget skarpe i kanten. Vil du bære østers med hjem er det en hård tur. Evt. spisning af østers hentet på turen, foregår på eget ansvar."
NB! Der kan godt være plads på vandrerhjemmet selv om østersturen er optaget.
Ture i Vadehavet arrangeres også for grupper.
Andre arrangører af østersture i Vadehavet: Naturcenter Tønnisgård på Rømø, Sort Safari i Møgeltønder og Fanø Turistbureau
Vadehavscentrets østersture vinter/forår 2012:
Lørdag 28.01.2012 kl. 8.30 - 13.30
Lørdag 25.02.2012 kl. 8.00 - 13.00
Lørdag 03.03.2012 kl. 11.30 - 16.30
Søndag 17.03.2012 kl. 12.00 - 17.00
Lørdag 31.03.2012 kl. 11.00 -16.00
Søndag 08.04.2011 kl. 7.30 -12.30
Se opdateringer på Vadehavscentrets egen hjemmeside: Vadehavscentret.
Fiskeri- og Søfartsmuseet - Saltvandsakvariet, Esbjerg (35 km).
Her kan du bl.a. se de fleste danske fisk og havdyr i de flotte akvarier i Saltvandsakvariet. Du kan også komme tæt på sælerne i Sælariet. Der er både gråsæler og spættede sæler. På 14.000 m² fortælles om den danske vestkyst og fiskeriet i de danske farvande og søfarten i Vadehavet. Der er arbejdende værksteder på frilandsområde om sommeren. Sælerne fodres hver dag kl. 11.00 og kl. 14.30.
Besøg Fiskeri- og Søfartsmuseet - Saltvandsakvariets egen hjemmeside: her
| |
 Kammerslusen - en gennemslusning af båd |
Kammerslusen. 5 km.
Kammerslusen er et af ripensernes foretrukne udflugtssteder.
Kammerslusen leder vandet fra Ribe Å ud i Vadehavet ved Ribediget, når der er ebbe (lavvande) i Vadehavet. Slusen lukkes automatisk ved flod (højvande) i Vadehavet og åbnes igen ved ebbe.
Hvis der i en længere periode er højvande i Vadehavet, kan slusen ikke åbnes, og derfor ophobes vandet i åen og begynder at brede sig ud over hele marskområdet - helt ind til Ribe.
På sådanne tidspunkter - ofte en stor del af hele vinterhalvåret - kan man opleve at køre med vand på begge sider af ringvejen omkring Ribe. Vandet kommer helt ind til volden ved Danhostel Ribe Vandrehjem, så man har "havudsigt" fra vandrehjemmet. Læs forklaringen under: Stormfloder i Ribe og se multimedieshow om stormfloder på Vadehavscentret ved Ribe.
Både og mindre skibe kan sluses igennem Kammerslusen, når slusen er lukket, fordi båden lukkes inde i et kammer, inden den næste sluse åbnes. Det kræver dog, at man får fat i slusemesteren, da dette arbejde forgår manuelt.
5. Dyr, fugle og planter i vadehavet.
| |
 Grågæs i marsken ved Kammerslusen. Klik for forstørrelse |
I vadehavet findes både Danmarks største rovdyr, gråsælen, og også nogle af Danmarks mindste dyr, f.eks. den lille sorte dyndsnegl, der kun måler ca. 3 mm. og nok er det mest spiste dyr i vaden.
Men det øjet først fanger er de store fugletræk.
Intet andet sted i Danmark møder man så mange fugle i for- og efterårets træktid. I alt mellem 10 og 12 millioner vandfugle udnytter vadehavet til rasteplads og spisekammer under deres træk. Her skal de i løbet af få uger spise sig så tykke, at de kan klare det efterfølgende lange træk - flere skal flyve helt op til 20.000 km om året . De islandske ryler, der ses i stort tal i vadehavet, fordobler deres vægt fra ca. 100 til ca. 200 gr., inden de flyver videre.
Stærenes træk, Sort Sol, er det mest kendte fugletræk, men også de store svane- og gåseflokke er et imponerende syn. Læs om bramgåsen under: Mandø
Andre fugle, der kan ses i vadehavet er f.eks. : klyder, kobbersnepper, regnspover, viber, skarver, fiskehejrer, strandskader, gæs, hjejler, rørhøge, kærhøge, musvåger, præstekraver, rødben og ænder.
