Souvenirs

Køb dine Ribe souvenirs hos Danhostel Ribe – Der er noget for både øjet og for smagen

Te fra Carstensens Tehandel i Aabenraa

Vadehavste er udviklet specielt til og sammen med Danhostel Ribe i 2011 af  Peter Hadberg Carstensen fra det kendte danske tehus “Carstensens Tehandel” i Aabenraa. Processen med at finde den helt rigtige smag var lang, men meget spændende, og vi er meget stolte af resultatet,  Rooibos med havtorn, lyngblomst og flødesmag. Du kan smage vores Vadehavste hver morgen til morgenmad, hvor den er på buffeten.
Du kan også købe “Danhostel Ribes Grønne te” udviklet sammen med Carstensens Tehandel. Den serveres fra morgenbuffeten ved forespørgsel.
Hvis du foretrækker en god Ceylon te (- også fra “Carstensens Tehandel”), serverer vi også gerne den til morgenmaden, men vi sælger den ikke fra vores kiosk.

Ribe øl fra Ribe Bryghus

I Ribe ved entusiastiske lokale ølbryggere, hvordan man driver et bryggeri med succes.  Ribe Bryghus er et mikrobryggeri tæt på Ribe Domkirke, der brygger forskellige former for ales af høj kvalitet. Ribe Bryghus er flere gange udnævnt til Danmark mest profitable bryggeri blandt 50 mikrobryggerier. På Danhostel Ribe sælger vi Ribe Ales stykvis eller i gaveæsker.
Husk du kan besøge Ribe Bryghus hver lørdag kl.10-14. Vi kan også arrangere prøvesmagninger for grupper. Læs mere under: Madoplevelser

Souveniers fra Ribe og Vadehavet: Ribe øl, Vadehavste og hjemmelavet økologisk mysli