Gåtur i Ribe – Danmarkshistorie på 2 timer

Ribes historie går helt tilbage til før vikingetiden ca. år 700 (Nordisk vikingetid ca. 800 – 1100) og byen er den bedst bevarede middelalderby i Danmark.
Denne tur koncentrerer sig om middelalder, reformation og renæssance i Ribe og starter ved Danhostel Ribe. Tryk på linkene undervejs, hvis du vil vide mere om emnet.
Du kan downloade gåturen (med fotos) her: Historisk gåtur i Ribe

Du kan finde en Vikingetur her: Vikingetur

1. Hovedengen og Ribe Å ved Danhostel Ribe

Sørøvere blev halshugget og deres hoveder sat på stage på engen langs Ribe Å, deraf det makabre navn, Hovedengen. Her ved byens indsejling, virkede de afhuggede hoveder som skræk og advarsel for andre.
I dag er Hovedengen en del af Nationalpark Vadehavet – som den eneste del af Ribe. Danhostel Ribe har direkte adgang til Hovedengen.
Se video og læs om de halshuggede sørøvere ved Danhostel Ribe

2. Fiskergade og Ribes slipper

I går over broen ved Ribe Å og kommer til byens gågade, som også var byens hovedgade helt tilbage i 1200-tallet.  Gå til højre ad gågaden og ned ad anden vej til højre, Fiskergade, som er en af Ribes gamle smukke gader.
I kommer forbi nogle meget smalle gader, de kaldes slipper. Dem er der rigtig mange af i den gamle bydel. I middelalderen var der ingen tagrender, i stedet løb vandet fra tagene ned i slippen. Det gør det stadigt på flere huse i Ribe.

3. Fiskergade 5

På flere gadehjørner til slipperne står en sten, der beskyttede husmuren mod ødelæggelser, når de hestetrukne køretøjer med jernbeslåede hjul drejede om hjørnet. Se bl.a. sådan en sten på hjørnet ved Fiskergade nr. 3 (fotoet herover) og 5.
Nr. 5 er fra ca. 1540. Huset var engang kro og har også en sten ved indgangsdøren, men denne sten var til at hjælpe krogæster, der havde kigget for dybt i bægeret. Fra stenen kunne de lettere ”vælte” op på deres hest, når de skulle hjem fra kroen.
Læg mærke til at dette hus ingen tagrender har og regnvandet kan løbe direkte fra taget ned på gaden.

4. Grønnegade 12 – Ribes andet ældste bindingsværkshus

I fortsætter nu op i Grønnegade og går lidt tilbage ad gaden til nr. 12 på hjørnet af Grønnegade og Smalleslippe. Dette er Ribes andet ældste bindingsværkshus, et gavlhus fra ca. 1530 (Facaden er dog fra ca.1800).
Grønnegade fik navn efter købmænd fra Groningen i Holland. Ribe var førhen Danmarks port mod vest. Her – eller i Kolding – skulle kvæg og andre varer fortoldes, inden de blev udskibet eller ført videre over landjord til eksport. Derfor var byen meget international og tiltrak købmænd og handelsfolk fra mange lande.
Grønnegade var én af byens vigtigste gader, da den førte fra kongens slot Riberhus til Ribe Domkirke.

5. Dronning Dagmar på Riberhus Slotsbanke

Vend om igen. Nu går turen til enden af Grønnegade og ud til Riberhus Slotsbanke. Hvor tidligere slottets vindebro lå, fører nu en lav jorddæmning over voldgraven. Riberhus Slot er væk, men på slotsbanken står en statue af Dronning Dagmar. Hun var gift med kong Valdemar Sejr og døde på Riberhus i 1212, kun 7 år efter hun var kommet til Danmark. Dronning Dagmar nåede i sin korte levetid at blive meget afholdt af danskerne, og der blev skrevet flere folkeviser om hende og kong Valdemar. Den mest kendte er ”Dronning Dagmar ligger i Ribe syg”. Smykket Dagmarkorset er opkaldt efter Dronning Dagmar. Læs mere her: Dronning Dagmar

