Ribe Domkirke

Ribe Domkirke – en af Danmarks største attraktioner

Ribe Domkirke er – ligesom Ribe by – tildelt 2 stjerner i Michelin Guiden for Attraktioner (3 stjerner er det meste, der tildeles).
Ribe Domkirke er både en fungerende sognekirke og en af Danmarks største attraktioner. På denne side vil vi fortælle både Ribe Domkirkes historie og om Ribe Domkirke i dag.

Aktuelt i og omkring Ribe Domkirke

• Det er gratis at besøge Ribe Domkirke, men vil man se Domkirkemuseet og op i Borgertårnet og nyde udsigten, må man slippe en mønt
• Der er normalt gudstjeneste i Ribe Domkirke hver søndag kl. 10
• Her kan du læse mere om det nye Domkirkemuseum. Se: Museer og oplevelsescentre
• Rued Langgaard Festival. Årlig festival i begyndelsen af september i Ribe med musik af Rued Langgaard og beslægtede komponister fra især det 19. og 20. århundrede.  Rued Langgaard (1893 – 1952) var dansk komponist og samtidig organist i Ribe Domkirke.
• Øvrige gudstjenester, koncerter, åbningstider mm kan ses på: Ribe Domkirkes egen hjemmeside

Danmarks første kristne boede i Ribe

Alt tyder på at Danmarks første kristne kirke lå samme sted, som Ribe Domkirke ligger nu.
Udgravninger omkring Domkirken de seneste år har frembragt et stort antal kristne begravelser af vikinger i perioden fra 800-tallet til 1150.
Derfor skrives Danmarkshistorien om. Det var ikke Harald Blåtand der kristnede danskerne (Jellingestenen 965), for i Ribe havde der allerede været kristne i 800-tallet. De havde i Ribe levet side om side med Asatroende vikinger, der troede på Thor, Odin og Freja. Ribe havde allerede været en international handelsby siden starten af 700-tallet og udenlandske købmænd var kommet sejlende til byen for at handle på markedspladsen. Derfor var det naturligt, at der også kom missionærer til byen, og at Ribe blev den by, hvor den første kristne kirke i det nuværende Danmark blev bygget. Læs mere om de kristne vikingebegravelser: “Gåtur i Vikingetidens Ribe“.

Fra historiske kilder ved vi, at i ca. 855 fik den katolske munk Ansgar en grund i Ribe af den danske kong Horik den Unge. Det tyder på, at det er Ansgars kirkegård, der nu er fundet spor af ved udgravningerne ved Ribe Domkirke – og at det lykkedes ham at få kristnet i hvert fald en del af ripenserne.
Kristne døde blev begravet, så de kiggede mod øst, når de stod op fra de døde, og de medbragte ingen gravgaver, som de asatroende gjorde.

Fra 850 til 948 har ingen skrevet om de kristne i Ribe, men i 948 omtaltes den første biskop i Ribe, friseren Leofdag. Om ham siges det, at han måtte flygte fra rasende vikinger (vantro) under en prædiken, og at han blev dræbt af et spyd i ryggen under flugten, da han forsøgte at komme over åen (vadestedet).

Omkring år 1000 havde biskoppen af Ribe hele Jylland under sig.
I 1100-tallet fastslås byens betydning med de vigtige byggerier Ribe Domkirke og slottet Riberhus. Der er ingen tvivl om, at Ribe var en betydningsfuld by og Danmarks port mod vest.

Fra bakke til hul og fra romansk til gotisk 

Ribe Domkirke blev bygget på en lille bakke hævet over resten af byen. Byggeriet tog omkring 100 år og stod færdigt ca. 1250. Domkirken kan stadig ses mange kilometer væk i det flade marsklandskab; men nu ligger den i et hul midt på Ribes torv, langt under de omkringliggende huse. Middelalderens affald, fx aske fra ildstederne, nedrevne huse og kreaturmøg har hævet jordens overflade. Måske er dele af affaldet igennem tiderne blevet liggende, fordi man ville hæve byen for at sikre den bedre mod stormfloder. Ved den store stormflod i 1634 stod vandet højt i Domkirken. Se stormflodsmærket fra 1634 på søjlen bag prædikestolen.

