Vikinger

Vikinger
Vikinger ved Storgården på Ribe VikingeCenter

Vikingemuseum, Vikingeoplevelsescentre og vikingeoplevelser

Oplev Vikingetiden i Ribe, Danmarks og Skandinaviens ældste by. Du kan opleve vikinger og vikingetid i Ribe følgende steder:

Læs mere undførende beskrivelser af stederne under: Museer og oplevelsescentre
For specielle Vikingeevents i løbet af året se ""
Bestil en guide på Ribes Vikinger til en Viking Walk i Ribe by eller  i vikingetidsudstillingen på museet.

Jels Vikingespil. Vikingespillet i Jels spilles fra sidst i juni til ca. 14 dage ind i juli. Der er 31 km til Vikingespillet i Jels fra Danhostel RibeRibe Vikingemuseum - Ribes Vikinger - Vikingeudstillingen

Vikingetidsudstillingen på Museet Ribes Vikinger - Museum for Vikingetid og Middelalder. Oplevelseshallen

Vikingetidens Ribe. Gåtur på egen hånd i Ribe

NB! Der findes ikke længere bygninger fra vikingetiden i modsætning til "Den historiske gåtur i middelalderens og renæssancens Ribe" under "Ribe - Danmarks ældste by"
P.S: Hvis du bestiller en Viking Walk på museet Ribes Vikinger får du en guide med rundt i Ribe, guiden medbringer tingfund for at gøre fortællingen mere levende.
Vikingeturen herunder er udviklet af Danhostel Ribe

Tallene i teksten henviser til tallene på bykortet 

Ribe i Vikingetiden. Bykort

Vikingetiden startede i Ribe

I starten af 700-tallet blev der anlagt en markedsplads ved Ribe Å. Markedspladsen var begyndelsen på Ribe - Danmarks og Skandinaviens første by og snart Nordens største handelscentrum. Byen blev dermed anlagt næsten 100 år før det, vi hidtil har kaldt vikingetiden (ca. 800-1100). Nu rykker forskerne vikingetidens start frem og knytter den til Ribes grundlæggelse. I de tidligste jordlag på Ribes markedsplads er der fundet rensdyrtakker fra Norge sejlet til Ribe allerede i begyndelsen af 700'tallet og brugt i kammagerens værksted. Og da Vikingetiden er knyttet til de store sørejser, må handelsrejserne mellem Norge og Danmark have været med til at give vikingerne den søfartsviden, de senere har anvendt på deres plyndringstogter.

Viking

1 og 2. Danmarks første gågade

Fra Danhostel Ribe (1) går du op ad Sct Peders Gade og drejer til højre. I stedet for at gå over åen og ind på gågaden (Middelalderens Ribe), drejer du til venstre op ad Sct Nicolaj Gade (2), og går ind i Vikingetidens Ribe, som fandtes på denne side af Ribe Å (Den nordlige). Bortset fra nr 11 og 12 på tegningen, som er kristne vikingebegravelser, der er fundet på den anden side af åen.

Sct Nicolaj Gade ligger oven på "Ribes første gågade". Op ad denne gade gik ripensere og tilrejsende for 1300 år siden og kiggede på de varer, der blev falbudt, både når de skulle købe madvarer og tøj, men også når det drejede sig om luksusvarer som smykker og flotte knive. Læg mærke til at gaden ligger højt. Det skyldes 2-3 meter affald fra værksteder, huse og ildsteder, som blev aflejret de første 150 år af byens historie (ca. 705- ca. 850)
Det meste af gaden havde i Vikingetiden samme forløb som nu. Gaden var plankebelagt, og resterne af den ligger stadig nogle meter under den nuværende gade. På begge sider af gaden lå værksteder og boder (ca. det skraverede område på kortet), og pileflettede hegn og små grøfter blev brugt til at afgrænse de enkelte grunde, der var ca. 7 m. brede og lå vinkelret på åen (se fotos). Grøfterne blev udover afgrænsning brugt til at aflede regnvand og smide affald i.