6. Stormflodssøjlen i Ribe

Gå tilbage ad Skibbroen, som er Ribes havn. Se Stormflodssøjlen med markeringer af stormfloder, der har oversvømmet Ribe gennem tiderne.  Den øverste ring – 6,10 meter over normal vandstand – viser den stormflod, som i 1634 druknede flere tusinde mennesker. Denne stormflod kaldes den store menneskedrukning. Selv i Ribe Domkirke stod vandet højt.
Ribe Diget blev bygget i 1912, og selv om der har været store stormfloder siden, har vi ikke haft vand i Ribes gader på grund af oversvømmelser, selv om vandet ofte står helt op til volden ved Danhostel Ribe. Se video og læs mere om stormfloder i Ribe her: Stormfloder
Skibbroen nr. 19 har  opsat et bræt med markeringer af flere af stormfloderne.

7. Skibbroen og Johanne Dan

Ribe var en vigtig havneby mod vest gennem hele middelalderen. I den tidlige middelalder var især eksporten af ​​sild og heste vigtige, men fra 1500-tallet blev okser Danmark vigtigste eksportvare, og en meget stor del af disse blev eksporteret fra Ribe.
Vigtigst var eksporten over land via Drivvejen (Nordsøstien) til Hamburg og Elben-området i Tyskland, men også eksporten over havet til Holland var meget vigtigt. Ifølge toldregnskaberne, tjente Ribekøbmænd kolossale summer i 1500- og 1600-tallet. Vind og vejrforhold betød meget for de store okseeksporter ud fra Ribe i middelalderen. Disse transporter foregik om foråret, når vejrforholdene var de rette. Derfor sejlede der som regel et stort antal skibe ud på den samme dag i foråret.
Længere henne ad Skibbroen ligger everten Johanne Dan. En evert er et fladbundet skib, som er specielt egnet til sejlads i vadehavet. Skibet kan ved lavvande stå på bunden uden at vælte, og så kan det losses og lastes. Ved højvande kan det sejle videre.
Havnen og åen er nu sandet til og benyttes kun af lystfartøjer. Nationalpark Vadehavets skib vil være at se her i havnen en del af året – især i vinterhalvåret

8. Overdammen 1 og Tingslippe

Gå tilbage til hovedgaden (Overdammen) og drej til højre. Lige før torvet kommer I til en smal slippe kaldet Tingslippe, den førte tidligere ind til Ribes tingsted og Rådhus, som førhen lå Grønnegade 2. Her foregik rettergangen ved Riber Ret under åben himmel.
Det næste hus er Weis’ Stue fra 1600. Det er Danmarks ældste beværtning. Det har været hotel fra 1704, og den eksisterende skænkestue er indrettet i 1734. Over døren hænger et af Ribes mange laugskilte. Dette forestiller selvfølgelig en klase vindruer.

9. Hotel Dagmar og Porsborg

Gå forbi hotel Dagmar, der blev bygget kort efter den store bybrand i 1580. Her boede den ene af Ribes dengang to borgmestre. Ved siden af ligger det store stenhus Porsborg (nu turistkontor øverst og vinbar i kælderen), der blev bygget i 1590 af okseeksportør og byens rigeste mand, Peder Baggesen. Han døde inden han nåede at flytte ind, og det blev svigersønnen Mads Andersen Pors, som gav navn til huset.

10. Det Gamle Rådhus og Riber Ret

I kommer nu hen til Det gamle Rådhus (1496) på hjørnet af Sønderportsgade og von Støckens Plads. Huset var i begyndelsen handelshus, senere blev det beboelse. Digteren Anders Bording (1619-77) blev født her. Han udgav den første danske avis i 1666 i København. Avisen blev skrevet på vers.
I 1709 flyttede byens rådhus til denne ejendom, da det tidligere rådhus i Grønnegade var blevet for dårligt. Her var byens gældsfængsel, som nu er et lille museum, der fortæller om Riber Ret. Museet indeholder bl.a. bødlens sværd og vægterens morgenstjerne. Se under Museer og Oplevelsescentre.
Ribes retsregler fra middelalderen havde ry for at være strenge, og kendes fra disse ”kællingens bevingede ord, da hun så sin søn hænge i Varde galge”: ”Tak Gud, min søn, at du ikke kom for Riber Ret“.