Svømmeænderne lever af vandfladens mange dyndsnegle, slikkrebs mm, nogle arter supplerer med marskens mange plantedele. Vadefuglene lever først og fremmest af snegle, muslinger og orme, og deres forskellige næblængder betyder, at de kan finde forskelligt i vaden.
| |
 Strandskade |
Kortnæbbede arter som ryler, præstekraver og rødben tager overfladens dyndsnegle og slikkrebs, mens langnæbbede fugle som kobbersnepper og regnspover kan finde dybere siddende muslinger og børsteorme. Strandskaden tager sig af hjertemuslinger og blåmuslinger, som den er ekspert i at åbne med et hurtigt angreb på lukkemusklen eller ved at knuse skallen. Under højvande overlades muslingebankerne til edderfuglene.
Mågerne spiser både muslinger, krabber, snegle, fisk samt andre fugles æg og unger.
Ved lavvande fyldes vaden med fouragerende fugle. Der er rigtig meget mad at komme efter i vadens bund - tusinder af muslinger, orme og snegle på hver eneste kvadratmeter. Umiddelbart ser man måske ikke andet end fuglene og de små toppe af ekskrementer fra sandorme, men kigger man nærmere efter i den bløde bund, kan man se f.eks. slikkrebs, strandsnegle, dyndsnegle, sandmuslinger, hesterejer, børsteorme, blåmuslinger, hjertemuslinger - og selvfølgelig sandorm.
Mikroskopiske alger og plankton er den økologiske forudsætning for vadehavets enorme bestande af lavere dyresamfund, idet de omdanner uorganiske stoffer til organiske partikler.
Ved højvande kommer masser af småfisk, hesterejer og krabber med vandet ind.
Mange af vore vigtige fiskearter vokser op i vadehavet, f.eks. rødspætte og tunge, og om sommeren møder man ofte stimer af sæsongæster som hornfisk og multe.
På digerne, forlandet og i marsken græsser marsklam og marskkvæg, som er en særlig delikatesse. Kødet får en dejlig smag på grund af det saltholdige græs
(Lad være med at gå for langt ud i vadehavet, hvis I ikke er fortrolig med tidevandet. Undersøg evt. om der er en tur med naturvejleder)
Læs om sæler og stillehavsøsters et andet sted på denne side.
| |
 Kveller - spiselig salturt |
Planter i Vadehavet skal kunne tåle skiftevis at være dækkede af vand og tørlagte.
Vadehavsplanter skal også kunne tåle store mængder salt.
3 planter har særlig betydning for indvinding af havbund og kystsikring, der er:
På strandengen er der også andre planter - som hindebæger og strandvejbred – der kan tåle at blive overskyllet af saltvand.
6. Tidevand - Flod og ebbe
Ved vadehavets kyst skiftes der mellem højvande (flod) og lavvande (ebbe) ca. 4 gange i døgnet. Ca. hvert døgn er der altså to flod- og to ebbe-perioder og fra laveste lavvande til højeste højvande går der ca. 6 timer og 12 min. I DMI’s tidevandskalender kan du se, hvornår der er lavvande ved Vadehavet omkring Ribe. Link:
DMI-Tidevandskalender - højvande og lavvande ved Ribe
Med tidevandet flyttes der hver dag omkring 1.000.000.000 m³ vand frem og tilbage gennem Grådyb, Knudedyb, Juvredyb og Listerdyb, der er de 4 dyb mellem vadehavsøerne, der forbinder Vadehavet med Nordsøen.
Der er ca. 2 m forskel på højeste og laveste vande i vadehavet, mens tidevandsforskellen normalt kun er ca. ½ meter ved Jyllands østkyst og ca. 30 cm på det åbne hav, da vandet ikke ”klemmes sammen” på samme måde som i Vadehavet.
Denne vekslen i vandhøjden skyldes månens og solens tiltrækning – altså at de ”trækker” i jorden.
Især månens tiltrækning får havene til at stige. Jorden drejer omkring sig selv i løbet af et døgn, og det sted, der ligger tættest på månen vil have højvande. På grund af jordens centrifugalkraft vil der også være højvande på det sted, der ligger længst væk fra månen. Derfor er der flod og ebbe samtidig på begge sider af jorden. Altså: Jordens bevægelse om sin egen akse gør, at vi får to flodperioder og to ebbeperioder i hvert døgn. Der er dog ikke nøjagtig 6 timer mellem flod og ebbe, for da månen samtidig bevæger sig omkring jorden, så bliver der en forskel på 50 min. i hvert døgn. Ved nymåne og fuldmåne står solen, månen og jorden på én linje og så bliver der trukket særligt meget i jorden, og så er der ekstra højt højvande og ekstra lavt lavvande. Det kaldes springflod.
|
 |
7. Ribemarsken og Ribe Å
| |
 Udsigt over den flade Ribemarsk fra Ribe |
Ribemarsken er med i den nye Nationalpark Vadehavet. Den strækker sig fra Vadehavet og mere end 5 km ind i landet, og kan ses fra flere af Danhostel Ribes vinduer på den anden side af Hovedengen og Hovedvej 11.