Det meste af byggematerialet og inspiration til kirkens arkitektur blev hentet sydpå hos romanske kirker på Rhinegnen.
Omkring Ribe var der ikke mange sten, og den oprindelige romanske kirke blev bygget af sten sejlet hertil fra Tyskland. Murene var af den lyse vulkanske tufsten og rødgule sandsten blev brugt til udsmykning af kirkens mure. Til de bærende dele – som sokler og piller og afstivning ved døre og vinduer blev der dog brugt dansk granit.

Ribe Domkirke blev påbegyndt i romansk stil, men i Valdemar Sejrs tid (1202 – 41), inden byggeriet var færdigt, begyndte gotikkens inspiration at gøre sig gældende. De flade trælofter, der skjulte det øverste af kirken, blev fjernet og i korsarme og midtskib blev der lavet hvælv med vinduer.
Når man står i Ribe Domkirke ser man forneden de romanske rundbuer i byggeriet, men kigger man op, så er de øverste vinduer bygget med gotiske spidsbuer, der lader lyset komme ind i kirken. (Klik på fotoet til højre og se rundbuer og spidsbuer – og man aner også lige stormflodsmærket på søjlen lige over den røde knop på trappen).

Allerede få år efter at kirken var færdig viste problemerne sig. De nye hvælvinge lagde et alt for stor tryk på de romanske mure, som begyndte at give sig. Hvis man står i sideskibene og kigger hen langs de romanske rundbuede hvælvinge, så kan man se, hvor skæve søjlerne er blevet af trykket.

Borgertårnet og Ribe Domkirkemuseum

Husk at gå en tur op i det stor røde Borgertårn. Det er 50 meter højt, og der er 248 trin. Herfra er en flot udsigt over Nationalpark Vadehavet (UNESCO Verdensarv) og i klart vejr ses vadehavsøerne Rømø, Mandø og Fanø, samt Esbjerg by (30-35 km).
Borgertårnet er bygget i røde teglsten og gotisk spidsbuestil. Et tidligere tårn styrtede ned julemorgen 1283 lige efter morgenmessen og slog mange mennesker ihjel.
Kirken brugte førhen de to nederste etager af tårnet til kapeller, mens Ribe by og dens borgere brugte det øverste til byens stormklokker og et vagttårn, hvorfra man kunne holde øje med ildebrande, fjender og oversvømmelser fra stormfloder, som kom ind over engene fra vest. Byens arkiv og skatkammer blev også indrettet i tårnet.

På vej op i Borgertårnet kommer man til det nye Ribe Domkirke Museum, der fortæller om kirkens historie både før og efter reformationen. Se: Museer og oplevelsescentre

Kirkens liv i middelalderen

I middelalderen var kirken meget rig på både jordbesiddelser, sølv og andre rigdomme. Det var almindeligt at give gaver til kirkerne, til gengæld holdt præsterne mindegudstjenester for giveren, når denne var død.
Mange rige mennesker ville gerne betale meget for at blive begravet inde i kirken, så deres sjæle kunne deltage i præsternes daglige messer og bønner, og i 12-1300-tallet blev kirkegulvet dækket med gravsten. I Ribe Domkirke er der også begravet to konger, Erik Emune †1137 og Christoffer den Første †1259.