Efter Ribe kom med i Esbjerg Kommune i 2007 er rådhusets eneste kommunale funktion de borgerlige vielser i Ribe.
På døren kan I se Ribes byvåben indtil 2007 – Domkirken og 3 kongeløver. Blandt inventaret er en komplet række portrætter af Ribes lens- og amtmænd fra 1600-årene til i dag.
På rådhusets tag er Ribes storkerede. I Ribe var der så mange storke, at den blev kaldt storkenes by. Desværre har storken kun været på lynvisit de sidste år, den har ikke slået sig ned i reden. Hvis den kommer igen vil den blive budt velkommen med stor glæde af ripenserne og Ribe Storkelaug, der så vil uddele chokoladefrøer og kildevand for at fejre dens ankomst.

11. Maren Spliid (Splids)

Gå lidt hen ad Sønderportsgade. På hjørnet af Bispegade lå det hus, hvor skrædder Laurids Spliid boede. En tavle mindes hans kone Maren Spliid (Splids), der blev anklaget for hekseri og brændt på Galgebakken 9. nov. 1641. Læs mere om Maren Spliid

12. Ribe Domkirke

I går nu ned mod Domkirkens sydside og vil opdage, at kirken ligger langt under gadeplan. I sin tid blev den bygget på en lille indlandsklit et par meter over gadeplan. På grund af århundredes ophobning af byggemateriale og affald har omgivelserne hævet sig. Måske er noget af ophobning lavet bevidst p.g.a. stormflodsfaren. Jo højere byen lå, des mindre risiko for oversvømmelse.
Ribe Domkirke er den eneste 5-skibede kirke i Danmark. Den blev påbegyndt ca. 1150 og stod færdig ca. 1250. Mindst 2 danske konger er begravet her, nemlig Erik Emune († 1137) og Christoffer 1 († 1259).
Prøv at lytte til kirkens smukke klokkespil. Det spiller hver dag kl. 12 og 15 melodien om Dronning Dagmar (Lyt og læs om Dronning Dagmar på linket). Kl. 8 og 18 spiller det Brorsons salme: Den yndigste rose er fundet. Snyd ikke jer selv for en tur ind i kirken og op i Borgertårnet. Læs mere om Ribe Domkirke på denne link: Ribe Domkirke

13. Hans Tausen

Når I går forbi statuerne af Ansgar,  Brorson og Hans Tausen, kommer I til et rødt bindingsværkshus (hjørnet til Skolegade – se foto herover). Det hedder Hans Tausens Hus og er den sidste rest af den gamle bispegård. Hans Tausen (1494 – 1561) var biskop i Ribe kort efter reformationen og betragtes som den danske reformations hovedskikkelse.

14. Den gamle latinskole (Ribe Domskole)

Gå lidt til højre i Skolegade. I bygningen på hjørnet af Skolegade og Grydergade fungerede fra ca. 1500 til midt i 1800-tallet Den Gamle Latinskole (Domskole – Katedralskole). Skolen var dengang kendt i hele Danmark og havde mange elever fra hele landet. (se foto ovenfor)
Det var i øvrigt i denne bygning, at Jakob A. Riis voksede op. Han levede som journalist i USA omkring 1900-tallet og blev kendt på grund af sit arbejde for at gøre leveforholdene i New York bedre for de fattige, ved at synliggøre slummen for den øvrige befolkning gennem artikler og fotografier. Præsident Roosevelt kaldte ham “Amerikas nyttigste borger”. På huset hænger der både en mindetavle for ham og for flere kendte mennesker, der gik på skolen fra 1500 til 1856. I har måske allerede lagt mærke til det, men Ribe er fyldt med mindetavler for kendte bysbørn.