Forestil dig, at når man gik ind på markedet, blev man bombarderet med et virvar af lugte, lyde og synsindtryk. Man mødte mennesker med anderledes hudfarve og klædedragt og beundrede handelsvarer, man aldrig før har set. Der var snakken på mange sprog og tilråb fra handlende. Man kunne indsnuse de forskellige lugte fra nybagt brød, suppe, stegt kød og spændende fremmede krydderier, men også mærke den gennemtrængende lugt af slagteaffald, kreaturer og deres efterladenskaber samt røg fra smedens esse. Lydene fra knirkende vognhjul og smedens hammer har også blandet sig med musikanternes instrumenter, fluernes summen og børnenes leg.


Vikingemarkedet i Ribe. Hegn og små grøfter skilte værksteder og boder fra hinanden. Ribe VikingeCenter

3. Ribes fødselsattest og beboelse.

Fortsæt op ad Sct Nicolaj Gade og stop på den lille plads overfor Ribe Kunstmuseum (3). Her har man bl.a. fundet 1½ m. komøg fra 700-tallet, men det vigtigste fund var resterne af en brønd, som har gjort, at man ved årringe i træet (årringsdatering) har kunnet datere Ribe til det første årti i 700-tallet (Ribes fødselsattest)  
Der blev også her - bag selve markedspladsen - fundet enkelte rester af vikingernes huse. Det var små, velbyggede huse, der kunne passe til håndværkere, samt nedgravede værkstedshuse, såkaldte grubehuse. Husene har næppe har haft plads til husdyr. Arkæologerne regner med, at husene var beboet  allerede først i 700-tallet.

Mellem 3 og 4. Vikingemarkedsplads og havn                 

Gå nu over gaden. Mellem kunstmuseet og posthuset er der en sti. Gå ned ad den og ind i museumshaven gennem lågen i Per Kirkebys mur. Fortsæt gennem haven ned til åen.
Et sted ude i åen må markedspladens oprindelige havn ligge, men den er endnu ikke fundet.
Ribe var et velvagt sted, at placere Danmarks første by, for I skal forestille jer, at åen dengang var betydelig mere vandfyldt og bredere end i dag. Fra Ribe kunne skibene sejle gennem Vadehavet til England, Frisland (Vadehavskysten syd for Jylland), Frankerriget og endnu længere væk. De kunne også sejle ind i landet til store dele af det sydlige Jylland ad åen og dens mange tilløb.
Meget af trafikken i vikingetiden foregik til vands, for Jylland var temmelig ufremkommelig. Man havde endnu ikke skibe, der kunne sejle nord om Skagen, og derfor blev Ribe ikke kun et knudepunkt for varer, der skulle ud i verden mod vest, men også et knudepunkt for varer, der skulle mod øst til resten af Danmark og Skandinavien. Alternativt kunne varer mod øst fragtes over land ad den vej, som allerede dengang gik til Kolding og Haderslev.
Også for trafik nord/syd var Ribe en god placering, for helt tilbage til oldtiden havde der været en vestlig vej langs Jyllands kyst (den senere Drivvej). Denne vej skulle passere mange åer og snoede sig derfor, så den kom til at passe bedst med de gode vadesteder over åerne. Ved markedspladsen i Ribe var der et vadested, hvor man kunne komme over åen, og nord/syd vejen passerede da også vadestedet i Ribe, hvor den stødte sammen med den østlige vej fra Kolding og Haderslev.

Rav fra Vikingetiden. Perler og spillebrikker af rav
Rav fra Vikingetiden fundet i Ribe. Perler og spillebrikker . Museet Ribes Vikinger

