Sport og aktiv ferie

Sport og leg på vandrehjem og i Ribehallen

På Danhostel Ribe har vi 2 bordtennisborde og 1 bordfodboldspil, som kan benyttes gratis. Vi har bolde og boldtræ til udendørs boldspil, samt boccia, vikingespil mm.

Sport og aktiv ferie i Danmark - Danhostel Ribe - Ribe
Sport og leg i vores sportshal: Ribehallen

I vores sportshal er der ofte mulighed for at spille badminton eller bold, men hallen kan være lejet ud til andet formål, så forespørg i receptionen om tider. Medbring gerne selv ketsjer og fjerbolde.
For grupper og kurser anbefales det at leje hallen for at være sikre på at få tid. Læs mere om vores sportshal: Ribehallen og Træningsophold

Ribe Domkirke - Borgertårnet - Ribe Domkirkes tårn

Borgertårnet ved Ribe Domkirke. 248 trin op i tårnet og lige så mange ned igen - Aktiv ferie, der oven i købet belønnes med en fantastisk udsigt

248 trin op i Borgertårnet ved Ribe Domkirke

De 248 trin op i Borgertårnet ved Ribe Domkirke er virkelig god træning for benmusklerne - og så bliver man endda præmieret med den flotte udsigt ud over Ribes tage, marsken og vadehavet. Adgang til kirken og tårnet kun såfremt der ikke er kirkelige handlinger. Læs mere om Ribe Domkirke og Borgertårnet: Ribe Domkirke

På tur i vadehavet med Vadehavscentrets guider

F.eks. vandretur til Mandø, Vadehavsture ved Mandø Ebbevejen, sælsafari og østersture. Vadehavscentrets guider tilbyder mange forskellige ture, nogle kræver en forholdsvis god kondition - andre ture kan alle være med. Læs mere under Nationalpark Vadehavet

Cykeltur fra Ribe til Kammerslusen og langs Ribe Dige til Vadehavscentret

Prøv en cykeltur fra Ribe til Kammerslusen, følg Ribediget langs Vadehavet til Mandø Ebbevej og Vadehavscentret. Fortsæt gennem Ribemarsken tilbage til Ribe. Alle kan være med, for området omkring Ribe er meget fladt. I alt ca. 25 km. Medbring egen cykel eller lej en cykel på Danhostel Ribe.

Svømmehal

Ribe Svømmebad har 42 m rutchebane, 1, 3 og 5 m. vipper. 3 bassinstørrelser med forskellige temperaturer. Ribe Svømmebad tilbyder også wellness behandlinger.

Ribes vægter. Gå aftentur med én af Ribes vægtere. Gratis rundvisning

Gratis aftentur med Ribes Vægter

Gåtur i Ribe

Gå en aftenrunde med Ribes Vægter (gratis)
Gå med byguiden rundt. Ribe Turistbureau. Se Highlights
Gå med på Ghost Walk. Museet Ribes Vikinger
Gå en historisk tur i byen enten Gåtur i Middelalder og Renæssance eller Vikingetiden
Gå en tur i Ribe Kunstmuseums smukke have eller Ribelunds dyrepark og kig ud over Ribe Østerå fra fugletårnet. Omtales under kondisti herunder.

Kondisti

I området ved Ribelund er der anlagt 2 kondistier. En sti på 1400 m med start og slut på Tangevej. Den anden sti er 2600 m og starter og slutter også på Tangevej. Begge kondistier løber i et naturskønt område med Ribe Å og Ribelunds dyrehave, hvor der bl.a. er dådyr, små kænguruer, heste, ”klappe-geder” og æsler. På området er der også et kørestolsvenligt fugletårn, hvor man både kan se fuglelivet ved Ribe Østerå og langt ud over marsken. Her kan du downloade: Kort over Ribelunds kondisti

GPS Skattejagt i Ribe

"Kors I Knægte" er en GPS-tur rundt i Reformationstidens Ribe. Med en GPS i hånden bliver man ledt rundt til 13 poster i de gamle Ribe, hvor der er synlige spor fra Reformationen og fra ripensernes liv på det tidspunkt.
Turen tager ca. 2 timer. Forklaringen på titlen "Kors I Knægte" kan findes her: Maren Spliid - Heksen
Leje, depositum og booking af GPS på Ribe Bibliotek

Golf

Ribe Golfklub. Snepsgaardevej 14, 8 km sydøst for Ribe

Bueskydning. Skyd med bue og pil på Ribe VikingeCenter

Bueskydning på Ribe VikingeCenter

På buebanen viser bueskytterne gerne, hvor dygtige de er. Du kan også prøve langbuen og få et par tips om præcision og teknik. Børn kan lære at slås som en rigtig viking.

Fitness

Ribe Fritidscenter Simon Hansens Vej 8 og Fitness World, Moltkes Alle 18

Put and take sø. Storkesøen

3 Ørredsøer (35.000 m2) og Børnesø (4.500 m2)

Rulleskøjter

Til indendørs brug i Ribehallen kan lejes af grupper i receptionen.

Klatrevæg i Ribehallen ved Danhostel Ribe

Én af Danmarks bedste klatrevægge. Kan kun benyttes med instruktør. Men det er en rigtig god oplevelse, så for besøgende kurser, børne- og voksengrupper anbefaler vi at leje en instruktør og prøve kræfter med klatrevæggen. Forskellige sværhedsgrader. Forespørg på Danhostel Ribe Vandrehjem. Læs mere om: Ribehallen
 

Video fra Danmarksmesterskabet i ruteklatring i vores sportshal

Se også 10 gratis oplevelser i Ribe


© Danhostel Ribe Vandrerhjem. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til Sport og Aktiv Ferie og Danhostel Ribe

Vadehavstur med guide
Ribe Svømmebad
Gåtur i det gamle Ribe
Gratis armgymnastik på Ribelund

Reservation

-
+
-
+

Online Betaling