15. Anders Sørensen Vedel, Liljebjerget

Gå tilbage ad Skolegade mod Sønderportsgade igen. På højre side kommer I forbi Liljebjerget, hvor Anders Sørensen Vedel (1542 – 1616) boede (fotoet herover – se mindetavle på bygningen). Han oversatte Saxos Danmarks Krønike og udgav den første trykte samling af folkeviser i Danmark og i hele verden. Folkevisesamlingen var et ønske fra dronning Sophie af Mecklenburg, gift med Frederik d. 2. og bogen kom til at indeholde omkring 100 folkeviser, bl.a. folkevisen om Dronning Dagmar. Bogen blev meget populær i befolkningen og gjorde folkevisen til nationallitteratur.

16. Ribeknægte – kors i knægte

I kommer nu til Sønderportsgade. Gadens nuværende forløb var det samme i 1400-årene og ligger ovenpå 3-5,5 m kulturlag (højest omkring Det gamle Rådhus). Der har dog også været en jordvej enten med samme forløb eller næsten samme forløb helt tilbage i anden halvdel af 1000-årene. Fra 1100-årene og igennem hele middelalderen fungerede Sønderportsgade som én af Ribes hovedfærdselsårer. Gadebelægningen fra 1000-årene bestod af et 2-10 cm tykt lag dyreknogler blandet op med lidt sten og sand.
Sønderportsgade rummer flere af Ribes fineste bindingsværksbygninger, bl.a. en hel række huse fra tiden omkring år 1600 ved hjørnet af Puggaardsgade.
Stop op ved Puggårdsgade nr. 2, hjørneejendommen. Helt oppe ved tagskægget på hjørnet sidder en trisse. Denne trisse blev førhen brugt af vægteren, når han hver aften skulle tænde byens gadebelysning. Han brugte trissen til at hejse den tændte tranlampe op på hushjørnet.
På 1. sal er huset bredere. Man har ladet gulvbjælken rage ud over de stående bjælker for at beskytte dem mod nedsivende fugt, så de ikke rådner. Man satte så en trætrekant op, for at hjælpe med at holde taget. Den kaldtes en knægt. Der er forskellige mønstre på disse knægte i Ribe. Mønsteret på dette hus kendes kun i Ribe og blev specielt brugt efter den store bybrand i 1580 ( se pkt. 21). Knægte med dette sparremønster på hedder derfor en Ribeknægt. På dette hus’ knægte er der desuden indgraveret et kors for at beskytte husets beboere mod hekse. Se foto af knægt og læs mere under: Heksen – Maren Spliid.

17. Tårnborg og boderne

Lidt længere nede ad Puggårdsgade kommer I på venstre hånd forbi Tårnborg, som blev bygget af adelsmanden Oluf Munk i 1540´erne. Navnet fik det på grund af trappetårnet. Da salmedigteren Brorson var biskop i Ribe, boede han her.  De to små fine bindingsværkshuse ved siden af Tårnborg er bygget næsten samtidig.  De kaldes boder og er Ribes første rækkehuse. Boderne blev beboet af småborgere og arbejdsmænd, som lejede husene af rigmænd.

18. Pugård. Danmarks ældste fungerende skole

Længere nede på højre side af gaden ligger Puggård, Ribe Katedralskole. Det er Danmarks ældste fungerende skole. Den blev grundlagt 1145 som klosterskole og fik navn efter en stiftelse for fattige “puge”, dvs. skoleelever. Den ældste del af bygningen er det takkede stenhus til venstre fra ca. 1500. En del af undervisningen var deltagelse i de kirkelige handlinger, som var en slags forberedelse til et gejstligt embede, men selvfølgelig også en hjælp for den katolske kirke. Over døren står der “Litteris et Artibus” – hvilket er latin og betyder: For videnskaben og kunsten.  Fra midt i 1400-tallet til midt i 1800-tallet fungerede Katedralskolen i den før omtalte gamle latinskole i Skolegade, men da Ribe Katedralskole lukkede i Skolegade flyttede den til Puggård. Skolen er nu Ribes Gymnasium.
Læg mærke til Laila Westergaards nye kunstværk – Ord på vej – 112 granitfliser i skolegården med citater af citater af bl.a. tidligere elever fra Ribe Katedralskole.
På denne tur er I nu kommet forbi 3 velbevarede stenhuse fra middelalderen i Ribe – nemlig: Det gamle rådhus, Tårnborg og Puggård.

19. Ribes mindste hus

I fortsætter til venstre ad Gravsgade og drejer lidt efter igen til venstre ad Hundegade. På højre hånd kommer I til Klostergade, følg den. På højre side ligger Sct. Catharinae Kirke og Kloster og på venstre en række mindre huse kaldet Sjæleboderne. De blev bygget til fattige mennesker. Nr. 26 er Ribes mindste hus og fra 1500-tallet, det er samtidig det eneste af disse huse, der har undgået større forandringer. Det er 26,5 m² og i 1930 boede der en familie på 9 personer.
Før I kommer til Sct. Catharinae Torv, går I på den sidste rest af Badstuegade, den var indtil midt i 1200-tallet også en hovedfærdselsåre ind til Ribe. Den førte ned til åen, hvor vadestedet over til vikingebyen lå. I 1363 sørgede borgmester Anders Bondesen for, at der blev lavet en badstue helt nede ved åen, så kunne Ribes borgere få gratis bad 2 gange om året. Badstuen lukkede igen i 1600-tallet, da mange begyndte at frygte smittefaren. Det siges, at det gik lidt for lystigt til i badstuen med alle de nøgne mænd og kvinder.

20. Ribe Kloster – Sct Catharinæ Kloster

I er nu ved Sct. Catharinæ kirke og kloster, der blev grundlagt i 1228 af sortebrødre-tiggermunke.  Sammen med Domkirken er Sct. Catharinæ de eneste af alle Ribes middelalderlige kirker og klostre, der er bevaret. Den nuværende kirke er fra 1400-årene og den tredje på stedet. Efter reformationen i 1536 blev kirken sognekirke, mens klosterfløjene tjente som hospital.
Ribe Kloster er et af de bedst bevarede klosteranlæg i Danmark. Sæt jer er øjeblik og nyd roen og skønheden i klostergården (indgang gennem kirken)
Sct. Catharinæ Kirke og Kloster er opkaldt efter den hellige Sct. Catharinae. Se statue af hende midt på Sct. Catharinae Plads. I højre hånd har hun et sværd, i venstre et hjul. Sct. Catharinae var Sortebrødrenes skytshelgen. Hun blev i år 307 e. Kr. pint på et hjul og derefter halshugget for sin tros skyld. Læs mere og se fotos fra Sct. Catharinæ

21. Kølholt Slippe og den store bybrand i 1580

I går nu lidt hen ad Dagmarsgade og drejer til højre ad Sortebrødregade. På højre hånd kommer Kølholt Slippe. Her hænger der en brandhage og en stige til hjælp ved ildslukning. Det blev opsat efter den store brand i 1580, hvor det meste af Ribe brændte. 11 gader med 213 gårde og huse blev lagt i aske. På grund af de tæt byggede huse med bindingsværk, stråtage og åbne ildsteder var ildebrande en af de største farer i middelalderen, og efter branden blev der vedtaget et forbud mod stråtage i Ribe
En af vægterens vigtigste opgaver var at holde øje med ild og forhindre ildebrande.
Slippen ender direkte nede ved åen. Her var førhen en plankebro over. Det var byens vaske- og toiletbro. Siden mod strømmen brugtes til tøjvask – den anden side til toilet.

22. Ebbe Mogensens Gavlhus og andre gavlhuse

På hjørnet af Sortebrødregade og gågaden, Overdammen, ligger Ebbe Mogensens Gavlhus, der blev bygget lige efter den store brand i 1580. (I dette hus planlægger Sydvestjyske Museer snarest at oprette bl.a. et heksemuseum. Se Maren Spliid – heksen). Næsten alle bindingsværkshuse i Ribe er opført kort efter bybranden i 1580, og Ribe er den by i Danmark, hvor der er bevaret flest huse fra 15- og 1600-tallet.

Det er som sagt et gavlhus. I byens hovedgade var byggegrunde dyrere end andre steder i byen, da gaden blev anlagt i 1200-tallet. Sådan er det stadig. For at spare byggede man kun gavlen ud til hovedgaden – og resten af huset bagved. Langs hovedgaden lå købmændenes gavlhuse og gårde, sådan som de stadig kan ses på dette hus og i Overdammen nr. 1 og 8 samt Mellemdammen 16 og 18.
Da det ikke var så fint “kun” at have et gavlhus, er de fleste gavle sidenhen blevet fjernet, så husene ligner langhuse. Det gælder også dette hus. Gavlen ud mod byens hovedgade er fuldstændig ændret, mens huset står næsten uændret indvendig og langs de 16 fag udvendig ad Sortebrødregade. Kig på bindingsværket her og klik på fotoet nederst på siden for at se trænaglerne i forstørrelse. Træet i bindingsværket blev bundet sammen af trænagler. Det var denne trækonstruktion, der bar huset, og derefter blev hullerne så fyldt ud, f.eks. ved først at fylde flettede grene ind og derefter lerkline eller pudse – eller lægge mursten ind. De rigeste bygherrer fik lavet forskellige mønstre i murstenene.

23. Nederdammen 31. Danmarks ældste bindingsværkshus

I er nu tilbage i gågaden, Ribes hovedgade. Ribes og Danmarks ældste bindingsværkshus kan ses i Nederdammen 31. Et 16 fag bindingsværks-gavlhus i egetræ og 2 etager (bindingsværket kan kun ses i selve porten). Huset er – ud fra årringsmønsteret i tømmeret – dateret til 1489. På en af bjælkerne i huset sidde der en messingplade med teksten IV 1487. Fra 1490 til 1535 ejede borgmester Peter Thomsen huset.

24. Ribe Nørreport. Én af Ribes byporte

Ved Postgården, Nederdammen 36 ligger der en sten i fortovet, hvor Ribe Nørreport lå. På stenen er der et billede af porten og teksten  “Her lå indtil 1843 Ribe Nørreport. Indenfor gjaldt Riberret”.
Ribe var omgivet af store voldanlæg med byporte, så det kunne kontrolleres, hvem der kom ind i byen. Der skulle også betales told, så mange af de lokale smuglere smuttede igennem kroen (nuværende Postgården – med postkasse på muren), hvor de kunne nøjes med at købe en punch for at slippe igennem.
Den byport, der lå her, blev opført ca. 1280 og markerede skellet mellem den ældste bydel (vikingebyen) på den nordlige åbred og den nye bydel omkring Domkirken.
Nørreport var bygget af tegl og havde gotiske spidsbuer. (Se billede: Riber Ret) På porten sad en jernhånd, som nu kan ses på Det gamle Rådhus. Jernhånden var symbol på at her fra gjaldt byens ret. Porten blev fjernet, fordi der ikke længere var brug for den, og fordi et læs hø ikke længere kunne komme igennem, da hele vejens overflade havde hævet sig efter århundreders påfyldninger af affald og sand. De sorte sten i vejbelægningen på begge sider af gaden viser, hvor porten stod.

25. Ydermøllen – vandmøllen ved Nørreport

Ribes gågade hedder Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen. Den blev dannet som dæmning over Ribe Å i 1200-tallet og blev allerede på det tidspunkt byens hovedgade, hvor købmændene foretrak at lægge deres huse.
Dæmningen deler åens strøm i 3 smalle, brusende løb med stærkt fald. Vandkraften blev brugt til at drive byens vandmøller.
For enden af Nederdammen ved Sct Nicolaj Gade er der endnu et enkelt vandhjul tilbage fra byens vandmøller. Møllen hedder Ydermøllen og er fra 1526, da Kong Frederik den Første gav Ribeborger Christen Nielsen Kræmer tilladelse til at anlægge en mølle uden for Nørreport i Ribe. Til gengæld slap kongen for at betale 50 Gylden tilbage, som han havde lånt af Christen Nielsen Kræmer. Møllen malede mel indtil ca. 1960.
Når I går over dette vandløb, står I på nordsiden af åen. I er nu gået fra “Ribes middelalder” og er kommet til “Ribes vikingetid”. Kigger I op ad Sct Nicolaj Gade kan I se, at gaden ligger på en bakke. Bakken er kulturlag fra vikingetiden. Her lå vikingernes markedsplads og den første by i Danmark, vikingernes Ribe – men det er en anden historie, som du kan læse her: Vikinger