Ribe Å, flyder forbi vandrehjemmet og videre ud gennem Ribemarsken til Kammerslusen. Ribe Å var tidligere den bedste naturhavn på Danmarks vestkyst, og den sejlbare å var baggrunden for, at Nordens ældste by, Ribe, opstod ca. år 705 e. Kr. og i lange perioder var Danmarks uden sammenligning vigtigste forbindelse med hele det nordvesteuropæiske område.
Allerede dengang og op igennem middelalderen til vores dage er de frugtbare marskenge blevet udnyttet til græsning af kvæg og til at slå hø til vinterfoder.
Marsk er land, hvor havet har aflejret materiale. Materialet er dels rester af havets levende organismer, dels finkornet sand og ler. Det kaldes slik.
Da sliklaget, som aflejres for hvert højvande, er uendelig fint, aflejres der normalt højst 1-2 cm om året.
Ribe Å løb tidligere gennem Nordeuropas største åslynge, men efter Ribediget blev bygget i 1912, rettede man åslyngen ud for at lette sejladsen. Nu var truslen der ikke længere for tilbagevendende stormfloder, der ødelagde alt og alle i marsken.
Ribe Å har dog aldrig genvundet sin betydning fra vikingetiden og middelalderen.
Reguleringen af Ribe Å og opførelsen af Ribediget har ændret landskabets karakter i Ribemarsken endegyldigt. Da så også slåmaskinen, traktoren og kunstgødningen i løbet af 1900-tallet vandt indpas, så ændrede en stor del af den vidtstrakte marsk, der tidligere henlå til græsnings- og høslætområder, sig nu til områder med intensiv korndyrkning, hvilket har været et stort problem for bl.a. fuglelivet i området. De vidtstrakte klægenge huser stadig et rigt fugleliv, men flere arter er truede, og der arbejdes bl.a. med planer om delvis genskabning af åens løb, hvilket ville være en stor naturmæssig og rekreativ gevinst.
Marskkvæg og marsklam sælges nu som en særlig delikatesse under navnet Vadehavsprodukter. Kødet har en særlig smag bl.a. på grund af den store saltkoncentration i græsset, de spiser. Disse lækre produkter kan også bestilles ved kursusophold på Danhostel Ribe
Der må ikke bygges i Ribemarsken, men der ligger to lave bakkeøer, Inder og Yder Bjerrum og begge har været beboet siden forhistorisk tid, og de ligger som fascinerende øer i det flade marskland.
Læs om fuglelivet bl.a. bramgæs i marsken under: Mandø
8. Landindvinding
| |
 Faskiner. slikgårde og landindvinding ved Låningsvejen |
For at forstærke tilslikningen og dermed hurtigere indvinde marsken, har mennesket gennem tiden fremskyndet processen ved at bygge slikgårde med faskiner.
Faskiner er grangrene, som lægges ned mellem to rækker pæle med ca. en halv meters mellemrum ud fra kysten. Her igennem løber vandet let ved højvande og lavvande, men hver gang aflejrer det lidt slik (fint ler med døde plante- og dyrerster). Da sliklaget, som aflejres for hvert højvande, er uendelig fint, aflejres der normalt højst 1-2 cm om året.
Når aflejringen har nået en vis højde kan det betale sig at inddige jorden, så den ikke bliver oversvømmet. Flere ferske planter begynder at vinde frem, men jorden er stadig meget fugtig og bliver derfor mest brugt til græsning af får og kvæg.
I de senere år er der stort set ikke blevet nyindvundet jord, nu bliver slikgårdene faktisk kun brugt til nødvendig kystbeskyttelse og vedligeholdelse. Dette ses f.eks. ved Det Fremskudte Dige ved Højer og ved Låningsvejen til Mandø.
Kilder:
Vadehavscentret i Vester Vedsted og naturvejlederne på Vadehavscentret
Palle Uhd Jepsen: Vadehavsbilleder – natur og mennesker i et tidevandsområde
Willy Johannsen og Malte Frimann Runz: Vadehavet - mennesker og natur
Biolog Tomas Jensen, Vadehavscentret: Vadehavet
Valdemar Kappel: Oplev marsklandet - fra Friedrichstadt til Ribe. En Natur og kulturguide
Vadehavets Turistråd: Vadehav og marsk - natur i verdensklasse
Kulturarv.dk: Vadehavsaltlas
Undervisere i 4.-5. og 7.-8. kl. anbefales at bruge undervisingsmateriale fra mitvadehav.dk
© Danhostel Ribe Vandrerhjem. Tekt må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til siden og Danhostel Ribe. Fotos: Gudrun Rishede (undtagen billedet med sælerne, østersturen og tidevandsgrafikken)
