Sct. Catharinæ Kloster

Sct. Catharinæ kloster og kirke i Ribe er opkaldt efter den egyptiske Catharina af Alexandria, som led martyrdøden i 307 på grund af sin kristne tro.
Omkring år 1200 var Catharina en af de mest dyrkede katolske helgener og netop i 1228 grundlagde Sortebrødre Sct. Catharinæ i Ribe og indviede den til Sct Catharina. Ribe var den første by i Danmark, hvor sortebrødrene byggede kirke og kloster. Byen var på det tidspunkt en meget vigtig handels- og søfartsby.

Ribe Kloster. Klostergang og klostergård. Sct. Catharinæ, Ribe
Korsgang og klostergård i Sct. Catharinae Kloster, Ribe

Sct Catharinæ Klostergård - Smuk og fredfyldt

Sct. Catharinæ Kloster er det bedst bevarede tiggermunkekloster i Danmark og en af landets vigtigste fredede bygninger. 
Der er adgang til klostergården gennem kirkens sydlige skib, når der ikke er kirkelige handlinger. Det koster et mindre beløb at komme i klostergården, men undlad ikke denne intense oplevelse. Klostergården er utrolig smuk og fredfyldt, prøv at sætte dig på en bænk og lad roen sænke sig.
Gården er lukket og nærmest kvadratisk. Rundt langs alle 4 mure løber en overdækket korsgang, hvorfra der er adgang til de forskellige fløje. Korsgangen blev af munkene brugt i forbindelse med processioner.
Kun klostergården er åben for offentligheden, mens resten af Ribe Kloster er beboelse for ældre enlige.
Tip: Har du mulighed for at besøge klostergården en Sct. Hans aften, så kan du både nyde den intense stemning og lytte til Ribe Mandskors sang. Mandskoret synger også ofte til Ribes Kulturnat, den første søndag i efterårsferien. Se video nederst på siden.

Ribe Kloster. Klostergården. Sct. Catharinæ Sortebrødrekloster

Munkeordenen Sortebrødre - tiggermunke

Sortebrødrene var tiggermunke og deres danske navn fik de efter den sorte kappe, som de bar over deres hvide klædning. De var blevet stiftet i Spanien under navnet Dominikanermunke kun 12 år før de kom til Ribe. Deres ordensregel påbød dem at leve i fattigdom, tigge sig frem til den daglige føde og sprede evangeliet ved prædiken, hvilket de som noget nyt gjorde på dansk, længe før Luther blev født.
Sortebrødre var veluddannede og dygtige prædikanter. De øvede også sjælesorg og begravede dem, der ønskede at blive begravet i kirke og klostergård, hvilket har været mange, for bare ved den østlige buegang i klostergården, har man på et lille areal ved en udgravning fundet mere end 80 begravelser fra 1400 årene. Til gengæld for deres arbejde modtog munkene gaver. Det kunne være penge eller mad og drikke, men også af og til jord og ejendomme. Til de store gaver var der ofte knyttet betingelser som fx at holde messer over afdøde. Sortebrødrene måtte ikke selv eje noget, men klosteret måtte godt.
Vi ved ikke så meget om munkenes liv i klosteret i Ribe. Man regner med, at der var omkring 12 sortebrødre i starten og flere senere i middelalderen. Nogle var præsteviede, mens andre var lægbrødre, der hjalp med praktiske ting i hverdagen som f.eks. pasning af syge og jorddyrkning. For de præsteviede er dagene nok gået som i andre klostre med messer, bønner, studier og processioner.

Munk. Tiggermunk. Sct. Catharinae Ribe -  Sortebrødremunk eller Augustinermunk

Munk - måske en af sortebrødrene, men måske nærmere en augustiner-munk (privat ejendom Ribe Kloster)

Sct. Catharinæ byggeri på sumpet grund

I Ribe byggede sortebrødrene deres kirke og kloster på en - på det tidspunkt - meget central plads i byen, nemlig ved indfaldsvejen fra Syd, men kirke og kloster blev bygget på blød engbund, og de to første kirker måtte rives ned og bygges op igen.
I 200 år byggede sortebrødrene, og de blev først færdig omkring 1450, hvor det meste af den nuværende kirkebygning stammer fra. Dele af syd- og vestmuren er dog ældre. Til sidst havde man bygget kirken tre-skibet i stedet for et-skibet, da man mente, den så bedre kunne blive stående på den bløde engbund.
Alligevel blev bygningen ved med at synke. Dette blev rettet op ved en fantastisk operation under restaureringen 1918-32. Kirken blev bogstavelig talt vippet på plads. Donkrafte blev sat under væggene mod syd, i løbet af 8 dage blev de sænket en lille smule ad gangen, mens der blev sat store trækiler ind under de synkende mure mod nord. Da hele kirken var på plads, blev der støbt dybt nede under murene.