Under selve kunstmuseet og i haven er der gjort adskillige fund fra vikingernes markedsplads.
Udenlandske købmænd kom sejlende op ad åen for at sælge glas, smykkesten, vin på tønde, kværnsten til at male korn til mel, keramik mm.
Danskerne solgte rav. Der må have været rigeligt af det dengang, for der er fundet mere end 6 kilo små og store stykker rav i affaldslagene på markedspladsen. Ravsliberen lavede især spillebrikker og perler, men ofte knækkede perlerne, når der skulle bores hul i dem. 
Store mængder gødning og knogler tyder på, at der både blev solgt færdiglavet mad og levende får og kvæg. Andre ting danskerne solgte til udlændingene har det været sværere at finde spor fra. Selv om der formodentlig er solgt træ og pels, har disse produkter ikke efterladt sig spor.
Det kan også tænkes, at danskerne solgte slaver. Én af grundene til Ribes opblomstring på denne tid kunne skyldes, at frankerne først i 700-tallet havde tvangskristnet befolkningen omkring Rhinen, og da kristne ikke måtte have kristne slaver - ja, så var det måske tænkeligt, at de i stedet tog lidt længere nordpå til Ribe, for at skaffe hedenske slaver?  

Kammageren arbejder på Vikingemarkedet i Ribe.  I de tidligste jordlag på Ribes markedsplads er der fundet rensdyrtakker fra Norge sejlet til Ribe allerede i begyndelsen af 700'tallet og brugt i kammagerens værksted

Håndværkere blev selvfølgelig tiltrukket af markedspladsen, for her havde de gode muligheder for at afsætte deres varer, og i stille stunder kunne de fremstille nye. Der er fundet spor fra forskellige håndværkere som smed, bronzestøber, skomager, ravsliber, kammager og perlemager. Værkstedsaffaldet er fra tøj og læder, glas, rav, broncestøbning og ben og horn.
Varer er blevet byttet eller købt for små sølvmønter. Markedspladsen havde ikke været i gang mange år, før det ikke længere blev handlet med udenlandske mønter, men med danske. Der er fundet mange mønter på markedspladsen, især mange af nogle bestemte små ca. 1 cm. store sølvmønter (Sceattas), som man regner med er præget i Ribe. De kaldtes Wodan/monster mønter - selv om det hverken var Odin, der var på den ene side eller et monster på den anden side, men tværtimod en maske med skæg og strithår på den ene side og et dyr på den anden side.

Måske var det en stormand eller en central kongemagt, der anlagde markedspladsen. Vi ved at den ældste del af Dannevirke er fra 737, hvilket taler for, at der har været en central magt allerede på dette tidspunkt. Det kan også være frisiske købmænd, der anlagde byen. Friserne herskede over vadehavskysten lige syd for Jylland, og de havde allerede på det tidspunkt anlagt flere handelsbyer langs vadehavskysten syd for den danske grænse. Det mest sandsynlige er måske, at det var et samarbejde, hvor friserne anlagde pladsen med tilladelse af kongen eller stormanden, som så sørgede for "markedsfred", en god organisering og klargøring af pladsen til hver sæson mod til gengæld at få indtægter fra pålagte afgifter, pladsleje og pengeveksling. At det ser ud til at de eneste mønter, der blev brugt på handelspladsen i over 100 år, var Wodan/Monster sceattas, tyder på en stærk central magt, der har haft monopol på at fremstille denne mønt.
Gå tilbage til Sct Nicolaj Gade.

Sceattas. Vikingemønter fra Ribe
Sceattas. Mønter fra Ribe med Wodan (Odin)/Monster mønstre. Museet Ribes Vikinger

