VADEHAVET - NATONALPARK VADEHAVET
Vadehavet bliver Nationalpark Vadehavet i 2010. (- formodentlig helt ind til volden omkring vandrehjemmet)
Læs her:
10 - 12 millioner vandfugle passerer hvert år Vadehavet. Det gør Vadehavet til et af verdens største spisekamre for trækfugle og 1/5 af alle vadefuglearter i verden spiser sig mætte her.
I Vadehavet giver de daglige tidevandsskifte grobund for et myldrende liv nede i havbunden - noget af det så småt, at man knap kan se det med det blotte øje.
Lettere er det at få øje på fugle, muslingebanker, østersbanker, fisk, rejer og sæler.
På digerne, forlandet og i marsken græsser marsklam og marskkvæg, som er en særlig delikatesse. Kødet får en dejlig smag på grund af det saltholdige græs.
Vadehavet i Danmark stækker sig fra Blåvandshuk i nord til den tyske grænse i syd og udgør ca. 1.200 km².
Det samlede Vadehavsområde i Danmark, Tyskland og Holland dækker et areal på 13.500 km².
Her kan du flotte fotos fra Vadehavet: Fotos fra Vadehavet
| |||
|
I dette smukke område og i et unikt samspil mellem natur og kultur har mennesker levet af og med naturen i århundreder, og på grund af frodigheden er de blevet boende på trods af de voldsomme stormfloder, der er skyllet ind over området. Mennesket har indrettet sig efter naturen, bygget diger og bygget huse på højt liggende områder, men må alligevel stadig leve med truslen om stormfloder.
Vadehavet er et af verdens 10 vigtigste vådområder og Danmarks internationalt set mest enestående naturområde.
Nationalpark Vadehavet og Verdens Naturarv
Vadehavet i Tyskland og Holland er allerede Nationalparker. Vadehavet i Danmark bliver til Nationalpark Vadehavet i 2010.
Det har været diskuteret ivrigt, om Vadehavet i Danmark skulle være Nationalpark, og dermed kaldes Nationalpark Vadehavet.
Politikkerne i Vadehavskommunerne turde i første omgang ikke inddrage marskområderne bl.a. Ribemarsken i Nationalpark Vadehavet, på grund af protester blandt landmænd, fiskere og jægere. Hvor tyskerne og hollænderne har tænkt, at de fik øget bosætning og turisme, har danskerne frygtet flere restriktioner.
Januar 2008 vedtog folketinget at gøre Vadehavet til Nationalpark. I beslutningen er medtaget hele den danske del af vadehavet, herunder øerne Fanø, Mandø, Rømø og Skallingen. Desuden Varde Ådal, Ribe-marsken og i Tønder-marsken: Margrethe Kog og Ydre Koge. Vadehavet bliver dermed Danmarks største Nationalpark. Det endelige kort er endnu ikke tegnet, men på Danhostel Ribe forventer vi, at Nationalpark Vadehavet bliver vores nærmeste nabo, da den kommer til at gå nedenfor volden omkring vandrehjemmet.
Tyskland og Holland har besluttet, at følge FN organisationen UNESCOs udpegning af Vadehavet til Verdens Naturarv langs hele deres Vadehavskyst. Indtil videre er diskussionen om Verdens Naturarv blevet skrinlagt i Danmark på grund af lignende protester som i diskussionen omkring nationalparker.
| |||
|
Danmark får 5 nationalparker: Nationalpark Vadehavet, Nationalpark Skjern Enge, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Thy og endelig Kongernes Nordsjælland.
Jelling-højene, Roskilde Domkirke og Kronborg er udnævnt til Verdens Kulturarv. Der er ikke udnævnt nogen Verdens Naturarv i Danmark, men flere har udtalt, at Vadehavet burde være på listen.
Tidevand - Flod og ebbe
Ved vadehavets kyst skiftes der mellem højvande (flod) og lavvande (ebbe).
Der er ca. 2 m forskel på højeste og laveste vande. Fra laveste lavvande til højeste højvande går der ca. 6 timer og 12 min. Når vandet falder kaldes det ebbe og når vandet stiger kaldes det flod. Hvert døgn er der altså to flod- og to ebbe-perioder.
Grunden til denne vekslen i vandhøjden er månens tiltrækning. Månen er meget mindre end Jorden, og derfor får Jordens tiltrækningskraft månen til at bevæge sig i en bane omkring Jorden. Men Månens tiltrækningskraft er stærk nok til at bevæge den flydende del af jordoverfladen, havet.