Havde man råd kunne man give kirken et alter eller et helt kapel. Efterhånden blev der placeret 50 altre forskellige steder i Ribe Domkirke, og hver dag blev der holdt mere end 40 gudstjenester (messer).
De lange og højtidelige ceremonier og gudstjenester i den katolske tid fandt sted uanset om menigheden var til stede. Ofte kom folk dog i kirken og bad en bøn, skriftede eller tændte et vokslys ved et alter, alt imens gudstjenesten skred frem.
Mellem 1200 og 1350 blev der bygget så mange små kapeller på begge sider af de to sideskibe på nord- og sydsiden, at de til sidst voksede sammen og blev til 2 nye sideskibe (nu yderste sideskibe). Disse kapeller blev bygget i spidsbuet gotisk stil og af røde teglsten.
I 1402 blev murene mellem kapellerne revet ned og på den måde blev Ribe Domkirke til den eneste 5-skibede kirke i Danmark. Man kan dog stadig se kapellet med det flotte gravminde over rigsadmiral og lensmand på Riberhus, Albert Skeel † 1639 og hans hustru. Parret ses knælende, udhugget i fuld figur foran midtfeltet af epitafiet (mindetavlen). (Se foto nederst på siden)

Biskop Ivar Munk

Der var knyttet mange præster/kannikker til kirken. Ofte blev der holdt messer flere steder i kirken på én gang. Ved de store og flotte messer sad kannikkerne i de 21 træstole på begge sider af hovedalteret.
Øverst i hierarkiet stod selvfølgelig biskoppen, som både havde stor magt og var meget rig.

Den sidste katolske biskop Ivar Munk bestemte selv sin store flotte gravsten, som man kan se på væggen i det ydre sideskib mod nord, hvorpå han kan ses med ringe på alle fingre (foto). Det siges om ham, at han var biskop i 13 år, inden han overhovedet holdt en gudstjeneste. Han fik det meste af sin tid til at gå med at holde regnskab med sine egne og kirkens ejendomme.

Reformationen 1536

Efter reformationen i 1536 blev de katolske biskopper afsat og præstestaben betydeligt reduceret. Kongen overtog kirkens rigdomme.
I Ribe gik det temmelig langsomt med at gennemføre reformationen, da byens 12 kirker og 4 klostre var betydelige indtægtskilder for byen. Både prædiken og sang foregik stadig på latin i de næste hundrede år. Det tog også lang tid, før de katolske altre og helgenfigurerne forsvandt.
Der er endnu enkelte minder tilbage fra den katolske tid, f.eks. den store træfigur af Sct. Jørgen og dragen i nordre sideskib (ca. 1475) og to oliemalerier på piller i midtskibet nederst i kirken, det ene forestillende Jomfru Maria med Jesus-barnet og det andet apostlene Bartolomæus og Andreas (ca. 1530). Andreas bærer det skrå kors, han blev korsfæstet på. Bartholomæus bærer den kniv, han blev flået med ved sin henrettelse. I deres beklædning ligner disciplene mest to rige købmænd i Ribe omkring år 1525.
Besøg også Sct. Catharinæ Kloster i Ribe.

Efter reformationen stoppede messer og bønner, og ripenserne kom i stedet i kirken til gudstjenesterne. En gudstjeneste kunne vare 3-5 timer, og det blev derfor almindeligt at købe en siddeplads i kirken. Jo længere oppe mod alteret man havde en plads, jo finere var det, og derfor kunne det ske, at kirkegængerne kom op at slås om retten til de øverste stole. Lensherren på Riberhus Slot var selvfølgelig selvskrevet til den øverste stol.

Sidst i 1500-tallet blev den flotte prædikestol sat op i midtskibet, så præsten herfra kunne holde sin prædiken for menigheden. Prædikestolen kostede 100 daler og er der endnu.