4. Posthuset. Glasmontren ved husets gavl

Lige før du kommer ud på Sct Nicolaj Gade igen, har du posthuset på din højre hånd. Gå hen til glasmontren i gavlen. Nede i montren ser du en rekonstruktion af et perlemagerværksted fra vikingetiden.
I udgravninger her under posthuset er der bl.a. fundet rester fra en perlemagers værksted.
I glasmontren udstilles også et autentisk snit ned gennem lagene fra de enkelte års vikingemarkeder i Ribe. Nede på bunden - ca. 3 m. under nutidens vejoverflade - ser du bunden på den mark, hvor markedspladsen startede omkring år 705.
De første år var vikingernes markedsplads ikke i brug om vinteren, og efter hver sæson blev pladsen gjort klar til næste år, ofte ved at der blev spredt et læs sand. Først omkring år 800 begyndte der at komme huse på selve markedspladsen, så den nu kunne være i brug året rundt. Hundreder af tynde jordlag ligger som en lagkage og indeholder rester af affald, værkstedsgulve, ildsteder og husrester. De hvide områder er rester fra ildsteder fyldt med aske.
Når arkæologerne undersøger  et område, holder de jordlagene adskilt, så de kan se udviklingen år efter år. På den måde har de kunnet se, at det ikke altid har været de samme håndværkere, der har opholdt sig på den samme markedsgrund år efter år, hvilket kunne tyde på, at de ikke selv har ejet grunden, men lejet den for en sæson. De har også kunnet se, at moden har skiftet indenfor de 150 år - her er perlerne et godt eksempel. Hvor de første års markeders perler var ret farveløse, udviklede de sig efterhånden til at være meget mere farverige, da importen af råglas (især blåt) og mosaiksten (i mange farver) fra Norditalien begyndte (se billederne).  

Perlemager. Viking. Ribe VikingeCenter

Perlemageren arbejder på Ribe VikingeCenter

5. Ribes vikingetid på Ribes Vikinger
- Museum for Vikingetid og Middelalder

Fortsæt hen ad Sct. Nicolaj Gade til Odins Plads med John Olsens skulptur "Tidens tand". På Odins Plads ligger Museet Ribes Vikinger, som netop har en Odinfigur som deres logo på grund af en ca. 4 cm høj blymaske fundet i Ribe. (se billedet til højre)Blymasken forestillede de asatroendes guders overhoved, guden Odin, med ravnene Hugin og Munin på skuldrene. Blymasken var en slags "moderform" til fremstilling af nye forme. Blyformen blev presset ned i blødt ler, og på den måde kunne man lave mange forme, som metalstøberen kunne lave sine smykker, nøgler, spænder eller andet i ved at hælde det flydende metal ned i formen. Lerformen kunne nemlig kun bruges 1 gang, de blev slået i stykker for at få den færdige genstand ud. Odinfiguren blev fremstillet som bronzesmykke. (Du kan se metalstøberens værksted i vikingetidens oplevelseshal på museet og flere udstillede forme og færdiglavede genstande i udstillingen).


Odin, med ravnene Hugin og Munin på skuldrene. Museet Ribes Vikinger bruger dette vikingefund fra Ribe som deres logo. Museet Ribes Vikinger

Selv da museet blev bygget i 1993 "væltede" det ud med fund fra vikingetiden. Man fandt også rester fra et ødelagt borganlæg. Omkring det ca. 6000 mstore borganlæg var en voldgrav sikret med klægtørv. Arkæologerne regner med, at borgen blev anlagt i 1100-tallet som bevogtning af en bro over Ribe Å, men at den blev overflødig i 1200-tallet, da man byggede den dæmning over Ribe Å, der på det tidspunkt dannede Ribes nuværende gågade: Overdammen, Mellemdammen og Nederdammen. Læs mere om dette under: Ribe - Danmarks ældste by.

Denne borg kan have været kongens slot i Ribe før slottet på Riberhus blev bygget. En anden af arkæologernes teorier er at kongens første slot i Ribe lå, hvor Sct. Catharinæ ligger nu. Måske var Ribe så vigtig en by, at der lå en borg begge steder.

På museet kan du se de autentiske fund fra vikingetidens Ribe, en oplevelseshal med Vikingemarkedet i år 800 (bl.a. vikingeskibet ved kaj, metalstøberens og kammagerens værksted) og se en film om vikingetiden i Ribe. Læs mere om museet og aktuelle udstillinger under: Museer og oplevelsescentre