Af det danske vadehav forbliver ca. 1/3 vanddækket ved lavvande, mens de resterende 2/3 ”tørlægges”. Ved tidevandet flyttes der to gange dagligt 1.000.000.000 m3 vand frem og tilbage gennem dybene.
Når vandet trækker sig tilbage, dukker der et stort "spisekammer" op til fuglene, som bare kan tage for sig af retterne, og det er derfor så mange fugle - trækfugle og standfugle tiltrækkes af Vadehavet
Her kan du se: DMI-Tidevandskalender - højvande og lavvande ved Ribe
| |||
|
Oplevelser året rundt ved Vadehavet ved Ribe
NB! Når du færdes ved Vadehavet, så tag hensyn til fugle, dyr - specielt i ynglesæsonen. Hold dig til afmærkede stier og de slikgårde, der grænser op til Mandø Ebbevej. Slikgårdene ved Låningsvejen må man ikke gå i. Brug din sunde fornuft og vær skeptisk over for f.eks. sælture i ynglesæsonen og østersture i perioder med varmt havvand, hvor der er risiko for alger og ondt i maven.
Pas også på dig selv. Gå kun ud på selve vaden, når der er lavvande (ebbe). Se tidevandstabellen på Danhostel Ribes opslagstavle eller forhør dig lokalt.
Cykeltur:
Marsk, Kammerslusen, Ribe Dige, Vadehavet, Vadehavscentret. Ca. 25 km.
Vadehavet er en enestående naturoplevelse året rundt. I det flade marsklandskab og fra Ribediget ved Vester Vedsted og Kammerslusen rækker udsynet til Ribe, men også til Esbjerg og alle de danske vadehavsøer Fanø, Mandø og Rømø. Herunder kan du læse om nogle af de oplevelser, du kan få på en cykeltur i Ribemarsken og ved Vadehavet.
Hvis du ikke selv har cykel med, kan du leje den på vandrehjemmet: Cykeludlejning.
Besøg Vadehavscentret, Vester Vedsted, Ribe (10 km).
Husk et besøg på Vadehavscentret med udstilling om Vadehavet og multimedieshow om stormfloder. Udstillingen er spændende og lærerig for alle generationer. Forstå tidevandet og forskellen på flod og ebbe. Byg dit eget dige. I udstillingen om stormfloder kan man få en uforglemmelig oplevelse af naturens kræfter, når vandstanden stiger til 4 m. over det normale. Forstå konsekvenserne for os, der bor i marsken og ved vadehavet, at vandstanden i verdenshavene stiger på grund af den globale opvarmning. Her kan du læse om Stormfloder og diger ved Ribe: Stormfloder i Ribe
Her kan du læse mere om Vadehavscentret og dets dygtige naturvejledere, som både arrangerer offentlige ture og ture for grupper.
| |
 Sæler i Vadehavet. Jan Kofoed Winther foto |
Se desuden Billeddigtet Vadehavet fotograferet af Jan Kofoed Winther fra fly og med musikkompositioner af Anisette fra Savage Rose. Fotografierne er sammensat til en samlet ”film”,hvor det enkelte billede langsomt overtones i det næste Annisettes stemme understøtter og forstærker Jan Kofoed Winthers fantastiske billeder over Vadehavet.
Lej en aktivitetsvogn med fiskeredskaber, kikkert og aktivitetsmappe, og ”leg og lær” ved Mandø Ebbevej.
Fugletræk og Sort Sol
Oplev fugletrækket i forår og efterår. Vadehavet og marsken er et af verdens vigtigste spisekamre for trækfugle. Her samles fuglene i tusindvis for at finde føde, før de flyver videre mod nord eller syd. Her kan ses tusindvis af gæs, svaner, ænder og mange andre store og små fugle. Flere fuglearter overvintrer desuden i Vadehavet, ligesom flere også yngler i området.
I forår og efterår kan du opleve stærenes træk Sort Sol. Vadehavscentret ved Ribe arrangerer ture.
På Vadehavscentret kan du få mere at vide om fuglene i Vadehavet og se den flotte Sort Sol film, som naturvejlederne har optaget ved Ribe. Læs om Sort sol i Sønderjylland og ved Vadehavet og om Sort Sol ture med naturvejledere her: Sort Sol.
| |||
|
|
Tidevandsture i Vadehavet ved Ribe 2010
Tidevandsturene er for hele familien. Vi går på opdagelse i på den tørlagte havbund ved Mandø Ebbevej ved lavvande (ebbe) i Vadehavet. Her finder vi forskellige muslinger, orme, krabber, rejer og småfisk. Vi smager på planter og får små fortællinger om livet i Vadehavet – Danmarks største Nationalpark. Naturvejlederen har redskaber med. Deltagerne skal kunne gå ca. 2 km. Gummistøvler eller bare tæer. Tøj efter vejret.
Mødested: P-plads v. Mandø Ebbevej i Vester Vedsted forbi Vadehavscentret.
Tilmelding ikke nødvendig. Varighed:Varierer lidt efter tidevand ca. 1,5-2 timer.
Pris:Voksne/børn kr. 40,-/20,-.
Se evt. ændringer og opdateret liste over ture på Vadehavscentrets egen hjemmeside.
|
|
Vadehavsøen Mandø
Tag en tur over havbunden til den lille vadehavsø Mandø. Det er en fantastisk naturoplevelse at køre hen over havbunden og studere naturen og dyrelivet. To af Danmarks mærkeligste veje, nemlig Låningsvejen og Mandø Ebbevej, går fra Vester Vedsted til Mandø. Begge veje bliver overskyllet af vand ved højvande to gange i døgnet. Låningsvejen er offentlig og kan benyttes, hvis man kender tidevandet og ved, hvornår der er lavvande. Ebbevejen må kun benyttes af Mandøbussen og Vadehavssafari, som transporterer post, skoleelever og turister til og fra øen. Her kan du læse om Mandø, og se guidede ture på Mandø.
Mandøbussen og Vadehavssafari
Traktorbusser, der kører over vadehavets bund til vadehavsøen Mandø. Følg skiltningen i Vester Vedsted. Turen tager ca 3/4 time med Traktorbus.
Mandøbussen starter ved Vadehavscentret, Vester Vedsted, Ribe (10 km). Der kan købes fælles billet til Vadehavscentret og Mandøbussen.
Vadehavssafari starter ved indkørslen til Vester Vedsted.
Mandøbussen og Vadehavssafari må også indrette sig efter tidevandet. Her kan du se Mandøbussens holdeplads og køreplan.
| |||
|
Sælture - Sælsafari
Vadehavet har Danmarks største samlede bestand af spættet sæl – ca. 3000 stk., som bl.a. kan opleves omkring Mandø og Langli Sand. Spættet sæl lever først og fremmest af fisk. I de senere år er der også set flere gråsæler i Vadehavet.
Naturvejlederne ved Vadehavscentret i Ribe arrangerer sælture (sælsafarier) til fods i Vadehavet ved Mandø i efteråret.
Turene starter med introduktion på Vadehavscentrets naturskole, hvor der forklares om sælernes spændende biologi. Derefter køres med traktorbus til diget på Mandø, man går ca. 2,5 km. langs diget, hvorefter man vandrer på havbunden ud mod sælerne. En vandrende på ca. 300 m. kaldet "Jørgens Lo" vil være mellem turdeltagerne og sælerne, men da der medbringes teleskopkikkerter fra Vadehavscentret, kan man komme "helt tæt" på sælerne.
På sælturene oplever man både sælerne (den spættede sæl), Danmarks største rovdyr og Vadehavets unikke og storslåede landskab. På turen går man på havbunden, krydser tidevandsrender og oplever den høje himmel i alt slags vejr.
Deltagerne skal kunne gå ca. 6 km uden besvær. Gummistøvler eller bare tæer, hvis temperaturen tillader det. Husk madpakke og drikke. Mødested: Vadehavscentret. Varighed: Varierer lidt efter bustid og tidevand men ca. 4-5 timer. Tilmelding er ikke nødvendig.
Pris: Voksne/børn kr. 100/60,-. Prisen inkluderer billet til Mandøbussen.
Evt. ændringer og opdateret liste over ture: Vadehavscentret
|
Sælture - Kør med SÆLEN til Koresand
En anden mulighed for at se sæler er at køre med SÆLEN til Korresand. Sælen er et traktorvogntog, der kører fra Mandø By ud til Koresand ved lavvande. Koresand er en 20 km2 stor sandbanke, der ligger sydvest for Mandø, midt i vadehavet. Her kan man ofte komme tæt på vadehavets sæler.
Der kan vælges mellem en kort og en lang tur. På den lange tur er der både mulighed for at finde rav, bade og se sæler. Den korte tur kører direkte ud til sæl-reservatet ved Korresand. Turene foregår kun en del af året. Ture for grupper arrangeres. Se Sælens egen hjemmeside: Sælen
Fra Esbjerg og Rømø arrangeres der Sælsafarier med båd sommer og efterår.
På Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg kan du komme helt tæt på sælerne i Sælariet og se dem blive fodret hver dag.
Østers i Vadehavet
Stillehavsøstersen har i løbet af de sidste år har bredt sig talrigt i Vadehavet. Disse østers breder sig meget hurtigt, og der er fare for, at de udkonkurrerer de andre muslinger i Vadehavet, så fødekæden vil blive brudt, og der vil mangle mad til strandskader, edderfugle og sølvmåger. Stillehavsøsters har kun lækresultne mennesker som naturlige fjender, da fuglene ikke kan åbne deres tykke skal. Stillehavsøsters bliver ofte dobbelt så store som blåmuslinger, og der er allerede tonsvis af dem i Vadehavet.
Egentlig burde disse østers slet ikke kunne formere sig på vores breddegrader, da de kræver en vandtemperatur på 20 grader for at gyde. Måske er det endnu et resultat af den globale opvarmning, vi ser her.
I øjeblikket diskuteres muligheden af kommerciel udnyttelse af disse østers i Vadehavet.
Østers og muslinger samles fra oktober til og med april, da de kun må spises i de kølige måneder, hvor der ikke er den samme fare for alger. Brug retningslinien, at hvis der er et "r" i måneden, så må de spises (undtagen september). Der er 3 km. ud til Østersbankerne ved Vester Vedsted, så gå ikke selv ud for at samle, det er for farligt. Tag med naturvejlederen.
Vadehavscentrets østersture er en stor oplevelse.
Tag med Vadehavscentret på østersture fra efterår til forår og vær med til at udrydde de mange Stillehavsøsters. De smager oven i købet godt. Dem, du ikke spiser, kan du få opbevaret på køl, hvis du bor på Danhostel Ribe Vandrehjem.
"Vi vandrer ud til de store muslingebanker hvor man næsten føler man er ved verdens ende. Naturen er enestående og vi er ude hvor tidevandet bestemmer. På bankerne er der østers overalt. Fuglene, vinden, vandet og det enestående landskab skaber en fantastisk stemning.
Kræver god fysik! Vi skal gå ca. 6 km på havbund og i vand. Det er ikke en tur for børn. Man skal være i almindelig god kondition. Tilmelding på tlf. 7544 6161. Medbring selv waders, eller lej dem for kr. 50,- oplys støvlestr. og tlf. nr. (hvis der må aflyses pga. for høj vandstand). 4 - 5 timer. Pris kr. 150,-. Medbring desuden tykke sokker, en rygsæk til evt. at hjembringe østers i, da bæreposer skærer hul i vadersene. Handsker er også en god idé, da østers er meget skarpe i kanten. Vil du bære østers med hjem er det en hård tur (ca. 7 km). Evt. spisning af østers hentet på turen, foregår på eget ansvar."
Der kan godt være plads på vandrerhjemmet selv om østersturen er optaget.
Ture i Vadehavet arrangeres også for grupper.
Andre arrangører af østersture i Vadehavet: Naturcenter Tønnisgård på Rømø, Sort Safari i Møgeltønder og Fanø Turistbureau
Vadehavscentrets østersture i 2010:
Lørdag 23.01.10 kl.11.00
Lørdag 06.02.10 kl.11.30
Lørdag 20.02.10 kl.10.00
Lørdag 06.03.10 kl.10.00
Lørdag 20.03.10 kl.9.00
Skærtorsdag 01.04.10 kl.9.00
Lørdag 03.04.10 kl. 10.00
Søndag 10.10.10 kl. 9.00
Lørdag 30.10.10 kl. 12.00
Søndag 31.10.10 kl. 12.00
Lørdag 13.11.10 kl. 11.00
Søndag 14.11.10 kl. 12.00
Lørdag 27.11.10 kl. 10.00
Søndag 28.11.10 kl. 11.00
Lørdag 11.12.10 kl. 10.00
Søndag 12.12.10 10.30
Mandag 27.12.10 11.00
Se evt. opdateringer på Vadehavscentrets egen hjemmeside: Vadehavscentret.
Fiskeri- og Søfartsmuseet - Saltvandsakvariet, Esbjerg (35 km).
Her kan du bl.a. se de fleste danske fisk og havdyr i de flotte akvarier i Saltvandsakvariet. Du kan også komme tæt på sælerne i Sælariet. Der er både gråsæler og spættede sæler. På 14.000 m² fortælles om den danske vestkyst og fiskeriet i de danske farvande og søfarten i Vadehavet. Der er arbejdende værksteder på frilandsområde om sommeren. Sælerne fodres hver dag kl. 11.00 og kl. 14.30.
Besøg Fiskeri- og Søfartsmuseet - Saltvandsakvariets egen hjemmeside: her
Kammerslusen. 5 km.
Kammerslusen er et af ripensernes foretrukne udflugtssteder.
Kammerslusen leder vandet fra Ribe Å ud i Vadehavet ved Ribediget, når der er ebbe (lavvande) i Vadehavet. Slusen lukkes automatisk ved flod (højvande) i Vadehavet og åbnes igen ved ebbe.
Hvis der i en længere periode er højvande i Vadehavet , kan slusen ikke åbnes, og derfor ophobes vandet i åen og begynder at brede sig ud over hele marskområdet - helt ind til Ribe.
På sådanne tidspunkter - ofte en stor del af hele vinterhalvåret - kan man opleve at køre med vand på begge sider af ringvejen omkring Ribe. Vandet kommer helt ind til volden ved Danhostel Ribe Vandrehjem, så man har "havudsigt" fra vandrehjemmet. Læs forklaringen under: Stormfloder i Ribe og se multimedieshow om stormfloder på Vadehavscentret ved Ribe.
Både og mindre skibe kan sluses igennem Kammerslusen, når slusen er lukket, fordi båden lukkes inde i et kammer, inden den næste sluse åbnes. Det kræver dog, at man får fat i slusemesteren, da dette arbejde forgår manuelt.
| |||
|
Dyr, fugle og planter i vadehavet.
Intet andet sted i Danmark møder man så mange fugle i for- og efterårets træktid, - i alt mellem 10 og 12 millioner vandfugle udnytter vadehavet til rasteplads og spisekammer under deres træk.
Af fugle kan der f.eks. ses: ryler, klyder, kobbersnepper, regnspover, viber, skarver, fiskehejrer, strandskader, gæs, hjejler, rørhøge, kærhøge, musvåger, præstekraver, rødben og ænder.
Svømmeænderne lever af vandfladens mange dyndsnegle, slikkrebs mm, nogle arter supplerer med marskens mange plantedele. Vadefuglene lever først og fremmest af snegle, muslinger og orme, og deres forskellige næblængder betyder, at de kan finde forskelligt i vaden.
Kortnæbbede arter som ryler, præstekraver og rødben tager overfladens dyndsnegle og slikkrebs, mens langnæbbede fugle som kobbersnepper og regnspover kan finde dybere siddende muslinger og børsteorme. Strandskaden tager sig af hjertemuslinger og blåmuslinger, som den er ekspert i at åbne med et hurtigt angreb på lukkemusklen eller ved at knuse skallen. Under højvande overlades muslingebankerne til edderfuglene.
Mågerne spiser både muslinger, krabber, snegle, fisk samt andre fugles æg og unger.
| |||
|
Ved lavvande kan der i vaden ses f.eks. sandorm, slikkrebs, strandsnegle, dyndsnegle, sandmuslinger, hesterejer, børsteorme, blåmuslinger og hjertemuslinger. Mikroskopiske alger og plankton er den økologiske forudsætning for vadehavets enorme bestande af lavere dyresamfund, idet de omdanner uorganiske stoffer til organiske partikler. (Lad være med at gå for langt ud i vadehavet, hvis I ikke er fortrolig med tidevandet. Undersøg evt. om der er en tur med naturvejleder)
Mange af vore vigtige fiskearter vokser op i vadehavet, f.eks. rødspætte og tunge, og om sommeren møder man ofte stimer af sæsongæster som hornfisk og multe.
Læs om sæler og stillehavsøsters længere oppe på denn side.
På strandengen er planter som hindebæger, kveller, strandvejbred – planter som kan tåle at blive overskyllet af saltvand. Kveller plejer at være de første planter der kan klare sig, de følgende år tager spartina (vadegræs), som regel føringen. Den er indført fra England, på grund af dens evne til at binde sand.
Ribemarsken, Ribe Å og fugle i marsken
Ribemarsken er med i den nye Nationalpark Vadehavet. Den strækker sig fra Vadehavet og mere end 5 km ind i landet, og kan ses fra flere af Danhostel Ribes vinduer på den anden side af Hovedengen og Hovedvej 11.
Ribe Å, flyder forbi vandrehjemmet og videre ud gennem Ribemarsken til Kammerslusen. Ribe Å var tidligere den bedste naturhavn på Danmarks vestkyst, og den sejlbare å var baggrunden for, at Nordens ældste by, Ribe, opstod ca. år 705 e. Kr. og i lange perioder var Danmarks uden sammenligning vigtigste forbindelse med hele det nordvesteuropæiske område.
Allerede dengang og op igennem middelalderen til vores dage er de frugtbare marskenge blevet udnyttet til græsning af kvæg og til at slå hø til vinterfoder.
Marsk er land, hvor havet har aflejret materiale. Materialet er dels rester af havets levende organismer, dels finkornet sand og ler. Det kaldes slik.
Da sliklaget, som aflejres for hvert højvande, er uendelig fint, aflejres der normalt højst 1-2 cm om året.
Ribe Å løb tidligere gennem Nordeuropas største åslynge, men efter Ribediget blev bygget i 1912, rettede man åslyngen ud for at lette sejladsen. Nu var truslen der ikke længere for tilbagevendende stormfloder, der ødelagde alt og alle i marsken.
Ribe Å har dog aldrig genvundet sin betydning fra vikingetiden og middelalderen.
Reguleringen af Ribe Å og opførelsen af Ribediget har ændret landskabets karakter i Ribemarsken endegyldigt. Da så også slåmaskinen, traktoren og kunstgødningen i løbet af 1900-tallet vandt indpas, så ændrede en stor del af den vidtstrakte marsk, der tidligere henlå til græsnings- og høslætområder, sig nu til områder med intensiv korndyrkning, hvilket har været et stort problem for bl.a. fuglelivet i området. De vidtstrakte klægenge huser stadig et rigt fugleliv, men flere arter er truede, og der arbejdes bl.a. med planer om delvis genskabning af åens løb, hvilket ville være en stor naturmæssig og rekreativ gevinst.
Marskkvæg og marsklam sælges nu som en særlig delikatesse under navnet Vadehavsprodukter. Kødet har en særlig smag bl.a. på grund af den store saltkoncentration i græsset, de spiser. Disse lækre produkter kan også bestilles ved kursusophold på Danhostel Ribe
Der må ikke bygges i Ribemarsken, men der ligger to lave bakkeøer, Inder og Yder Bjerrum og begge har været beboet siden forhistorisk tid, og de ligger som fascinerende øer i det flade marskland.
Læs om fuglelivet bl.a. bramgæs i marsken under: Mandø
Landindvinding
For at indvinde land og forstærke tilslikningen har man bygget gærder med to rækker pæle med ca. en halv meters mellemrum ud fra kysten, som bliver fyldt op med grene (faskiner). Her igennem løber vandet let ved højvande og lavvande, men hver gang aflejrer det lidt slik.
Når aflejringen har nået en vis højde kan det betale sig at inddige jorden, så den ikke bliver oversvømmet. Flere ferske planter begynder at vinde frem, men jorden er stadig meget fugtig og bliver derfor mest brugt til græsning af får og kvæg.
I de senere år er der stort set ikke blevet nyindvundet jord, nu bliver slikgårdene faktisk kun brugt til nødvendig kystbeskyttelse og vedligeholdelse. Dette ses f.eks. ved Det Fremskudte Dige ved Højer og ved Låningsvejen til Mandø.
Læs mere om vadehavet på Vadehav.dk
Kilder:
Vadehavscentret i Vester Vedsted og naturvejlederne på Vadehavscentret
Palle Uhd Jepsen: Vadehavsbilleder – natur og mennesker i et tidevandsområde
H.E. Sørensen: Vadehavet og vesteregnen
Kulturarv.dk: Vadehavsaltlas
© Danhostel Ribe Vandrerhjem. Artiklen kan benyttes af vore gæster og af andre med tydelig kildeangivelse og link til Danhostel Ribe. Fotos: Gudrun Rishede (undtagen billedet med sælerne)