I stedet for altre og kapeller blev der nu hængt mindetavler (epitafier) op i kirken. Renæssancens epitafier var næsten alle af træ med malede portrætter i flot udskårne rammer. Se f.eks. Hans Jessen Søhanes epitafium fra 1608, hvor han er afbilledet sammen med sin kone, voksne søn og fem afdøde børn. Måske på grund af de mange døde børn er Jesus, der lader de små børn komme til sig malet på resten af epitafiet. Læs om Hans Jessen Søhane under: Halshuggede sørøvere
I midten af 1600-tallet begyndte man at lave epitafier i kalksten med overdådige barokke former, se f.eks. et fra ca. 1650 over Mette Christensdatter og hendes første og anden ægtemand. De var begge slotsskrivere på Riberhus (Se epitafiet på fotoet).

I 15-1600-tallet forfaldt kirken. Dele af det store tårn faldt ned, og da det blev opført igen var det 12 m. lavere og uden spir. I stedet havde det en platform, som vi ser det i dag. Økonomien var elendig på grund af svenskekrigene, pest i landet, den voldsomme stormflod og en voldsom brandbeskatning af befolkningen til finansiering af landets krige.
Omkring år 1600 blev der indsat 8 kanoner i næstøverste etage i Borgertårnet, og da svenskerne erobrede Riberhus under Svenskekrigen i 1644, skød danskerne imod dem oppe fra tårnet.

Kirken forfaldt så meget, at klokkeren i 1719 valgte at flytte fra sin bolig for foden af det store tårn, fordi sten og murbrokker jævnligt faldt ned.

Ribe Domkirke da Sønderjylland var tysk

Siden Ribe Domkirke blev bygget, har den været udsat for mange katastrofer – både brande, nedstyrtninger og stormfloder. Gennem århundreder er der bygget til, bygget om og revet ned. Noget er beskrevet i denne artikel – andet ikke.
Fra 1864 – 1920 da den dansk/tyske grænse ellers gik ved Kongeåen nord for Ribe, kom den ved Ribe til at gå nogle kilometer syd for byen. Bismarck havde under fredsforhandlingerne i 1864 kæmpet for, at Danmark beholdt Ribe og Ribe Domkirke, som var et stort dansk nationalt symbol.
Mens der var tysk herredømme i Sønderjylland blev Ribe Domkirke gennemgribende restaureret i 22 år.
Ved restaureringen blev kirken nærmest gravet ud, da affaldet havde hævet sig helt op over dens sokkel. Byens markedsplads var placeret rundt om kirken og skrånede ind mod den, så regnvandet løb ind i kirken. Gennem en lang årrække kan man i kirkens regnskaber se, at man om vinteren betalte folk for at hugge isen op og bære den ud.
I 1904 sluttede restaureringen med en genindvielse, der var så stor, at den mindede om en national fest.

COBRA-kunstner Carl Henning Pedersen i Ribe Domkirke

Vores tid har også sat sine spor i den gamle Domkirke. Det mest markante spor er nok COBRA – kunstneren Carl Henning Pedersens udsmykninger af apsis (rundingen bag alteret) med farvestrålende kalkmalerier, mosaikker og glasmosaikker. Fantasifigurer, mennesker, heste, stjerner og skibe udfylder rummet og dagens lys gennem glasmosaikkerne ændrer hele tiden den smukke oplevelse. Læs nærmere beskrivelse under: Kunst

Udenfor kirken

På kirkens nordre side havde slagterne deres stadepladser under markederne. Man kan derfor ved nordsiden se mærkerne på hjørnesten og stenpille efter slagternes slibninger af deres knive. Det var samtidig et sted, hvor bonden sleb sin le og krigeren sit sværd i middelalderen for at få styrke.

Kathoveddøren

Mod sydøst ses Kathoveddøren – et misvisende navn, da dørbeslaget viser et løvehoved omgivet af 4 øgler. Dørbeslaget er et af Danmarks ældste bronzebeslag. Det siges, at hvis forfulgte forbrydere nåede at gribe fat i denne ring var de ”fredhellige”, og deres forfølgere kunne intet gøre dem. Døren var tidligere kirkens hovedindgang. Omkring døren er der 4 søjler, hvoraf 2 hviler på løvefigurer, der overfalder mennesker. Måske kampen mellem lysets og mørkets magter.