6. Hedenske begravelser.
Ribe befæstes i 8-900 tallet. Bygrøft og vold.

Fortsæt over Odins plads og gå over jernbaneoverskæringen til Tangevej. Gå op på volden med vandtårnet til højre (på Ribelund-området).
Her gravede man i første halvdel af 800-tallet en bygrøft rundt om Ribe (ca. den grønne streg på tegningen). Den var 2-3 meter bred og med en lille jordvold på indersiden. Den var uden vand. Det afgrænsede byområde var ca. 100.000 kvadratmeter. Sådan en bygrøft har ikke kunnet standse et angreb fra fjender, og den må derfor nok nærmere regnes som en slags bygrænse. Det har nok været sådan, at inden for grøften gjaldt byens love, rettigheder og pligter. Markedsfreden garanteredes af kongen og kongens mænd har kontrolleret de handlende købmænd og deres varer, inden de kom ind i byen. De handlende betalte så en afgift som modydelse. Man kender kun grøftens forløb i den østlige del af byen (ca. i området, hvor du står), men man formoder, at den har gået i en halvcirkel omkring byen og måske sluttet nede ved åen, hvor Danhostel Ribe nu ligger.
I 900-tallet blev grøften erstattet med en én meter dyb og otte meter bred voldgrav. Desuden har der været en vold af græstørv - og måske en palisade på toppen af volden til beskyttelse af vagterne. Et regulært forsvarsværk. Denne voldgrav havde næsten samme forløb som bygrøften og kendes også kun i det østligste forløb. .
I dette område på Ribelund har man også fundet den sydligste del af den hedenske vikingegravplads. Vikingegravpladsen bliver nærmere omtalt under punkt 10. 
(Du kan vælge at blive stående her og nøjes med at læse punkt 7 og 8)

7. Ribe udvides og befæstes endnu mere i 1000 og 1100 årene 

Fortsæt ned ad stien på den anden side af volden, du kommer nu ned til det første hus på Ribelundområdet på Kastanie Alle.
Omkring middelalderen blev Ribe by udvidet (1000 og 1100 årene). På det tidspunkt blev der bygget et endnu større fæstningsværk, som faktisk gik ind under det hus, du nu står ved på Kastanie Allé. (Se den brunlige streg på tegningen)

Fortsæt ind ad Kastanie Allé. På højre side kommer du forbi nogle fuglevolierer, her omkring er der fundet 14 kristne begravelser fra 900-årene. Man kan kende en kristen begravelse ved at ligene ikke er begravet med gravgaver og ved at ligene lå øst/vest, så den dødes fødder lå mod øst og hovedet mod vest, så den døde på opstandelsens dag ser mod øst, hvor Kristus viser sig. Begravelserne var jordfæstegrave (En jordfæstegrav er en begravelse, hvor liget er lagt ubrændt i jorden, måske lagt på eller svøbt i et skind eller lagt i en kiste). Mere om kristne begravelser under punkt 11 og 12.

Vikingetidens husdyr. Ribe

Vikingetiden. De fleste vikinger levede af landbrug, håndværk og handel, Ribe VikingeCenter

8. Vikingernes huse

Før Kastanie Allé drejer til venstre, ligger der på højre side nogle drivhuse. Her er der også fundet rester af bebyggelse, der var i brug året rundt helt fra markedspladsens begyndelse. Det drejer sig om stolpebyggede huse i forskellig størrelse - helt op til 25-30 m. lange, små nedgravede værkstedshuse (grubehuse), en vej, et hegn og en brønd. I flere af husene har der været plads til husdyr eller måske til oplagring af varer til markedet, hvilket vil sige, at flere af dem er større end de små huse ved selve markedspladsen.
Opsumering om Vikingetidens beboelse: I Ribe er der fundet vikingehuse bag markedspladsen ved Sct. Nicolai Gade, her på Ribelund og i området ved Rosenallé

9. Den hedenske begravelsesplads i vikingetiden

Gå tilbage til Tangevej, drej nu til højre og gå hen langs banen ad Rosen Allé til Seminarievej. Du har nu på hele vejen hen til Seminarievej begravelsespladsen fra 700 tallet på din højre hånd. Der er de sidste år lavet udgravninger i flere udvalgte områder. Der er fundet et større antal hedenske grave her.  På grund af handelsbyens vidtstrakte kontakter i Skandinaven og Nordvesteuropa mødtes forskellige gravskikke på denne store gravplads, nogle blev brændt og andre jordfæstet. I brandgravene er asken fra de døde efter brændingen lagt i et lille hul i jorden eller i en urne. Kun få af brandgravene indeholder andet end bålrester og brændte ben, men i de enkelte urnegrave, der er fundet, har der været gravgaver, som f.eks. kamme, hesteudstyr, nøgler, knive, glasperler m.m. Hvis gravgaverne var for store, blev de lagt ved siden af urnen. Senest blev der i 2015 fundet en smuk og intakt vinkande fra Frankerriget i 700'tallet. En senere scanning af kanden vil afsløre om kanden måske indeholder askerester fra en handelsrejsende fra frankerriget. I én af jordfæstegravende er der fundet en pige med en perlekæde. Samme slags perler kunne købes på markedet i Ribe i slutningen af 700-tallet. Pigen er begravet på højre side i sovestilling i en jordfæstegrav. Måske har hun ligget på et skind.
Midt på gravpladsen er der fundet rester af en død hest, en hesteofring. Det kunne tyde på at den hedenske gravplads var indviet til guderne med en ofret hest. I 2014 blev der fundet en fuldt udrustet stridshingst begravet  i 700'tallet, det er første gang, der findes noget fra den bedre borgerklasse i Ribe i 700'tallet og andre begravelser af ryttere og heste, der kendes, er først fra slutningen af Vikingetiden. I graven har der blandt andet ligget spyd, hestens bidsel, måske dele af en saddel og seletøj med ornamenterede pyntebeslag af bronze.
Der er også fundet rester af huse i området.

10. Seminarievej.

Når du kommer hen til Seminarievej drejer du til højre. Lige før jernbaneoverskæringen på Seminarievej går du ned ad trappen til parkeringspladsen. Her på begravelsespladsen er der fundet spor fra både den tidlige og den senere bygrøft (Se pkt. 7). Tværs hen over den asfalterede parkeringsplads er den tidlige bygrøft fra 800-tallet markeret med et bånd af brosten.
I 2012 er der ved udgravninger ved Netto på den anden side af gaden fundet endnu flere grave, så der er arkæologerne nu kommet til den nordligste kendte del af den hedenske gravplads. Under pkt. 6 stod du ved den sydligste del af denne.

Hesteofring. Vikingetiden

Hesteofring. Der er fundet tegn på hesteofring på den hedenske gravplads i Ribe. På dette link kan I se vølven på Ribe VikingeCenter fortælle, hvorfor hun ofrede en hest: Viking Sacrifice of horse to Norse Gods at Ribe VikingeCenter, Denmark

11 og 12 Ansgars kirke og kristne begravelser ved Ribe Domkirke

Egentlig skulle turen stoppe her, men fra 2008-2012 har arkæologerne ved udgravninger lige syd for Ribe Domkirke (12) fundet 82 af de første kristne begravelser i Danmark på en kirkegård, som fungerede fra 800-tallet til ca. 1050. De afdøde var gravlagt øst/vest i en række forskellige kistetyper. Udfra prøvegravninger er arkæologerne dog ikke i tvivl om, at denne kristne kirkegård har ligget hele vejen omkring den  nuværende  Ribe Domkirke, var afgrænset af grøfter og formodentlig indeholder helt op til 2000-3000 kristne vikingegrave.

Kristne Vikingegrave i Ribe

De kristne vikinger graves op ved Ribe Domkirke. Danmarks første kristne ligger begravet på det, der formodentlig var Ansgars kirkegård

Det er første gang der er fundet noget fra vikingetiden i det, vi normalt kalder Ribes middelalderby (syd for åen), så l skal lige have denne (foreløbige) slutning med på Vikingetidens historie i Ribe:
På den internationale markedsplads i vikingernes Ribe, hvor nordiske hedninge mødtes med tilrejsende kristne og sikkert også muslimer, har nogle danskere taget den nye tro til sig og levet side om side med hedninge. 
Omkring år 860 fik munken Ansgar af den danske konge lov til at oprette en kirke i Ribe. Arkæologerne mener nu, at det er sandsynligt at Ansgars kirke lå under den nuværende Ribe Domkirke (11.). Dermed kan vi nu skrive Danmarkshistorien om. Det var ikke Harald Blåtand, der kristnede Danmark midt i 900-tallet, for på det tidspunkt havde de kristne allerede levet hundrede år side om side med hedningene i Ribe. Fundene af de kristne grave har nu understøttet de skriftlige kilder om Ansgars mission i Ribe i 860’erne og oprettelsen af Ribe bispesæde i 948, hvor det fortælles, at den første biskop af Ribe, Leofdag, blev dræbt af de vilde hedninge, da han prøvede at flygte fra dem over åen. Mon ikke han havde været ovre på markedspladsen på den anden side af åen for at prædike lidt for nogle asatroende? Ribe nævnes også flere gange i 900 og 1000-tallet i kirkelige sammenhænge, men indtil fundet af alle de kristne vikingegrave ved Ribe Domkirke har det været sparsomt med de arkæologiske fund, der kunne bekræfte nogen aktivitet i denne periode.
Da der endnu ikke er fundet spor af bebyggelse fra før omkring år 1050 i området ved Ribe Domkirke - eller andre steder på den sydlige side af Ribe Å - så ser det indtil videre ud til, at kirken og kirkegården kom først.

Vølven Gunna kaster og læser runer. I denne video giver hun gode råd til Danhostel Ribe's fotograf

Kilder:
Ribe Bys Historie 1. 710-1520. 2010. Claus Feveile: Ribe opstår 700-865. (s. 26-38). Claus Feveile og Morten Søvsø: Ribe genopstår (s. 38-45) og Morten Søvsø: Et byrum vokser frem - Karakteristik af 800 års udvikling (s. 94-98)
Vikingernes Ribe. Handel, magt og tro. Claus Feveile. 2010
Ribes Vikinger: Stig Jensen. 1991
Arkæologi i Slesvig. 2010.Tidligkristne Begravelser ved Ribe Domkirke - Ansgars kirkegård? Mortens Søvsø. (s. 147-164)

Drivvejen - ad studedriverens spor i det vestlige Jylland. Red: Charlotte Lindhardt, Elsemarie Dam-Jensen, Jakob Kieffer-Olsen og Helle Henningsen. 2006
Blog: lindegaarden.wordpress.com om udgravningerne ved Ribe Domkirke
Vikingetiden begyndte i Ribe. Videnskab.dk 2015

Fotos:
Fotoet af det tegnede Vikingemarked er fra Vikingernes Ribe, s. 12 og er tegnet af Flemming Bau,
Fotoet af de arkæologiske lag fra Posthuset af de forskellige lag på markedspladsen er udlånt af Sydvestjydske Museer.
Resten af billederne er taget af Danhostel Ribes fotograf Gudrun Rishede.


© Danhostel Ribe Vandrerhjem. Tekst og fotos må ikke kopieres til andre hjemmesider - men man er velkommen til at linke til siden Vikinger og til Danhostel Ribe. Ligesom man er velkommen til at udskrive gåturen.

Viking med hjelm
Gisla. Vikingeskib i Ribe Å
Vikingeskib på Ribe VikingeCenter
Viking med drikkehorn  - med mjød?
Vikingernes husdyr
Værksteder og boder på Vikingemarkedet
Vikingemad - Brændeældesuppe
Grubehus
Snit af kulturlag på markedspladsen ved Ribe Posthus
Falkoneropvisning på Ribe VikingeCenter
Farvet uld og håndarbejde
Vikingeperler fra Ribe. Ribes Vikinger
Viking - Metalstøber
Birk - Vikingebarn
Vikingeby. Ribe Vikingecenter
Islandske heste. Vikingernes heste
Hedensk urnegrav. Museet Ribes Vikinger
Bueskydning. Ribe VikingeCenter. Prøv selv
Vikingebørn leger med knogler. Museet Ribes Vikinger
Vølven læser runer

Reservation

-
+
-
+

Online Betaling