Donkraft, der blev brugt til at løfte Sct Catharinæ kirke i Ribe

Donkraft fra restaureringen af Sct. Catharinae. Den kan stadig ses i kirken.

Sct. Catharinæ efter Reformationen

Af middelalderens 10 kirker og 4 klostre blev kun Sct. Catharinae og Ribe Domkirke tilbage efter reformationen i 1536.
Sct. Catharinæ Kirke fik i 1537 af kong Christian d. 3. brev på, at den nu var sognekirke. Kirken er stadig sognekirke i Ribe.
I Sct. Catharinæs klosterbygning blev der hospital for gamle og syge fattige efter reformationen, og fra 1709 til 1862 blev bygningerne udnyttet til dårekiste (en slags sindssygehospital).
I 1864 blev klosteret stiftelse/beboelse for enlige, hvilket det stadig er. Derfor er kun klostergården og ikke selve klosteret tilgængeligt i dag.
Mellem 1709 og 1862 blev en del af hospitalet brugt som dårekiste, hvilket svarer til en slags psykiatrisk hospital.

Se i kirken:

  • Altertavle fra 1650, med malerier fra nadveren, Kristi dåb, korsfæstelse og bønnen i Getsemane. Altertavlen er fyldt med små detaljer i udskæringerne
  • Korstole fra 1591 med Latinskoleelevernes "graffiti". Eleverne blev bespist på stedet og skulle til gengæld synge ved to daglige gudstjenester
  • En donkraft fra restaureringen 1918-1932
  • Prædikestol fra 1591 med 7 relieffer. Især det 3. relief er speciel ved sin håndfaste gengivelse af Jesu omskærelse
  • Altertæppet forestillende den brændende tornebusk og maleriet af Dronning Dagmar på kirkens sydvæg udført af kunstneren Maja Lisa Engelhardt i 2005

Katharinabrønden

På pladsen foran kirken og klosteret er der rejst et springvand til Sct. Catharinas minde.
Statuen er opført af billedhuggeren A.S. Bundgaard, der også har lavet Gefionspringvandet i København. Den forestiller den hellige Catharina af Alexandria med sværd og marterhjul. 

Sct. Catharina af Alexandria. Katharinabrønden ved Sct. Catharinæ kloster og kirke
Sct. Catharina af Alexandria. Katharinabrønden ved Sct. Catharinæ kloster og kirke er et springvand rejst til minde om Sct. Catharina

Legenden om hellige Catharina af Alexandria

Legenden fortæller, at Sct. Catharina var en både smuk og klog ægyptisk adelig pige, som stod op imod den romerske kejser, da han befalede, at alle skulle ofre til ham, som var han en gud. Hun talte de kristnes sag varmt og medrivende, og da kejseren ikke kunne svare hende igen, sammenkaldte han 50 af de klogeste mænd i Romerriget, for at få dem til at overbevise Catharina. Men i stedet vandt hun vismændene for sin sag. Kejseren foreslog nu Catharina at blive medhustru for at lukke munden på hende, men det nægtede hun. Kejseren lod hende så fængsle og piske. I fangehullet fik hun besøg af kejserinden, der havde ondt af hende. Hun ser i et syn engle forbinde Catharinas sår og en due komme med mad til hende. Kejserinden og 200 vagtsoldater blev alle omvendt - og måtte alle lade livet.
Kejseren var nu virkelig bange og beordrede Catharina slået ihjel. Hun blev stillet for et roterende hjul med skarpe knive, men ved første berøring knustes hjulet. Kejseren bestemte så, at sværdet skulle bruges.
Catharina døde, og legenden beretter, at hun blev båret af engle til det bjerg i Sinai, hvor Moses havde modtaget lovens tavler.
Der står i dag et kloster, der siges at have et sarkofag med hendes jordiske rester

Catharinas attributter: Sværdet: hun blev halshugget. Hjulet: hendes marterredskab. Bogen: hendes klogskab. Ringen: hendes trolovelse med Jesus. Palmegrenen: hendes sejr.

Klostre, munke og nonner i Ribe

I middelalderbyen Ribe var der foruden dominikanernes Catharinækloster tre andre klostre, der alle blev nedlagt efter reformationen. Det var:

  • Gråbrødreklosteret, som blev oprettet af franciskanermunke. Klosteret lå sydøst for Riberhus slot, og som Sct. Catharinæ kloster på et centralt sted i byen. Klosteret i Ribe var gråbrødrenes første i Danmark. Det stod færdigt i 1280 og blev indviet til Skt. Laurentius. Gråbrødrene var ligesom sortebrødrene tiggermunke. De var meget afholdte p.g.a. deres fromme og ydmyge levned, og deres prædikener trak mange tilhørere til. Udgravninger på stedet har afsløret mere end 400 grave, hvilket siger noget om gråbrødrenes popularitet.
  • Korsbrødreklosteret, Johanniternes kloster, grundlagdes før 1311. Korsbrødrene var både krigere og munke. De tilhørte én af de store ridderordener og blev grundlagt i forbindelse med de første korstog. Helt fra 1191 tog korsbrødrene fra Johanitternes kloster i Korsbrødregade på korstog fra Ribe for at kæmpe for kristendommen i den tids hellig krig. Korsbrødrene var ikke tiggermunke og de fleste kom fra fornemme slægter. De var ikke særligt afholdte, men fik alligevel testamenteret gaver som gårde og anden ejendom, der var betinget af modydelser som f.eks. daglige messer. Klosteret var viet til Skt. Hans, Johannes Døberen
  • Sct. Nikolaj Kloster var Ribes første kloster oprettet af benediktinerordenen og indviet til Vor Frue (Jomfru Maria). Klosteret var et nonnekloster og lå nær den nuværende banegård. En nonne fra klosteret nævnes allerede i 1150 og selve klosteret første gang i 1215. Nonnerne kom fra områdets mere velhavende familier - nogen var måske endda adelige, og de har levet et forholdsvis komfortabelt liv, selv om de var bundet af at leve efter de stramme retningslinjer, som hørte til Benedikterordenen til. De indbefattede bl.a. "tidebønner" 8 gange i døgnet.
    Der var formodentlig ikke så mange nonner i klosteret, i senmiddelalderen nævnes det, at der var 4.
    Sct. Nikolaj Kloster skulle efter sigende have ejet nogle dråber af Kristi blod (et helligblodsrelikvie).
    Klosteret stod under kongens beskyttelse, og blev ofte betænkt af både fra kongen og andre. Som for munkene i de andre klostre, gjaldt det også for nonnerne, at der til gaverne ofte var knyttet betingelser om forbøn og  messer.
    Sidst i 1400-tallet var der flere problemer og nonneklosteret var ved at blive opløst. Et sted antydes det, at der var usædelighed blandt nonnerne indblandet. Kong Christian d. 1. forærede klosteret til Johanitterne, men nonnerne fik hjælp til at blive boede fra paven i Rom.

Andet

Klostergården. Ribe Kloster. Sct. Catharinae

Sct. Catharinæ Kloster. Kulturnat i Ribe. Den stemningsfyldte klostergård

  • Se gudstjenester, gregoriansk aftensang,  kristen meditation, pilgrimsvandringer mm på Sct. Catharinae kirke og klosters egen hjemmeside: Sct Catharinae, Ribe
  • Se koncerter og arrangementer som Sct Hans aften, Kulturnat, Kunsthåndværkermarked mm: Highlights i Ribe
  • Sct. Catharinæ er en del af Den Danske Klosterrute - en turist- og pilgrimsvandrerute gennem hele Danmark med temaerne: KIRKE, KUNST, HISTORIE OG NATUR. Ruten forbinder ca. 48 af de steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen
  • På grund af nogle usædvandlige fund - voldgrave og bygningsrester - på området ved Sct Catharinæ Kirke og Kloster er en af arkæologernes teorier, at det første Riberhus Slot faktisk lå, hvor Sct Catharinæ nu ligger. Se mere: Dronning Dagmar
  • Pædagogisk Udvikling, Esbjerg Kommune har udviklet et omfattende undervisningsmateriale til undervisning i klostre, munke og nonner i middelalderens Ribe, som bl.a. indeholder forskellen på de forskellige munkeordener, klosterets indretning og dagligdag – samt elevopgaver. Se link under: Lejrskolemateriale

Kunsthåndværkermarked i Ribe - Sct Catharinæ kloster

Kunst- og Høstmarked i Sct. Catharinae Kloster

Kilder:
Sct. Catharinae Kirke og kloster, hæfte. Tekst Anne-Birgit Willumsen og Henrik Præstholm
Ribe Skt. Katharinæ Kloster. Sognekirke og hospital. Herik Græbe
Ribe Bys Historie 1. 710-1520

Korsang i Sct. Catharinae Klostergård. Ribe Mandskor synger 1000 blommer

 Sct. Catharinaes Klostergård
Sct. Catharinae Kloster
Høstmarked for kunsthåndværkere
Munk. Ribes Vikinger - Museum for Vikingetid og Middelalder
Sct Catharinæ Brønd og statue i Ribe

Reservation

-
+
-
+

Online Betaling