Det buede granitrelief over Kathoveddøren af Jesu korsnedtagelse er et af hovedværkerne i Europas romanske granitskulptur (fra 1100-tallet). Det viser Josef af Arimsathæa og Nikodemus i færd med at udtrække naglerne og løfte den døde Kristus ned. Maria har grebet sønnens hånd, og til højre står Johannes sørgende. Forneden læses: ”Kongen dør, hun græder, den kære sørger, den brødebetyngede beder”.

Trekantrelieffet af sandsten over granitrelieffet er Ribes største middelalderlige kunstværk. Det er opsat i 1200-tallet. Det kan forestille Kong Valdemar Sejr (†1241), som rækker et kors til Jomfru Maria. Ved kongens side ses hans anden dronning, Bengerd, og nedenunder kongens hoved ses dronning Dagmars hoved.
Kong Valdemar Sejr og dronning Dagmar var tæt knyttet til Ribe. Læs mere om: Dronning Dagmar.
I en anden fortolkning er kongen på billedet Valdemars søn kong Christoffer I, der blev begravet i Ribe Domkirke. Han havde været i en voldsom konflikt med kirken, men bad om tilgivelse ved sit dødsleje – og fik den, så han kunne få en kongelig begravelse og kirkens velsignelse.

Statuer ved Ribe Domkirke

• Ansgar. Nordens apostel (801-65) Kunstneren Hein Heinsens Ansgar-statue fra 2015 står udenfor domkriken og kigger over mod Domsognets nybyggede ”Kannikegård”, som igen er rejst over det, der formodentlig er Ansgars kirkegård – Danmarks første kristne kirkegård.  Med højrehånden velsigner apostlen, mens venstrehånden forsøger at holde det onde tilbage. Specielt er det desuden, at Heinesten har valgt, at hovedet er det grimmeste, fødderne det fineste, det vigtigste. “Vi bevæger os oppefra og ned og ikke nedefra og op. Fra kristendommen kender vi fortællingen om ‘fodvaskningen’ (Johannesevangeliet kap. 15, red.), hvor Jesus vasker disciplenes fødder og pålægger dem at gøre det samme og derved vender op og ned på værdierne. Derfor er fødderne vigtige.”

• Reformatoren Hans Tausen (Tavsen).  (1494 – 1561) var biskop i Ribe kort efter reformationen. Han var den anden lutherske biskop i Ribe fra 1541 til 1561. Han betragtes som den danske reformations hovedskikkelse og dele af hans bispegård – Hans Tausens hus – kan stadig ses overfor Ribe Domkirke på hjørnet ved Skolegade (rødt bindingsværk)
• Salmedigteren Brorson i Ribe var biskop i Ribe fra 1741 til 1764. Brorson er én af Danmarks mest kendte salmedigtere og hans salme ”Den yndigste rose” kan høres fra Borgertårnets klokkespil hver dag kl. 8 og 18. Tårnborg i Puggårdsgade, som var Brorsons hjem, danner nu ramme om en række arrangementer omkring Brorson. (Se foto og læs om Tårnborg: pkt. 17 Ribe – Danmarks ældste by )

Overnat med udsigt til Ribe Domkirke

På Danhostel Ribe kan du overnatte med udsigt til Ribes Skyline. Ribes flotteste udsigt. Halvdelen af vores værelser har denne udsigt. Se: Værelse med udsigt.
Få mere at vide om overnatning på Danhostel Ribe: Overnatning
Åbner du vinduet eller stiller dig udenfor, kan du kl. 12 og 15 lytte til Ribe Domkirkes klokker, der spiller “Dronning Dagmar ligger i Ribe syg” og kl. 8 og 18 er det Brorsons: “Den yndigste rose er fundet”. Lyt også til klokkerne i denne video: